Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Skærme til ethvert behov

Billige ips-monitorer, 120Hz-opdatering, ultra high-res-skærme – du kan få det hele og mere til med de nyeste pc-skærme. Vi tester 10 skærme til forskellige behov.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Billige pc-skærme er langt bedre i dag end for blot et par år siden. Vi er ikke meget for at indrømme det, men det er i ikke ringe grad Apples fortjeneste, tro det eller ej.

I juni 2010 lancerede Apple iPhone 4 og råbte gevaldigt op om den nye telefons ips-skærm. Var det den første smartphone med en ips-skærm? Du kan selv google det, hvis du gider, for den detalje er ligegyldig.

De to ting, der tæller, er for det første, at ips er en førende lcd-skærmteknologi, der giver bedre billedkvalitet end mere hyppigt brugt tn-teknologi. For det andet har Apple stor indflydelse på almin-delige mennesker og dominerer folks bevidsthed, når det gælder forbrugerteknologi.

Pludselig var en ips-skærm ikke blot noget, almindelige folk var opmærksomme på; de vidste også, at det var en god opfindelse. Og hvis iPhone 4 havde ips, måtte alle ens andre skærme også være ips. Denne effekt lader sig ikke undervurdere.

For blot få år siden talte vi med en stor skærmproducent, der fortalte os, at man gerne ville gøre skærmene bedre, men at forbrugerne ikke var villige til at betale for dem.

Men det er de nu, og det er i nogen grad Apples fortjeneste. Naturligvis betyder det ikke, at pc-skærme har nået det ideelle stade. Vi vil vældig gerne se flere pva-skærme (endnu en førende form for lcd-teknologi) på markedet, og vi vil også gerne have flere valgmuligheder, når det gælder opløsning.

Det er ikke altid nemt at skille fårene fra bukkene. Specifikationerne kan være vildledende, og der er desværre stadig mange gimmicks i omløb. Men det vender vi tilbage til om et øjeblik.

I mellemtiden vil vi nøjes med at nævne, at man kan få mere for pengene, end man nogensinde har kunnet før. Køb trygt ind.

Det skal man huske, når man køber skærm

Er pc-skærme blot ens produkter, der lanceres under forskellige navne? Det er rigtigt, at kun en lille håndfuld producenter laver de lcd-paneler, der er i dem, og der er derfor synlige overlapninger, når det gælder teknologi. Tag for eksempel den omstændighed, at mange af de nuværende billige ips-skærme rummer de samme paneler.

Men af og til får en skærmproducent et nyt panel, før konkurrenterne når med. For eksempel har Viewsonic tilsyneladende vundet en længde ved at opgradere sit 23”-ips fra 6-bit til 8-bit. Desuden kan billedbehandlings-elektronikken gøre en forskel, navnlig når det gælder dithering. Man skal altså lukke øjnene op og studere detaljerne.

Vi bruger den solide Lagom LCD-suite af testbilleder og målinger til at levere en fællesnævner. Det kan du også gøre ved at gå til www.lagom.nl. Der er testbilleder, som kan hjælpe med at vurdere alt fra synsvinkler til pixelrespons og farveægthed.

Det er den mere objektive del af sagen, men der er ingen vej uden om et element af subjektiv fordybelse. Det vil sige spil, film og lidt flakken omkring på desktoppen. Sommetider kan en skærm, der ikke ser så god ud på papiret, være vældig god i praksis.

Her er vi ved kernen. Man kan i realiteten vælge mellem tre muligheder: Tn, ips og VA. Tn er den billigste og den hurtigste, når det gælder pixelrespons. Den er også bedst til spil.

Til alt andet er ips det sikre valg. Her får man også overlegne synsvinkler og farver i forhold til tn. Pixelresponsen er heller ikke så ringe, og det er en seriøs konkurrent til tn.

VA er outsideren. Teknologien er ikke ret udbredt i øjeblikket, men den giver bedre sorte flader og kontrast end både tn og ips. Farveægthed og synsvinkler er et sted midtimellem.

Vi har ventet i evigheder på en markant ændring i panelteknologi, men den lader stadig vente på sig. I mellemtiden er der dog sket ting med baggrundlyset. I de seneste år er CCFL-baggrundslys (cold cathode fluorescent) stort set blevet erstattet af led-baggrundslys. Næsten alle pc-skærme er nu led.

Men ikke alle led’er er lige. Man kan vælge mellem hvide led’er og rgb-led’er (rød/grøn/blå).

Den sidstnævnte giver renere og mere ægte lys og et bredere farvespektrum. Men den er dyr og bliver relativt sjældent brugt. Ingen af skærmene i denne test er rgb-led.

Producenterne ved, at store tal er imponerende. For eksempel 10.000 til 1 eller en million til en, når det gælder kontrastrater. Små tal virker også: 1ms, når det gælder pixelrespons.

Mange af disse tal bygger på billedbehandlingsteknologi. Man opnår stor kontrast via baggrundslys-modulation, idet lyset bliver dæmpet, når der bliver vist mørke billeder og video. Hurtig pixelrespons skyldes overdrive-algoritmer, der pumper pixel igennem ved høj spænding.

Ingen af disse ting kan dog erstatte et godt panel. Stærk kontrast med et statisk baggrundslys er altid bedre end den dynamiske variant. Og overdriving af pixel kan give grimme bivirkninger såsom inverteret ghosting.

Glem stereoskopisk 3D, det næste store nummer inden for pc-skærme er 120Hz refresh. Det burde det i det mindste være. Strengt taget fremkom den hurtigere 120Hz refresh-standard (de fleste lcd-skærme er 60Hz) kun, fordi den var påkrævet til active-shutter-3D-teknologi.

Pyt med det. Nu er den her, og den er herlig. Før man har set den ekstra glathed og følt den større respons, er det svært for alvor at sætte pris på fordelene ved 120Hz. Men når man først har set det, vil man ikke tilbage til 60Hz.

Desværre er 120Hz-teknologi i øjeblikket forbeholdt skærme med tn-paneler. Vi venter stadig på den ultimative kombination af 120Hz og ips eller VA.

Nu, da vi alle er blevet digitale, kan videoinput vel ikke betyde noget? Det er til en vis grad rigtigt. Det videosignal, der bliver brugt af dvi og hdmi er delt, og derfor har man dvi-til-hdmi-adaptere.

Men der er nogle vigtige faktorer. Skærme med opløsning over 1920 gange 1200 eller med 120Hz refresh-hastighed kræver duallink-dvi eller en hdmi 1.4-port på grafikkortet til at pumpe alle de pixel rundt.

Og hvad med DisplayPort? Den har flere teoretiske fordele, herunder muligheden for at samle flere skærme i en rækkeopsætning. Det er i realiteten et ret usandsynligt scenario. Som landet ligger, betaler vi ekstra for DisplayPort.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]