Home » Skærm » Skærm til dokumenthajer og multitaskere in spe
Skærm til dokumenthajer og multitaskere in spe

Skærm til dokumenthajer og multitaskere in spe

Share

Kæmper du også en gæv kamp med at holde styr på dokumenter og åbne vinduer på din arbejdsskærm? Benytter du to skærme af samme årsag? Løsningen ligger måske ligefor

De mange danskere, der tilbringer en stor del af deres arbejdsdag foran computerskærmen, kan sikkert godt nikke genkendende til følelsen af, at man konstant er ved at løbe tør for skærmplads til de mange forskellige opgaver, der skal klares sideløbende.

Der skal besvares og skrives e-mails, forfattes eller rettes dokumenter, arbejdes med regneark, produceres eller gennemses præsentationer, bruges diverse specielprogrammer, hvor oversigt over indhold er meget vigtig, og man kunne blive ved.

De heldige af os har måske adgang til at benytte to computerskærme til formålet. Det fylder dog og kan skabe andre problemer. Der er heldigvis en mulig løsning på problemet, anskaf en computerskærm a la AOC’s U3477PQU.

Stor og solid skærm med gode ergonomiske egenskaber, et flot farvefyldt billede, og righoldige features.

Bred skærmbilledet ud

Den 34″ store skærm har et skærmbillede, der holder formatet 21:9, med en skærmopløsning på 3440 x 1440 pixel. Det er hemmeligheden bag den større mængde dokumenter med mere, som kan vises på en gang på denne skærm i forhold til en almindelig full HD-skærm.

Skærmen råder over cirka 2,4 gange så mange pixel som en full HD-skærm indeholder, i bredden er der cirka 80 procent flere pixel til rådighed. Det betyder, at U3477PQU eksempelvis er i stand til at vise tre-fire dokumentsider ved siden af hinanden.

Se også:  Spar 3.000 kroner på Samsungs vilde gaming-skærm

Man kunne selvfølgelig som alternativ vælge en 4K-skærm med 3840 x 2160 pixel skærm-opløsning. Men widescreen formatet gør den ret elegant til et kontormiljø.

Skærmens pixeltæthed modsvarer nogenlunde en full HD-skærm på 20″. Det giver et detaljeret billede til kontorbrug, uden, at alting på skærmen bliver meget småt og ulæseligt, som det kan gøre på en 4K-skærm. Hvad der er bedst, handler om skærmens primære anvendelse.

Høj farvedybde

U3477QPU anvender et ips-panel med 8 bit farvedybde. Sammen med brugen af dithering skulle skærmen altså være i stand til at vise 1,07 milliarder farver.

Der er tale om en meget lysstærk skærm med 320 cd/m2 lysstyrke, og kontrastniveauet er på 80.000.00080.000.000:1. Responstiden er på 5 ms, og betragtningsvinklerne er typisk for ips-paneler angivet til 178 grader horisontalt som vertikalt. Det er en skærm, der gør sig fra alle sider, hvilket er ekstra vigtigt i en så bred skærm som denne.

Det vigtige er den samlede opfattelse af skærmens kvaliteter. Skærmen har vitterligt en god farvegengivelse, billedet står roligt og farveovergangene er ret flotte, hvilket også kan siges for gråniveauer. Kontrastniveauerne er gode uden at være overvældende.

Alt i alt en god skærm til formålet, der grundet formatet har sine fordele og ulemper. Den er ikke så egnet til spil, der er lidt bleeding langs kanterne, og dyb sort formår den ikke rigtigt at vise, men billedkvaliteten er generelt meget overbevisende.

Se også:  AOC lancerer lynhurtige gaming-skærme til gode priser

Den indbyggede on-screen- menu er let at overskue, og betjeningen virker logisk. Der er også tilstrækkeligt med muligheder for at tilpassse billedet til egne præferencer. Skærmen understøtter også PIP- og PBP-funktioner, så der kan vises indhold fra flere kilder samidigt.

Menuerne betjenes via knapper på undersiden af fronten, beskriftningen foran på skærmen kunne være tydeligere, men selve knapperne er runde, lette at ramme og med indbygget fjedervirkning.

Ergonomi og tilslutninger

AOC U3477PQU er en stor skærm, der trods dette tager sig ganske nydelig ud på bordet. Den er fremstillet i plast og er udstyret med en stor tung fod, der tilføjer en vis elegance til helheden.

Skærmen står klippefast, selv når den hæves til maksimal højde, hvilket endog er meget højt, skærmen kan også vippes op til 24 grader bagover. Skærmen kan stilles på højkant, hvilket er noget af et syn, her bevares overblikket, selv på dybe websider.

U3477PQU har HDMI med MHL-understøttelse, displayport, VGA, DVI-D samt fire USB 3.0-udgange og en USB 3.0-indgang. Der er indbyggede højttalere med 2x 3 watt. Forbruget går fra 43 watt til 65,7 watt ved brug af de indbyggede indstillinger.

CallSend SMSCall from mobileAdd to SkypeYou’ll need Skype CreditFree via Skype


AOC U3477PQU
  • Billedekvalitet
  • Elforbrug
  • Features
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Interessant og specialiseret skærm, der egner sig til folk, der skal overskue mange ting af gangen på deres computerskærm. Den har en god ergonomi og mange tilslutninger.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
AOC
skærm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S