Home » Skærm » Skærm til de krævende
Skærm til de krævende

Skærm til de krævende

Share

Computerskærme er faldet ikke så lidt i pris i forhold til tidligere tider. Dog har der været et stort spring fra almindelige gode skærme til kvalitetsskærme med ekstra tyngde

Skærmkvaliteten er generelt set gået i vejret gennem de seneste år, og man kan få en ganske hæderlig 24,1″- skærm, der sandsynligvis vil tilfredsstille de flestes behov, for cirka 1.500 kroner i dag. Men disse skærme, der typisk anvender et tn-panel, dækker ikke behovet til visse anvendelser i erhvervslivet. Men private brugere kan også hælde til at ville anskaffe sig en skærm over gennemsnittet. Netop sådan en har vi haft under kærlig behandling.

Prækalibreret

Asus PA248Q er en led-belyst 24,1″-computerskærm, der flytter overlæggeren på et par punkter i forhold til de fleste skærme i private hjem. For det første er billedkvaliteten i højsædet med et ips-panel, der har den i dag ikke så hyppige skærmratio 16:10, for det andet er ergonomien i højsædet i forhold til de fleste skærme, hvor designet spiller førsteviolin.

Det, der virkelig adskiller den fra flertallet af skærme, er, at den er prækalibreret fra fabrikken af. Der medfølger således også en kalibreringsrapport, der beskriver farvemæssige egenskaber.

Alt det udenom

Trods prisen må man stadig sige, at man får meget for pengene. Der er tale om en skærm med uomtvistelige billedmæssige kvaliteter, men fordelene stopper ikke her. Der er ikke tale om en designerskærm, men en solidt bygget skærm, der alligevel ikke fremstår klodset.

Se også:  Asus MG248Q [TEST]: Gaming med fokus på ergonomien

Skærmkanterne er forholdsvis tynde. Dette forstærkes af, at det inderste stykke skåner indad. En sjov detalje er, at der er indpræget et målebånd i plasticen i skærmkanten og for øvrigt også på foden. Foden er stor og stabil og sikrer et godt fodfæste for skærmen, der har glimrende ergonomiske egenskaber.

Således kan skærmen højdejusteres, pivoteres, vippes forover og bagover, og skærmen kan drejes rundt via foden. Det er let at opnå den rigtige arbejdsstilling. Men det stopper ikke her. PA248Q ProArt har et væld af tilslutningsmuligheder. Der er hdmi 1.4-, DisplayPort-, vga- samt dvi-d-port. Endvidere er der usb-hub i venstre skærmkant, der rummer intet mindre end fire usb 3.0-porte.

Menutasterne i højre skærmkant giver et solidt indtryk, on screen-menuen er, som den slags er flest, og giver fornuftigt med indstillingsmuligheder. Det, der gør betjeningen speciel, er, at Asus i højre side har integreret et lille joystick til at navigere i on screen-menuen med. Det giver en utroligt behagelig betjening. Ud over alt dette medfølger der en lang række kabler, sjovt nok ikke hdmi-kabel, men listen er lang.

Se også:  Asus Vivobook S14 [TEST]: Luksusfeatures til fornuftig pris

Billedkvaliteten

Man bliver bestemt heller ikke snydt med billedkvaliteten. Pa248Q ProArt er udstyret med et ips-panel. Denne type har typisk gode betragtningsvinkler, hvilket også kendetegner skærmen her.

Skærmen kan gengive 16,7millioner farver og har en skærm-opløsning på 1.900×1.200 pix-els, hvilket kan være en fordel ved grafiske opgaver. I forhold til en 16:9-skærm er der jo 120 linjer mere i dybden.

Lysstyrken er på 300 cd/m2 og giver et godt klart billede. Trods der er tale om en skærm til grafiske opgaver, er responstiden grå til grå på blot 6 ms. Skærmen kan bestemt også anvendes til computerspil, selvom det ikke er salgsargumentet.

Det er farveægtheden, denne skærm slår sig på. Den dækker også 100 procent af sRGB-farverummet. Det må også siges, at evnen til at gengive farver korrekt er glimrende, specielt for en skærm i dette prisleje.

Monitortest 3.1 blev anvendt til at teste skærmens forskellige kvaliteter. Farveovergangene var ganske imponerende, ligesom store ensfarvede arealer fremstod homogene. Kontrastniveauet lå langt over, hvad de fleste skærme er i stand til at vise.


Asus PA248Q ProArt
  • Billedekvalitet
  • Elforbrug
  • Features
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

Ganske fremragende skærm, der egner sig til den private entusiast såvel som til professionel anvendelse. Den er solidt bygget, har fremragende features til både anvendelse og bekvemmelighed. Prisen er meget rimelig.

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på ASUS PA248QJ 24.1"
TAGS
Asus
fladskærm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S