Home » Betalingssoftware » Skab professionelle videofilm
Skab professionelle videofilm

Skab professionelle videofilm

Share

Undgå at trætte din familie og venner med halvgjorte filmoptagelser – giv dem først en tur med PowerDirector. Så bliver de seværdige …

Hvad enten du er ved at optage en ferievideo eller er i gang med noget mere ambitiøst, så er gode optagelser kun en del af en fremragende videofilm. For at en film skal blive seværdig, skal den redigeres sammen til en helhed. Alt det overflødige skal væk, der skal laves gode overgange, og der skal måske tekster og effekter på.

En genvej til dette er 30 dages gratis afprøv-ning af det fine videoredigerings-program PowerDirector, der også kan redigere 3D-video eller skabe 3D-effekter. Du kan forvandle dine 2D-film til 3D. Desuden er programmet hurtigt ved redige-ring af HD-video.

Efter 30 dage koster programmet 99,95 US-dollar. Det kan hentes på www.cyberlink.com. Bemærk, at programmet har engelsksprogede menuer.

[pt id=’2020508′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Klik på billedet for at forstørre det.”‘]

Klik på billedet for at forstørre det.

1 Importer din optagelse

Før du kan redigere i en video, behøver du alle dens komponenter. Klik på Capture. Langs toppen af skærmen vil du se ikoner for digitalt videokamera, HDV, tv-signaler, webkameraer, lydkilder og AVCHD.

Hvis du allerede har optagelser på din computer, så tryk på Edit. Fra Explorer kan du trække og slippe dine optagelser ind i biblioteket.

[pt id=’2020510′ size=’large’ link=’file’]

 

2 Hurtig montage

For at tilføje videoklip til din videofilm skal du i mediebiblioteket klikke på dem et ad gangen og trække dem ind i tidslinjens topbjælke i nogenlunde den rækkefølge, de skal bruges.

Dette bliver til dit masterspor (hovedspor). Du kan flytte rundt på klippene med museknappen. Ignorer i første omgang de andre klip.

[pt id=’2020511′ size=’large’ link=’file’]

 

3 Klip og split

Det er lettere at arbejde med lange klip i flere små bidder. Heldigvis behøver du ikke gøre dette manuelt. Har du et langt klip, højreklikker du på det i Media Library (biblioteket) for at vælge Detect Scenes.

Se også:  Før, under og efter ferie: Den store sommerguide

Klik på Detect, og derefter OK. Filmen er hermed omdannet til en mappe fyldt med mindre klip, som du selv kan organisere.

[pt id=’2020512′ size=’large’ link=’file’]

 

4 Skær fedtet bort

Selv mindre klip behøver ofte lidt trimning, så det kun viser det vigtigste. Vælg et klip på tidslinjen og træk i pilen under fremviseren for at finde det bedste begyndelsestidspunkt.

Klik på Split-knappen. Klik derefter på den uønskede del af optagelsen og slet den fra tidslinjen ved at klikke på papirkurvens ikon.

[pt id=’2020513′ size=’large’ link=’file’]

 

5 Bedre billeder

Alle videoer har godt af lidt efterbehand-ling. Vælg et klip og klik på Fix/Enhance. Alle muligheder justeres med en skydeknap.

Vælg ”Compare video qualities in split preview”, men undgå at klikke på ”Apply to all” for forskellige videoklip kræver forskellige forbedringer.

[pt id=’2020516′ size=’large’ link=’file’]

 

6 Tilføj overgange

Tryk F8 eller klik på ikonet Transition for at sammenføje videoklip. Udvælg det klip, du vil arbejde med. Træk klippet hen over det klip, du vil sammenføje det med.

Synes du, det er for langt eller for kort, så kan du via knappen Duration angive længden.

[pt id=’2020519′ size=’large’ link=’file’]

 

7 Effekter og overlapninger

PowerDirector har tre specialeffekter: Effects, billed-i-billed og Particles. Alle tre kan trækkes fra deres område og hen over et klip for at finjustere det. Effekterne kan også overlappe.

Hver effekt har sine valgmulig-heder, som du finder via Effect-knappen.

[pt id=’2020524′ size=’large’ link=’file’]

 

8 Titler

Titler er vigtige nok til, at de skal have deres eget spor. Mange af standardudgaverne er lidt tegneserie-agtige, men begynd med dem, for det er let og hurtigt at omdanne dem til noget, som ser mere professionelt ud.

Se også:  Under ferien: Beskyt dit udstyr i ferielandet

Du skriver titlen på din film i skærmen til højre og vælger skrifttype i rækken ovenover. Klik på den mellemste fane til venstre, hvis du vil have rulle-effekt. Du kan direkte på tidslinjen ændre titlens længde og position.

[pt id=’2020525′ size=’large’ link=’file’]

 

9 Lyd og musik

PowerDirector kan optage tale direkte, men alle andre lydfiler skal trækkes og slippes ind i medie-biblioteket og tidslinjen, ligesom du gør med et videoklip.

Lydfiler kan trimmes på samme måde som videofiler. For at undgå sammenstød med lyden på andre klip, skal du klikke på lydkurven for at tilføje kontrolpunkter.

[pt id=’2020526′ size=’large’ link=’file’]

 

10 Offentliggør din video

Til sidst kan du offentliggøre det færdige resultat. Der er faste indstillinger til Facebook og YouTube samt et udvalg af filformater.

I de fleste tilfælde vil dit bedste valg være MPEG2 eller WMV, hvor forskellige profiler giver dig mulighed for at vægte mellem kvalitet og filstørrelse. Tryk Start, og læn dig tilbage.

[pt id=’2020527′ size=’large’ link=’file’]

 

Tidslinje

Stedet, hvor du monterer forskel-lige spor og lag i din video, trimmer dine klip efter behov, og tildeler specielle effekter og overgange.

Spor

Din film består af video, still-billeder, effekter eller lyd. Power-Director giver hvert spor et specielt indhold, men du kan selv tilføje flere.

AVCHD

Videoformat skabt af Sony og Panasonic. Vær ikke bekymret, hvis dit kamera ikke understøtter det, for der findes mange, gode alternativer.

Datatids bedste tip

Med undtagelse af Fade (udtoning) skal effekter fra Effects/Transitions bruges med omtanke. Læsses der for mange effekter på, kommer din video til at virke irriterende.


TAGS
Guide
hd-vid
PowerDirector
Tips og trick
Windows 7
Windows Vista
windows XP

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S