Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Skab en bootbar USB-nøgle

Brug det til installation fra ISO-fil, til værktøjer med mere.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Rufus er et lille ukompliceret open source program, der gør USB-nøgler samt USB-drev i almindelighed bootbare. Det vil sige, at du kan starte indhold fra USB-drevet uafhængigt af operativsystemet på computeren.

Programmet fungerer under Windows XP til og med Windows 8, det fungerer såvel med 32 bit operativsystemer og 64 bit operativsystemer. Man skal ikke installere Rufus, når programmet er downloaded, klikker man bare på den eksekverbare fil og programmet starter.

Du kan bruge Rufus til at installere operativsystemer på en computer med afsæt i en iso-fil, man downloader først. Man kan også afvikle Live-Linux distributioner fra et USB-drev hvis ønsket, uden at computeren påvirkes. Det kan også bruges til, at flashe en bios med, eller anden firmware fra et DOS miljø. I situationer hvor man ikke kan få sin computer til at virke, kan det være en stor hjælp at have et bootbar USB-drev med en ISO-fil, der har samlet alverdens værktøjsprogrammer til diagnosticering og reparation med mere. Rufus understøtter både MBR og GPT partitioner.