Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Simpelt automatiseringsværktøj

Udfør handlinger ud fra hvis A så B-princippet.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Shutter 3.2 er et lille program, der kan bruges under alle Windows versioner siden Windows 95 til og med Windows 8. Det er et lille automatiseringsværktøj, hvor du ud fra en forudsat betingelse kan starte en bestemt handling på computeren. Programmet er gratis til privat brug, til kommercielt brug skal man erhverve en licens.

Efter endt installation vil der dukke et ikon for Shutter frem på skrivebordet, og det er også muligt at fastgøre ikonet til proceslinjen hvis ønsket.

Programmets brugergrænseflade er på engelsk, så betingelserne kaldes events, og handlingerne kalder actions.

Programmet kan bringes til, at udføre en lang række handlinger, for det første kan man slukke for computeren, sætte computeren i dvale eller i standby. Man kan også genstarte computeren, ligesom man kan logge af eller lås computeren ud fra nøje fastlagte kriterier.

Andre muligheder er at mute for lyden, slukke for computerskærmen eller starte pauseskærmen. Afspilning af en bestemt lyd, fremkomst af en alarm påmindelse på skærmen eller visning af en forberedt besked på skærmen i en fastlagt periode er en anden ting, ligesom man kan fastsætte at et bestemt program skal startes, når de rette betingelser er til stede.

Men man kan også åbne et dokument, lukke et af de vinduer man har åbent på computeren samt 'dræbe' en bestemt kørende proces hvis ønsket.

Ikke kun til tant og fjas

Shutter appellerer i første omgang nok mest til, at man udfører små eksperimenter og forsøg, simpelthen fordi det er sjovt at se når noget man har sat i værk virker. Men selvom programmet måske ikke er det tungeste, og ud af til ikke udstråler en aura af absolut nødvendighed skal man nok ikke afskrive programmet helt.

De førnævnte handlinger eller actions startes som sagt når en bestemt betingelse eller event er indtruffet. Shutter kan sættes til at starte sammen med Windows, og samtidig kan man fastslå at programmet skal overvåge events på computeren i det øjeblik programmet startes. Nederst i programmets brugergrænseflade er der to knapper der har ned afviklingen af handlinger at gøre.

Den første hedder 'start', den starter med at holde øje med om events er indtruffet, hvis ikke det er angivet i Shutters indstillinger i forvejen. 'Now' knappen starter alle actions uden at vente på eventen indtræffer, dette kan være en god måde at tjekke hvorledes handlingen virker.

Et event kan være en simpel counter man starter som tæller ned et selvvalgt antal timer, minutter og sekunder indtil handlingen udløses. Man kan også vælge at en handling skal indtræffe på et bestemt tidspunkt på dagen, det kan være at slukke for computeren og skærmen lige før arbejdstidens ophør, så man i ro og mag kan komme ud af døren.

Andre events er koblet til brugerens aktivitet på computeren, eller computerens ressourceforbrug. Det kan være at skærmen slukkes og computeren går i slumringstilstand efter en bestemt periode med inaktivitet. Man kan også beslutte at en bestemt cpu belastning gennem en bestemt periode bevirker en handling, ligesom at en bestemt netværksaktivitet kan udløse en handling.

Det samme kan gælde for batteriniveauet på en bærbar computer. Her er det også muligt at starte en event, hvis låget på den bærbare enten lukkes eller åbnes. Det er også muligt at trigge et event med en efterfølgende handling, når en proces startes eller lukkes. Det samme gælder for et bestemt vindue, der kan trigge et event når det åbnes eller lukkes.

Der er et par muligheder mere. Men som det måske står klart, så er mulighederne mere afhængige af hvad man kan forestille sig af muligheder, end af de indledningsvise begrænsede underholdsningsmæssige kvaliteter.

Lidt sikkerhedsovervejelser

Shutter kan sætte din computer i gang med at udføre flere handlinger, der ikke er særligt hensigtsmæssige, hvis ikke du selv står bag dem. Det kan man ikke umiddelbart gøre noget for at forhindre i den gratis udgave af Shutter, hvis andre brugere på samme computer har adgang til programmet. Køber man en licens kan man forhindre andre i at bruge programmet ved, at man skal indtaste et brugernavn og password for at kunne foretage ændringer i programmet.

Man kan i forbindelse med Shutter anvende et tilknyttet webinterface der åbnes ved at skirve localhost-adressen eller computerens ip-adresse. Man kan så udføre nogle handlinger øjeblikkeligt, så som at slukke computeren med mere. Denne funktion kan selv i den gratis version kun anvendes, hvis man benytter sig af et brugernavn og password.

Man kan også forhindre, at der afvikles mere end en instans af Shutter samtidigt, så at en ukendt instans ikke ligger og laver ulykker.