Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sikkert og til en god pris

Både brugervenlighed og sikkerheden er god hos Symantec Norton. Tilmed er prisen attraktiv.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Under det enkle brugerinterface gemmer sig en programpakke, der kan håndtere det meste. Ifølge målingerne fra AV-Test har Symantec Norton et meget højt sikkerhedsniveau, nummer to i testen. Kun Kaspersky er bedre – og det går primært på e-mail-skanning. Her når Symantec Norton ”kun” 99 %. Det er ellers meget få ting, der adskiller de to konkurrenter.

 

Norton-navnet har du nok hørt før. En Norton-pakke følger med som standard i mange pc’er, og navnet har været synonymt med sikkerhedssoftware af højeste kaliber i mere end 25 år. Pakken her giver sikkerhed på nettet, men der findes en række andre Norton-produkter, for eksempel sikkerhed på mobile enheder. Nogle af dem har vi også kort prøvet, og de er lige så brugervenlige som dette pc-produkt.

Bruger du Outlook som mail, vil du få ekstra nytte af Symantec Norton, som har et stærkt spamfilter. Du mærker det dog sjældent, da det arbejder i baggrunden. Desuden er der en god firewall, når der surfes på nettet. Faktisk er hele dit netværk konstant overvåget. Denne proces kan du følge, men i det daglige kører det blot i baggrunden uden at genere.

Et andet punkt, der gør dette program værd at anbefale er den enkle navigation. Du får grundliggende blot fire valgmuligheder i hovedmenuen – herfra kan du så dykke ned i de mere avancerede funktioner. Men som førstegangsbruger er det altså rart at kunne starte med det basale, og her er Symantec Norton frenragende.

 

Prisen på 549 kroner for tre brugere i et år, gør denne testdeltager til testens bedste køb.