Af Carsten Sørensen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det er blevet sagt før, det vil blive sagt på et senere tidspunkt, og det kan i det hele taget ikke siges for ofte. Her refereres til vigtigheden af at beskytte dine computere mod trusler af enhver art.
Lige siden den personlige computer dukkede op, har der været et været et kapløb mellem producenterne af sikkerhedssoftware og skaberne af diverse ondsindede programmer. I takt med internettes udbredelse har trusselsbilledet ændret sig, og omfanget af kendte trusler er nærmest steget eksponentielt i de seneste år.
Der dukker ligeledes stadig flere varianter af samme vira frem, det er blevet stadig sværere at bekæmpe vira blot ved hjælp af virussignaturer. En af de nyeste tendenser, som har været observeret i de seneste år, er de såkaldte drive-by download. Betegnelsen dækker over, at man kan risikere, at ens computer bliver inficeret med ondsindet software, blot man besøger en webside.
Ved en drive-by download bliver der hentet ondsindet software til ens computer, uden at man ved det, og uden at man har sagt ja til at downloade noget. Inficeringen kan eksempelvis ske ved, at der klikkes på et billede, eller blot ved at man besøger websiden, fordi eventuelle browsersvagheder bliver udnyttet af det ondsindede program.
Sikker, men hvorledes
Trusselsbilledet er ændret dramatisk af drive-by downloads og mange andre trusler, der undergår en stadig udvikling. Efterhånden som sikkerhedsfirmaerne lukker sikkerhedshuller, udvikler de kriminelle bagmænd, der står bag computertruslerne, hele tiden nye måder, hvorpå vores computere kan blive inficerede. Med baggrund i, at computerrelateret kriminalitet er blevet big business i den helt store stil, er det klart, at kun den bedste beskyttelse er god nok.
Det er måske sat på spidsen, at det traditionelle antivirusprograms dage er talte, men noget er der om snakken. Trusselsbilledet er blevet så komplekst, at man reelt kun kan sikre sig ved at anskaffe et altomfattende sikkerhedsprogram. Dette skal være i stand til at fjerne vira og orme samt at sikre mod ulovlig indtrængning, og det skal kunne bekæmpe spam og spyware. Det er lige nøjagtig denne type programmer, vi kigger på denne gang. Vi har haft otte forskellige internet-sikkerhedssuites til test, der alle beskytter mod en lang række trusler.
Sikkerhedssuites er utroligt komplicerede programmer, der ikke er lette at vurdere hverken på features eller på graden af beskyttelse, de yder. For at gøre tingene mere enkle og for at garantere, at resultaterne er så sammenlignelige som muligt, har vi anvendt to forskellige testmetodikker. Det er mere eller mindre automatiserede tests udtænkt af Symantec.
De skal sikre en måde, hvormed sikkerhedsprogrammer kan testes for de færdigheder, der kræves af denne type programmer i dag. Den ene hedder AMCRATE, og den tester sikkerhedsprogrammernes evne til at finde og opfange sikkerhedstrusler. Den anden hedder Pancake, og vi har anvendt elementer herfra til at belyse, hvorledes sikkerhedssuiterne påvirker computerens ydelse og brugeroplevelsen.
Det sidste er meget vigtigt, for mange brugere vælger sikkerheden fra, hvis den virker forstyrrende på brugeroplevelsen - altså at systemet påvirkes negativt ydelsesmæssigt af sikkerhedsprogrammet. Grundlæggende er det vigtigste selvfølgelig, at sikkerhedssuiten kan opdage og fjerne så mange trusler som muligt. Det havde vi satset på at lægge mest vægt på. Men antallet af features er også meget vigtigt i forbindelse med, hvordan sikkerhedssuiter opleves i brug. Den førnævnte ydelse er også et punkt, vi tager med i bedømmelsen, og endelig tager vi selvfølgelig prisen med i overvejelserne.
Sådan testede vi
Testen blev afviklet på en computer, der baserede sig på en Intel Core i3 530 processor på 2,93GHz med 4GB ram. Operativsystemet var Windows 7 Home Premium. I forbindelse med vurdering og oversigt over de indbyggede features, blev der anvendt en hands-on tilgang. De mere resultatorienterede tests blev afviklet over to gange for henholdsvis AMCRATE og Pancake test-scenarierne.
I forbindelse med AMCRATE-testen af sikkerhedssuiternes evne til at bekæmpe sikkerhedstrusler anvendtes desuden VMWares Workstation 7.0. Den blev venligst sponsoreret af ECS Arrow.
Vi have på Alt om DATA i forvejen søgt og fundet over 40 websider, som vi vurderede at indeholde potentielt farligt software - herunder også drive-by software. Det skal siges, at der ingenlunde var garanti for, at de udvalgte websider også indeholdt skadeligt software.
Så blev testen startet, hvorefter de godt 40 websider automatisk blev besøgt og resultatet af sikkerhedssuiternes bestræbelser noteret. Mere herom i konklusionen. Pancake-testen blev foretaget på samme computer. Men med en installation direkte i Windows 7 operativsystemet for at give en reel indikator for sikkerhedssuiterne indflydelse på computerens ydelse.
De pågæld- ende tests i Pancake blev alle gennemført tre gange for at give en gennemsnitlig og retvisende værdi. Sikkerhedssuiterne blev i begge tilfælde vurderet ud fra en standardinstallation af programmet.
Det vil sige, der kan forekomme afvigelser fra resultaterne i egne hjem, men vi syntes, det kunne være interessant at se, hvad produkterne ydede i fabriksopsætningen så at sige. Og det er vores opfattelse at de fleste brugere foretrækker at anvende standardindstillingerne.
En af de ting, som de fleste, der har anvendt sikkerhedsprogrammer, har været irriteret over, er garanteret, at boot-tiden for mange sikkerhedsprogrammers skyld har påvirket den generelle boot-tid negativt. Det kan man nu ikke beskylde BullGuards løsning for at gøre; med 53 sekunder var det blot et sølle sekund langsommere end boot-tiden uden sikkerhedsprogram installeret. Cpu-forbruget holdt sig altid blandt de bedste, og harddiskaktiviteten var heller ikke blandt de meste forslugne.
BullGuard insisterer indledningsvis på at advare imod alle former for aktivitet, der har med adgang til internettet at gøre. Det er godt, at programmet er på vagt, og man kan også fortælle BullGuard, at man vurderer, at det er sikkert at anvende fremover. I den grad som BullGuard gør det, virker det dog forstyrrende, da mange ikke ved hvad, de skal stille op med advarsler, de ikke kan relatere til en konkret handling.
Programmet har et nydeligt brugerinterface, og de forskellige funktioner er fornuftig anbragt i logiske sammenhænge. Et punkt, hvor BullGuard fortjener rosende omtale, er på ressourceforbruget. Det var det program, der omend skarpt forfulgt, belastede systemet mindst i idle, hvor computeren intet foretog sig.
Processorforbruget under scanning lå med otte procent langt under gennemsnittet i testen, hvorimod diskaktiviteten var af mere gennemsnitlig karakter. I forbindelse med større kopieringsopgaver lå den stadig pænt med blandt de minst cpu-krævende, og hastighedsmæssigt tog opgaven med kopieringen tredielængst, omend der er tale om små forskelle. Med i pakken følger der desuden 5GB online backupplads.
Allerede uden at teste noget kan man roligt sige, at ESET sikkerhedssuiten er unik på et punkt; der findes nemlig mange forskellige licensty-per til programmet. Man kan købe licens til 1, 5 eller 10 brugere ad gangen og dét i et eller to års forløb. Det gør det så også sværere at sammenligne priser, da prisen, der er angivet for ESET, er for 1 bruger, hvor de fleste sikkerhedsprogrammer kommer med dækning af 3 computere. Det placerer dem i den dyre ende, når man sammenligner med, hvor mange computere der dækkes.
ESET Smart Security er også tilhænger af den overskuelige linje, hvor brugeren indledningsvis ikke overdænges med informationer. Desu-den er programmet heldigvis tilbageholdende med at advare mod almene computerfunktioner, hver gang de starter.
Som vi vist roligt kan sige om alle på nær et enkelt program her i testen, så er næsten alle tænkelige sikkerhedsaspekter dækket med ESET-softwaren. Kigges der på programmets effektivitet, det vil sige, hvor mange ressourcer den forbruger, så klarer programmet sig overord-net rigtigt godt. Boot-tiden var med 62 sekunder den næstlaveste i testen.
Cpu-forbruget holdt sig også indenfor beskedne rammer med værdier på 5 procent, 17 procent og 7 procent for henholdsvis idle, virusscanning samt kopiering, så det så rigtigt fornuftigt ud.
Harddisk-aktiveteten var også ganske fornuftig - specielt i idle og i kopieringstesten. Desuden var det det sikkerhedsprogram, hvor kopie-ringstesten blev færdiggjort hurtigst med 52 sekunder. Hvis du nu undrer dig over, hvor resultaterne fra testen af sikkerhedsprogrammernes evne til at opdage og fjerne skadeligt software bliver af, må vi henvise til konklusionen.
Hvis man vælger standard-installationen af F-Secure Internet Security, kommer man ikke udenom indledningsvis at tage stilling til for-ældrekontrol. Det kan selvfølgelig slås fra bagefter, men det er alligevel overraskende, at man skal vælge tilrette installationen for at fravælge funktionen.
En anden ting er, at programmet også har lidt af samme tendens som BullGuard med at advare mod alt nyt. Dog ikke i helt samme grad, og når man fortæller F-secure, at det er en ok hændelse, er der heller ikke flere forstyrrelser fra den kant.
Programmet kan på den anden side bryste sig af at have et overskueligt brugerinterface, der som standard ikke belemrer brugeren med mange forskellige detaljer. Det meste af sikkerhedspaletten understøttes desuden, som det kan påstås for de fleste sikkerheds-programmer her i testen. Når man ser på, hvorledes systemet påvirkes af sikkerhedssuiterne, må det konstateres, at F-Secure Internet Security 2010 ikke er blandt de mest tilbageholdne med at lægge beslag på ressourcerne.
Faktisk er det, med en undtagelse, et af de mest forslugne i den retning. Computeren har den tredjedårligste boot-tid med 73 sekun-der. Cpu-forbruget ligger relativt højt med 7 procent i idle og ret højt med 18 procent i scanningssituationen, selv om det ikke var usæd-vanligt højt for testens deltagere.
Blot i kopieringstesten holdt F-Secure sig med seks procent i den lave ende af skalaen. Harddiskaktiviteten var påfaldende høj i idle, mellemhøj i scanningstesten og tilbageholdende i kopieringstesten. Det var så til gengæld også det sikkerhedsprogram, der bidrog til den længste kopieringstid på 64 sekunder.
Kaspersky præsenterer brugeren for et meget friskt og farvestrålende brugerinterface. Visuelt gives der tydeligt indikation via et, i det grafiske brugerinterface, LED-lignende advarselslys, der skifter fra grøn til rød ved problemer. Det kan være, at virus-signaturerne er forældede eller lignende.
Udover at være meget tydelig når eventuelle trusler skal formidles, råder programmet, som de fleste andre sikkerhedssuites i dette selskab, over mange forskellige metoder til forebyggelse og bekæmpelse af ondsindet software. Som angivet tidligere er Kaspersky en af de producenter, der har anstrengt sig mest for at give et bestemt visuelt udtryk.
Det hele er heldigvis ikke blevet til en gang roderi, de enkelte elementer er stadig logisk positioneret. Kaspersky præsenterer ligeledes in-formationer på en overskuelig og tiltalende måde. Funktioner mangler denne sikkerhedssuite heller ikke. Der er de gængse antivirus, an-tispam, antispyware, beskyttelse mod identitetstyveri, firewall og mulighed for at køre programmer i et sikkert »sandkasse«-miljø.
I forbindelse med hvorledes programmet påvirker det system, den installeres på, må der siges at være blandede erfaringer. Boot-tiden på 69 sekunder er nogenlunde på linje med resten af deltagerne undtagen BullGuard, der løb fra resten. I idle lå belastningen blandt de bedste, både hvad angik cpu- og hard-
diskaktivitet. Cpu-belastningen under scanning lå usædvanlig højt med 55 procent og diskaktiviteten ligeså med 450 skrivninger pr. sekund.
I forbindelse med kopiering lå værdierne igen nogenlunde på linje med flertallet af deltagerne. Hastighedsmæsssigt var kopieringstesten den næstlangsomste, skarpt efterfulgt af de nærmeste konkurrenter.
McAfee Total Protection er velsagtens det sikkerhedsprodukt her i testen, der falder mest udenfor, hvad brugerinterface angår. Den angriber godt nok også brugerinterfacet på en overskuelig måde. Men i programmets hovedmenu anvendes der links, som vi kender det fra internettet i stedet for grafiske representationer, når forskellige funktioner skal tilgås. Det kræver en smule tilvænning, men det er i brund og grund en smagssag, og der er hurtig adgang til alle funktioner og flottere visninger, når man først gennemskuer systemet.
Som det måske kan uddrages af navnet, er Total Protection McAfees største sikkerhedspakke. Set i det lys er de 599 kroner, som programmet normalt koster, ikke meget. I skrivende stund kan man enddog få programmet for 479 kroner for en 3-bruger licens. Det kunne dog være en tidsbegrænset kampagne, så vi går ikke ud fra den pris i bedømmelsen.
Køber man McAfee Total Protection, siger navnet, hvad man får. Der er, som det er gængs for nutidens Internet Security programmer, næsten ikke det der mangler, ikke mindst fordi der er tale om McAfees topprodukt til hjemmebrug.
Så her er alskens virusforsvar, e-mailforsvar, identitetsbeskyttelse, forældrekontrol, firewall og meget mere. Der mangler intet. Det er også let at få adgang til omfattende oplysninger om historik og lignende. Boot-tiden lå med 67 sekunder ret pænt i midten med fire deltagere, der var langsommere.
Noget anderledes gik det med cpu-forbruget. Det var ret højt såvel i idle, hvor vi målte værdier på 9 procent, samt i virusscanning hvor vi noterede 20 procent cpu-forbrug. Harddisk-aktiviteten lå dog ikke specielt højt, kopieringstiden lå midt i feltet.
Symantec fortsætter med at anvende deres velkendte og veldesignede brugerinterface i deres Norton sikkerhedssuite – der er heller ingen grund til at ændre på en vinder. Interfacet virker overskueligt og giver hurtigt overblik over indstillingerne ved behov derfor.
Der vises endvidere på hovedsiden et overslag over, hvorledes Norton Internet Security 2010 påvirker systemet. Man kan også anvende insight systemet, hvorved det undgås at filer, der allerede er anerkendte som tillidsværdige, scannes hver gang.
Norton Internet Security 2010 er kun Symantecs andenstørste sikkerhedspakke. Symantecs største løsning Norton 360 giver yderligere adgang til 2GB online lagring og funktioner til at gendanne slettede eller beskadigede filer samt andre ydelsesoptimerende værltøjer oveni. Internet Security indeholder altså alle væsentlige funktioner, der vedrører sikkerhed på computeren.
Det er, med andre ord, en righoldig blanding såsom antivirus i realtid, anti-phishing beskyttelse, beskyttelse mod identitets-tyveri, anti-spam, firewall med mere.
Desuden er Norton Internet Security blandt de mest tilbageholdende med at springe frem og annoncere advarsler i tide og især i utide. Norton er dog ikke det program, der sparer brugeren for at skulle vente i boot-fasen, det var nemlig testens næstlangsomste med 76 sekun-der.
Til gengæld var programmet forbilledlig i idle med 4 procent cpu-forbrug og 4 skrivninger pr. sekund. Under virus-scanning forbrugte programmet også kun 6 procent cpu-forbrug, mens harddiskaktiviteten lå på 85 skrivninger pr. sekund. Kopiering klarede Norton ved at for-bruge 13 procent cpu og yderligere i 49 sekunder, hvilket var 3 sekunder hurtigere end nummer 2.
Kigges der alene på prisen er Trend Micro »PC-cillin« Internet Security 2010 et svært godt valg. Har man tre computere i husstanden, opnår man en meget billig beskyttelse. Men det er nu heller ikke eneste årsag til, at man kan vælge denne løsning.
Programmet dækker meget bredt med beskyttelse mod vira, spyware, spam, phishing og identitetstyveri for at nævne nogle. Der er også indbygget firewall samt mulighed for at udøve forældrekontrol på computerne, hvis det skulle ønskes. Ja, sågar mobile enheder kan beskyttes via pro-grammet.
Som enkelte af de andre deltagere også tilbyder, kan hjemmenetværkets noder overvåges inde fra Trend Micros sikkerhedspakke. Bru-gerinterfacet er, trods de mange funktioner, glimrende opbygget. Det er da også Trend Micros største pakke til privat sikkerhed.
Kigger vi på ydelsen, er der tale om blandede bolcher: Trend Micro sætter den kedelige rekord med at være det sikkerhedsprogram, der øger computerens boot-tid mest. Hele 26 sekunder varer det længere end med den mindst sløvende sikkerhedssuite - eller med andre ord 79 sekunder. Det er dog ikke helt skidt det hele. I idle ligger cpu-belastningen i den pæne ende. I forbindelse med virus-scanninger tærer Trend Micro med 23 procent cpu-belastning over gennemsnittet på ressourcerne.
I kopieringstesten lå resultatet med 14 procent cpu-belastning igen blandt de højeste. Kopieringshastigheden var dog her ikke blandt de langsomste med den fjerdehurtigste tid på 54 sekunder for overførsel af de blandede filer. Trods det ikke er den vakseste pakke, gør kombinationen af features og pris programmet attraktivt.
Sunbelt er ikke en kendt spiller på det danske marked for sikkerhedsprogrammer, men her præsenterer vi deres Vipre sikkerhedssuite, der kombinerer virusbeskyttelse med anti-spam beskyttelse.
Vipre er et lidt atypisk sikkerhedsprodukt i denne test, for der er eksempelvis ikke inkluderet indbygget firewall eller intrusion detection funktionalitet, som er mere eller mindre standard i de fleste andre sikkerhedssuites. Til gengæld byder programmet på sletning af browser-historik samt sletning af filer, så de ikke kan gendannes igen, og så er produktet billigt - især hvis man ønsker at beskytte hele husholdnin-gens computere med sikkerhedssoftware, og der forefindes tre eller flere computere i husholdningen.
For under 500 kroner kan man nemlig få en etårig brugerlicens til Vipre, der dækker alle hjemmets computere uden antalsbegrænsning. Hvorvidt man synes, at Vipre er noget for en, kommer an på ens ønske om beskyttelse, eller om man i forvejen har sin computer placeret bag en konfigureret firewall. Hvad, vi kan sige noget om, er, at ydelsen som programmet også sælges på i det store og hele er fornuftigt.
Med Vipre installeret opnåede computeren den tredjeurtigste boot-tid med 66 sekunder. I idle lå forbruget forventet lavt med fire procent cpu-forbrug, dog var harddisk-aktiviteten lidt højere end ventet. Under scanningen forbrugte Vipre 23 procent af cpu’ens ressourcer, og disk-aktiviteten var også høj.
Det skal dog siges, at det gik noget mere gelinde i forbindelse med kopieringstesten. Her havnede Vipre på 12 procent cpu-forbrug, hvilket er pænt, og kopieringen var overstået på 53 sekunder. Det skal huskes, at ovenstående pris kun gælder dækning af en computer.
Sikkerhedssuiter er komplicerede, ingen tvivl om det. Det kan være svært at gennemtjekke alle de indbyggede funktioner i den korte tid, vi har dem mellem hænderne. Det har dog været muligt at opnå et solidt indtryk af programmernes virkemåde og omfang. Læg dog specielt mærke til priserne, idet det ser ud til, at priserne for sikkerhedsprogramer ofte flukturerer.
Måske kan de deltagende programmer fås til lavere pris, end vi har opgivet, og ofte er der desuden noget at hente, hvis du selv downloa-der programmet. Vi havde satset hårdt på, at hovedparten af denne test skulle være at gribe de involverede sikkerhedssuites i hvor gode de i realiteten var til at fange skadelig software.
Der blev gået til krum hals og vores automatiserede system besøgte godt 40 websider, der skulle være ganske grumme. Alt så ud til at køre i skønneste orden, men ak og ve! Noget gik galt. Uanset hvad der blev forsøgt resulterede blan-dingen af proxy-serveren, VMWare Workstation 7 samt Pythion filer og diverse specielprogrammer ikke i, at der blev opfanget noget ondsindet software.
Nu kunne det jo selvfølgelig ske, at årsagen var, at der ikke befandt sig noget ondsindet software på websiderne, der kunne begå drive-by downloads. Den forklaring er vi dog ikke sikre på, da vi havde recearchet en del for at finde websider, man skal holde sig væk fra.
Hvorom alt er, så lykkedes operationen med at opfange skadelige programmer ikke, selv om de forskellige elementer i opstillingen blev gennemtjekket på kryds og tværs adskillige gange, og dét med flere sæt øjne. Om det virkelig var mangel på trusler, manglende erfaring med nyt testsoftware eller det faktum, at vi anvendte Windows 7 Home Premium som testmaskine, vides ikke. Det sidste kunne være en plausi-bel årsag, da alt så ud til at virke på overfladen.
Resultatet var, at der gik så meget tid med at få virustesten under AMCRATE til at virke indenfor deadline-perioden, at vi mistede tid, der kunne have været frugtbar i den almene gennemgang af produkterne. De enkelte produkter blev dog undersøgt for features, og deres virkemåde undersøgt. Og så kørte Pancake-sættet heldigvis uden problemer, hvormed der blev opnået en god fornemmelse for, hvorledes de enkelte sik-kerhedssuiter påvirkede systemet.
Men det skal bemærkes, at resultaterne af testen desværre og utilsigtet intet siger noget om, hvorledes sikkerhedssuiterne er til at pågribe og beskytte mod trusler. Derfor blev resultatet yderst tæt, for sikkerhedssuiter i dag er alle meget featurerige og prismæssigt tæt prissat. Der er selvfølgelig små forskelle og ligeså indenfor brugervenlighed og specielt på, hvorledes computrerens ydelse bliver påvirket.
Resultatet af det hele blev, at Norton Internet Security knebent blev bedst i test grundet de bedst kombinerede egenskaber. Trend Micro »PC-cillin« Internet security Pro 2010 er også med i de højere luftlag trods det undertiden lidt høje ressourceforbrug, synes vi, det fortjener prædikatet bedste køb.
ESET Smart Securiy 4, der glimrede ved at være overskuelig, omfangsrig og med fornuftigt ressourceforbrug havde også chancen. Den faldt på det høje prisniveau. BullGuard Internet Security 9, der scorede højt i vores ydelsestests, fik vores anbefaler-logo.
Den indledningsvise trang til, at der poppede vinduer op ved aktivitet, var ikke optimal. Ellers havde den også kunne have vundet. De andre var meget tæt på og kan hver især være gode løsninger, desværre har vi jo en omgang til gode, hvor der fanges vira i stride strømme.
Essensen af denne test skal da også være, som vi indledningsvis søgte at fremhæve, at priser, features og interface mange fascetter til trods, så er det vigtigste dog at sikre sig. Kaos kan hurtigt indtræde, når ens maskine bliver invaderet af uønskede ting, og det kan kræve blod, sved og tårer at vende tilbage til tilstanden før inficeringen.
