Home » Gratis software » Sikkerhedsnet til MS SQL databaser
Sikkerhedsnet til MS SQL databaser

Sikkerhedsnet til MS SQL databaser

Share

Databaseindhold må ikke gå tabt, specielt når der er tale om en organisation eller en virksomhed. Basta!

Databaser er en virksomheds eller forenings livsnerve. Går informationerne her uhjælpelig tabt, medfører det skrig og skrål fra mænd i jakkesæt. Det er jo aldrig et kønt syn, men forståeligt nok, da tabet af vigtige database/indhold kan have katastrofale følger for organisationen.

SQLBackupAndFTP Free er som navnet antyder gratis, og den udgør en ud af tre forskellige udgaver af programmet SQLBackupAndFTP. Der findes tillige en Standard og en Professional udgave.

Som den opvakte vil have opdaget, har SQLBackupAndFTP Free en del med SQL databaser at gøre. Det skal dog med det samme siges, at programmet kun virker i forbindelse med MS databaser, altså af Microsoft ophav. MySQL understøttes ikke.

SQLBackupAndFTP Free og dens afarter kan derimod være det stråhalm du kan klynge dig til, hvis du arbejder med Microsoft SQL Server eller Microsoft SQL Server Express.

Programmet kan foretage daglige backups af ovenstående databasetyper og gemme dem på en lokal destination, på det lokale netværk eller zippe dem og sende dem til en fjern FTP-server.

Se også:  Her er 4 af de fedeste gratis programmer lige nu

Brugerinterfacet på programmet er dejligt enkelt at gå til, mere overskueligt kan det ikke være i databasesammenhæng. SQLBackupAndFTP Free kan anvendes på Windows 2000/XP/2003/Vista/Server 2008 samt Windows 7 computere. Desuden kræves det, at Microsoft NET Framework 2.0 er installeret på computeren.

SQLBackupAndFTP Free vil nok med fordel bedst kunne anvendes i mindre virksomheder, organisationer, foreninger samt af private med behov for lagring af store datamængder i databaser.

Som sagt kan backupjobbene organiseres, så der tages backup af databaserne på bestemte tidspunkter hver dag. De foretagne backups kan lagres lokalt eller sendes til en FTP-server. Backup’erne zippes, for at de fylder mindre.

Her ligger et par af de begrænsninger som den gratis version indeholder – man kan kun tidsbestemme fastlagte backups af to databaser, og zipfilerne bliver ikke krypteret. Man kan dog tage manuelt tage backup af et ubegrænset antal databaser.

[pt id=’2006066′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Snip snap snude så var backup af databasen Eksempel overstået.”‘]
Se også:  De bedste gratis-programmer

I Standard og Professional udgaverne kan man planlægge et ubegrænset antal backups på bestemte tidspunkter. Zip-filerne bliver krypterede, og det er muligt at anvende FTPS til overførsel.

Udover dette kan den gratis version praktisk talt det samme som betalingsversionerne. Den manglende kryptering gør, at programmet måske bedst egner sig til backups på lokale netværk. Med mindre man ikke ligger inde med virkeligt forretningskritiske data i databasen.

Når backup er overstået kan du få SQLBackupAndFTP Free til at sende dig en statusreport via e-mail. Du kan angive to forskellige e-mail adresser til henholdsvis succes eller til fiasko, eller blot anvende samme til begge.

SQLBackupAndFTP Free og dens større fætre er specielt egnede til de gratis Microsoft SQL Server Express 2005 og SQL Server Express 2008. Det skyldes, at de slet ikke indeholder værktøjer til backup af databaserne.

Der er dog en undtagelse fra glæderne. Hvis du anvender delt hosting og ikke kan forbinde dig til din SQL server gennem SQL Management Studio, kan du desværre slet ikke anvende SQLBackupAndFTP


SQLBackupAndFTP Free 2.0.4.35612
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

MS-SQL databasebackup gjort til en leg

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
AOD Download
backup
database
gratis software
MS-SQL

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S