Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Siberia 350 er første Steelseries-headset med DTS Headphone:X 7.1. Det har splinternye højttalerenheder og selvjusterende hovedbånd, som skal sikrer høj bærekomfort
Tag Siberia 350 på, og træd ind i spillet. Fordi headsettet tilsluttes via USB, kan enhver PC-gamer lade sig opsluge af DTS Headphone:X 7.1 surroundlyd, og Siberia 350 kan desuden bruges til både Mac og PS4.
De nye højttalerenheder skal sikre en utroligt detaljeret og virkelighedstro lyd, uanset hvilken platform der er din foretrukne.
"Vi var faktisk klar til at præsentere Siberia 350 sidste år, men da vi pludselig fik muligheden for at integrere DTS Headphone:X 7.1, valgte vi at udsætte lanceringen, så vi kunne tilbyde vores kunder noget helt særligt" fortæller Dan Sønderskov, nordisk marketingchef hos SteelSeries, og uddyber: "Siberia 350 er også det første headset med vores nye generation af højttalerenheder, der er tunet til at gengive lyden præcis efter spiludviklerens hensigt. Kombinerer du det med en endnu bedre pasform og en skjult mikrofon med støjdæmpning er det svært at se, hvor man får mere for pengene - uanset om man er almindelig gamer, pro eller streamer."
Den nyeste version af det lette, selvjusterende hovedbånd skal sørge for, at headsettet sidder godt uanset hvem der bruger det. Ørepuderne af memory foam omslutter ørerne og dæmper støjen fra dine omgivelser. RGB-belysning og ColorShift-effekter tilpasses og gemmes sammen med lydindstillingerne, så du altid er klar til at markere dig.
Siberia 350, funktionsoversigt:
• DTS Headphone:X 7.1 surroundlyd på enhver PC
• Kompatibel med PC, Mac og PS4 takket være USB-forbindelse
• Nyeste SteelSeries’ 50-mm højttalerenheder tunet til virkelighedstro lyd
• Omsluttende ørepuder af memory foam
• Forbedret version af Siberia-seriens komfortable selvjusterende hovedbånd
• Støjdæmpende mikrofon der kan skjules i venstre ørekop
• Fuld kontrol med mute-knap på headsettet og volumenknap på ledningen
• 16,8 millioner farver at vælge imellem med PRISM RGB-belysning i ørekopperne
• Backup af lyd- og lysindstillinger med CloudSync i SteelSeries Engine 3
Siberia 350 kan købes nu til en vejledende pris på 999 kroner.