Home » Stationær computer » Shuttle DS10U [TEST]: Kompakt og alsidig pc i miniformat
Shuttle DS10U [TEST]: Kompakt og alsidig pc i miniformat

Shuttle DS10U [TEST]: Kompakt og alsidig pc i miniformat

Share

Shuttle DS10U gør ikke meget væsen af sig, men er en alsidig lille pc, der vil kunne løse et væld af forskellige opgaver

Shuttle DS10U fylder ikke meget mere end en gammeldags ekstern harddisk. Den kvadratiske computer passer i et half rack, og dermed kan den være nem at integrere i virksomhedens it-setup. Men den er nu ikke kun interessant for virksomheder. For private med behov for en lille alsidig pc, kan den også være værd at overveje. 

Byg-selv 

Shuttle-computerne har traditionelt et byg-det-selv-element over sig. Og det gælder som sådan også DS10U. Du skal selv forsyne den med M.2 SSD-harddisk og ram, men i vores tilfælde kom den faktisk med dette, i form af en af de bedre Samsung-SSD på 250 GB og et par 4 GB Crucial ramklodser. Ønsker du yderligere lagerplads, er der plads til en ekstra 2,5” harddisk af den enten roterende eller flash-baserede slags. Den monteres nemt ved at skrue et par skruer ud under computeren.

Se også:  Bundkort [STORTEST]: AMD-bundkort der rykker

Processoren er en Celeron 4205U på Whiskey Lake-arkitektur af low voltage typen, man ofte finder i strømbesparende ultrabooks. Den lave clockfrekvens (1.8 GHz) betyder, at aktiv køling ikke er nødvendig. Derfor kan DS10U køre døgnet rundt uden en aktiv køler. Det er en fordel, hvis man vil anvende den i et erhvervssetup. 

Med integreret HD 610 grafik åbner den samtidig op for, at man kan køre basale medieopgaver. 

Et væld af forbindelser

Har man en en foyer, en butik eller lignende, hvor der skal køre en video i konstant loop, kan DS10U således være en løsning. 

Men den kan også være en fin medie-pc for den, der først og fremmest ønsker en stabil digital videomaskine. Moderat billedbehandling vil den dog også kunne klare. Hertil vil man få gavn af den indbyggede SD-kortlæser. 

Den er i stand til at spytte levende billeder ud via et imponerende udvalg af udgange. 4K-video (op til 60 Hz) kan skydes ud fra enten HDMI 2.0 eller DisplayPort-udgangen, men der er også gammeldags forbindelser som VGA og D-Sub. 

TAGS
byg selv-computer
pc
Raspberry Pi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S