Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Rediger videoer med stærkt gratis program

Vil du lave flotte hjemmevideoer til YouTube og Facebook, kan du stykke dem sammen med det smarte stykke software Shotcut – det er helt gratis.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Videoer er fantastiske til at dele særlige oplevelser og begivenheder med andre, og det at lave dem behøver hverken være dyrt eller kompliceret. Shotcut er et helt igennem gratis open source-program til videoredigering. Det er nemt at bruge og har et imponerende udvalg af filtre og special-effekter, der hjælper dig med dit hjemmevideoprojekt.

Du skal bruge 30 minutter

Har du prøvet at arbejde i Windows Movie Maker, vil Shotcut virke hjemligt, men selv om du ikke har, er programmets design intuitivt nok til, at du hurtigt mestrer det.

For at få dit projekt sat på skinner, skal du bruge en samling mediefiler (videoer, lyd og fotos), en internetforbindelse og 30 minutter. Når du er færdig, har du en video, der i lyd og billede ligner noget, som er lavet med professionel software, og som er klar til at blive lagt på Facebook eller YouTube.

1. Hent og installér Shotcut
www.shotcut.com trykker du på linket ”Click to download”. Vælg 64-bit- eller 32-bit-versionen (se din version under Indstillinger > System > Om). Herefter klikker du på ”Save file” og til sidst på den downloadede fil for at køre installationsprogrammet. Læs betingelserne, klik på ”I accept”, og klik derefter på ”Next” og ”Install”.

2. Opret en afspilningsliste
Start Shotcut, klik på File > Open, og vælg filerne, som skal føjes til dit projekt. De vises i afspilningslisten i venstre side. Du kan tilføje eller fjerne filer med knapperne ”+” og ”-” under afspilningslisten. Få en forhåndsvisning ved at dobbeltklikke på filen. Brug pause- og afspilningsknapperne under afspilningsvinduet til højre.

3. Start med at opbygge en tidslinje
Træk dit første videoklip eller foto fra afspilningslisten ned i det grå område. Det er din tidslinje. Har du indsat et videoklip, er det smart at trimme det. Flyt musemarkøren til videoens start eller slut, indtil den bliver til en vandret pil. Træk for at forkorte klippet. Du kan på samme måde ændre, hvor mange billeder der vises.

4. Omorganiser dine filer
Træk en ny fil ned på tidslinjen efter den første. Shotcut indsætter et mellemrum i form af en gul blok. Fjern den med et højreklik og vælg ”Remove”. Du opdeler et klip ved at klikke på tidslinjen. Tryk på S på tastaturet. Du kan flytte sektioner ved at trække og slippe. Brug tas-terne Ctrl + C og Ctrl + V til at kopiere og indsætte.

5. Find passende musik
Efter tilføjelse af klip og fotos bruger du knappen ”-” for at fjerne dem fra afspilningslisten. Tilføj nu musik. Undgå at krænke andres ophavsret. Eventuelt kan du downloade fra www.bensound.com. Lydsporene er fri-givet under Creative Commons-licens og er gratis at
anvende.

6. Tilføj et nyt lydspor
Tryk på Ctrl + U for at oprette nyt lydspor. Klik på ”Open file”, vælg en musikfil, og klik på ”Open”. Musikken afspilles. Klik på knappen ”Pause” under forhåndsvisningsvinduet, og klik på ikonet ”+” under afspilningslisten for at tilføje det. Klik på ikonet med de tre linjer og vælg ”Add all to timeline”. Træk musikken ind i det nye lydspor.

7. Indsæt titler
Klik på det første videoklip eller billede i tidslinjen og derefter på Filters (tragt-ikonet øverst) og på ”+”. Klik på monitorikonet under listen for at se visuelle effekter, og rul ned til ”Text”. Vælg dette, og skriv ordene til boksen, der aktuelt hedder #timecode#. Brug skrifttyperne og positionering for at ændre titlens udseende.

8. Andre effekter
Eksperimentér med andre effekter. Klik på et nyt videoklip eller foto og derefter på ”+”. Vælg en anden visuel effekt. Indstillingerne ”Fade in” og ”Fade out” er en god måde at skifte jævnt mellem de forskellige dele af din video. Filtrene under ”Old movie” kan på en sjov måde gøre billeder levende med et grynet og hoppende udseende.

9. Eksportér din video
Gem projektfilen, før du eksporterer din video, så du kan redigere den igen senere. Tryk på Ctrl + S for at gem-me den som en MLT-fil, der kan åbnes med Shotcut. Klik nu Files > Export video. Indstillingerne ser komplicerede ud, men standardindstillingerne er ideelle til YouTube
eller Facebook. Sørg for, at det valgte format er MP4.

10. Del med omverden
Klik på ”Export file”, navngiv filen (inklusiv endelsen .mp4), og klik på ”Save”. Det kan tage et stykke tid, men du kan holde øje med processen i panelet på højre side af Shotcuts brugerflade. Nu kan du opleve filen i din medie-afspiller eller lægge den på Facebook eller YouTube, så familien og alle dine venner kan nyde resultatet.