Home » Sikkerhed » Sextortion-emails: Nu vil de kriminelle afpresse dig med sexvideoer
Sextortion-emails: Nu vil de kriminelle afpresse dig med sexvideoer

Sextortion-emails: Nu vil de kriminelle afpresse dig med sexvideoer

Share

Siden juli 2018 er der er sket en stor stigning i omfanget af online sexafpresning, også kendt som Sextortion. Sikkerhedseksperterne fra Cisco Talos præsenterer nu en ny rapport, der bl.a. peger på de kriminelles afpresningsmetoder og sløseri, samt hvor de fleste angreb stammer fra

“Hello MR, I am Anastasia, I am looking for man to become couple in the beautiful country of Denmark, and I see you. I have many successful business with clothes and wedding dress for woman, and I will like to meet you beautiful men.”

Vi kender alle introen til et svindelnummer, hvad enten der er tale om en kvinde på udkig efter et ægteskab, en advokat, der pludselig har fundet en kæmpemæssig arv hos en fjern slægtning, eller noget helt tredje.

Se også:  Sexafpresning trumfer fupmails fra chefen

Men nu er en anden form for it-kriminalitet ved at vinde indpas i de kriminelles værktøjskasse. Det drejer sig om fænomenet sextortion, hvor kriminelle truer med at dele sexvideoer af udvalgte personer for få overført store pengebeløb.
Ifølge en ny rapport fra Cisco sikkerhedseksperter, Cisco Talos, der hver dag analyserer mere end 300 mia. e-mails, er antallet af angreb steget markant siden juli 2018.

Kriminelle benytter sig af offentligt tilgængelige login-data fra sikkerhedsbrud. Ved at inkludere ofrenes brugernavn og kodeord forsøger kriminelle at virke troværdige, når de hævder at være i besiddelse af sensitivt materiale, der kan deles med ofrets omgangskreds – for kun i meget få tilfælde ligger de kriminelle rent faktisk inde med de afslørende optagelser.

Sløsede kriminelle

Ud over metoden bag afpresningen har Cisco Talos også fundet frem til, at mange svindlere sløser med at fjerne deres spor, når de har modtaget betalinger fra ofre.

Se også:  Sexafpresning trumfer fupmails fra chefen

Undersøgelsen peger på, at de kriminelle bruger de samme virtuelle Bitcoin Wallets flere gange, når de modtager penge fra ofre. Faktisk bliver en Bitcoin Wallet i gennemsnit brugt fire gange, før adressen ændres, hvilket gør det muligt at kæde forskellige kriminelle handlinger sammen med en given aktør eller gruppe.

Top 5: Lande med mest udbredt sexafpresning

Rapporten fra Cisco Talos viser, at de fleste af verdens sextortion-angreb kommer fra lande i asien.

1. Vietnam (15,9 pct.)
2. Rusland (15,7 pct.)
3. Indien (8,5 pct.)
4. Indonesien (4,9 pct.)
5. Kazakhstan (4,7 pct.)


TAGS
afpresning
sextortion

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S