Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sextech er den nye vækstindustri – udstilling i Berlin

<strong>En ny branche stormer frem, og den er på vej med avanceret sexlegetøj. I Tyskland kan du komme på den eneste messe, der kun handler om teknologi og sex</strong>.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du har nok hørt om begreber som robotech og fintech – men sextech? Jo, det findes skam og er betegnelsen for en industri, som stadig er ret ukendt som fænomen, men som allerede omsætter for voldsomt mange penge på globalt plan. Industrien står bag mere og mere avancerede produkter, der kan bruges til seksuel nydelse.

Samtidig med at omsætningen stiger i denne eksplosive branche, bliver produkterne højteknologiske. Det er ikke længere kun primitive, summende dildoer – de første app-styrede produkter er for længst ankommet, og egentlige sexrobotter er lige om hjørnet.

Ifølge det amerikanske businessmedie Forbes forventes den globale omsætning inden for området at vokse med 13 procent årligt og nå op på 800 milliarder kroner i 2024. Til trods for dette har denne branche endnu ingen store, børsnoterede selskaber for slet ikke at tale om Google- eller Facebook-lignende giganter.

Indtager kendte og nye messer

Store messer findes heller ikke, selvom sexlegetøj nu dukker op på forbrugerelektronik-messer som CES i USA og IFA i Tyskland. For produkterne kommer ikke længere udelukkende fra virksomheder inden for sextech-branchen. Også producenter med en lang historie inden for andre former for elektronik træder nu ind på sextech-scenen, for eksempel Philips https://www.philips.dk/c-p/HF8410_01/varmt-sensuelt-massageapparat, der udvikler massageapparater.

Der findes selvfølgelig traditionelle sexmesser – også her bliver nutidens teknologi vist frem. Men mange forretningsfolk oplever måske omgivelserne som lidt for anmassende. Nu er der sket noget nyt. Synes du, at elektronik til seksuel stimulation er spændende i sig selv, eller er du bare interesseret i teknologien bag det, kan du snart besøge en af verdens første rene sextech-messer, Sx Tech <https://sxtech.eu/>, som skulle have fundet sted i september, men nu på grund af coronasituationen er udskudt til november. Den finder sted i Berlin 20. november, så der er god tid til at planlægge en smuttur ned til Tysklands hovedstad.

Fremmer teknisk innovation

Hensigten med Sx Tech er ifølge arrangøren at fremme den erhvervsmæssige og tekniske innovation i sextech-industrien ved at præsentere og diskutere de nyeste trends. Tanken er også at samle fagfolk og industrielle ledere inden for området. Så udvikler du allerede højteknologiske sexprodukter eller overvejer du at gøre det (eller er du måske bare nysgerrig), virker Sx Tech som en af de begivenheder, man bare må besøge.

I det officielle program er der blandt fremvisning af en af de mest lovende sexrobotter lige nu, diskussion af sikkerheden i forbindelse med sexelektronik og en gennemgang af de vigtigste trends i 2021, herunder virtual reality og flerbruger-redskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere