Home » Kamera » Sennheiser MKE 200 [TEST]: Få bedre lyd i dine videoer
Sennheiser MKE 200 [TEST]: Få bedre lyd i dine videoer

Sennheiser MKE 200 [TEST]: Få bedre lyd i dine videoer

Share

Den nye kameramikrofon fra Sennheiser koster ikke alverden, men kan give et betydeligt boost til lydkvaliteten i dine videooptagelser

Hvis du vil have stærke videoer i kassen nytter det ikke kun at fokusere på billedsiden. Hvis lydsiden ikke også er i skabet, kommer dine video til virke amatør-agtige. Få kameraer har en mikrofon indbygget, der er egnet til at optage stemmer på ordentlig vis. Man kommer derfor med langt med en lille opgradering.

MKE200 er en helt ny mikrofon skabt til netop det formål at få stemmer og andre centrale elementer til at stå stærkt i dine videoer.

Fokuseret lydbillede

Mikrofonen er baseret på et “super cardioid” optagemønster, hvilket betyder, at den er meget retningsbestemt. Den fanger primært det der er lige foran den. Hvad der er bagved og i siderne står som dæmpet baggrund. Det fungerer typisk rigtig godt til filmoptagelser, interviews og lignende, hvor det er der ses i billedet, også er det der skal høres.

Se også:  Sennheiser HD 25 Light [TEST]: Ikoniske hørebøffer i billigere og lettere udgave

Her gør MKE200 er et glimrende job. Vi testede den på et spejlløst Panasonic-kamera i den øvre mellemklasse, kendt som et godt videokamera (Lumix G80). Den indbyggede mikrofon er faktisk ikke helt håbløs, men der var et tydeligt løft af hente, når det gjaldt optagelser af en talende person. Her leverede MKE200 en fokuseret, tydelig og nærværende gengivelse, mens stemmen stod som et fjernt element, på linje med de øvrige lyde i omgivelserne, når vi optog direkte i kameraets mikrofon.

Sidstnævnte kan dog også være dét skal til i visse situationer. Det fokuserede lydbillede MKE200 leverer er ikke altid ønskværdigt. Vil man have en komplet gengivelse af omgivelsernes lyde, kan kameraets mikrofon eller en af Sennheisers omni-direktionelle i MKE-serien være det rette.

Simpel og ligetil

Monteringen er så simpel som sådan noget kan blive. Sæt MKE200 i kameraets hot shoe og forbind den til  lydinputtet med det medfølgende kabel. Så er du klar.

Se også:  Full-frame videomonster fra Sony - her er Alpha 7S III

Der medfølger også et TRRS-kabel til smartphones, men … hvordan er det nu lige med smartphones og analoge lydforbindelser disse dage? Et USB C kabel havde været det rette, hvis Sennheiser havde haft en seriøs intention om, at man skulle bruge mikrofonen sammen med mobilen.

Det har vi svært at forestille os at mange kommer til at gøre, for det kræver så også lige, at man har en eller anden form for stander til den.

Det er på et godt gammeldags kamera den hører hjemme og her gør den et fortrinligt job. Især til den imponerende lave pris, som også inkluderer en pelsbesat vindhætte og en lille bærepose.

Pris: 750 kroner


TAGS
Kamera
lydoptagelse
mikrofon
sennheiser

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S