Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Senior-mobil hjælper med at finde vej

Doro Phone Easy 632 er en simpel mobil for dem der ikke ønsker en avanceret smartphone. Med nem GPS- og kompasfunktion er det dog muligt at finde vej med mobilen, og der er desuden kamera, vejrudsigt og e-mail.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Svenske Doro oplever i stigende grad efterspørgsel på seniorvenlige mobiltelefoner med navigationsværktøjer. Derfor kommer Doro PhoneEasy 632 nu på markedet - en brugervenlig klaptelefon med GPS- og kompasfunktion, som gør det nemt at finde fra A til B. Man indtaster blot en adresse, og mobiltelefonen viser derefter vejen til bestemmelsesstedet.

”Vores undersøgelser viser, at flere og flere i de ældre målgrupper efterspørger GPS-funktion i deres mobiltelefon, uden at de er helt klar til en smartphone. For dem er Doro PhoneEasy 632 et godt alternativ. GPS- og kompasfunktionen er nem at anvende, og det giver en stor tryghed at vide, at man altid kan finde vej, hvis man fx er ude at gå en tur i skoven og skal finde tilbage til sit udgangspunkt”, siger Rudi Iversen, der er country manager hos Doro Danmark.

Opdater telefonen direkte fra din computer

Doro Phone Easy 632 lanceres i fire farver: lys rosa, mokka/champagne, midnatsblå og perlesort. Mobilen er en opdateret udgave af den populære Doro PhoneEasy 622, og ligesom sin forgænger byder den nye model på indbygget kamera samt mulighed for nemt at dele billeder og video med venner og familie. ¨

Doro PhoneEasy 632 understøtter desuden e-mail, og vejrfunktionen opdaterer brugeren med både det aktuelle vejr og en fire-døgns prognose. Derudover er mobiltelefonen udstyret med Doros sædvanlige seniorvenlige funktioner som høj og tydelig lydkvalitet, stor skærm og store separate taster.

Ved hjælp af Doros egen cloud-baserede tjeneste My Doro Manager kan Doro PhoneEasy 632 fjernbetjenes fra en computer. Det giver brugeren og dennes familie mulighed for at opdatere mobiltelefonens indhold og indstillinger via internettet.

Hos Doro, er man bevidst om, at den ældre målgruppes behov er under forandring. Det er ikke længere nok, at telefonerne er enkle at betjene, de skal samtidig udnytte nogle af teknologiens nye muligheder.

”Seniorerne er en hastigt voksende befolkningsgruppe, og vi oplever, at rigtig mange har mod på og lyst til at tage nye teknologier til sig. Doro PhoneEasy 632 imødekommer disse brugere ved at kombinere ny teknologi og høj brugervenlighed”, slutter Rudi Iversen.

Doro PhoneEasy 632 kan købes nu til 1.499 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere