Home » Mobiltelefon » Senior-mobil hjælper med at finde vej
Senior-mobil hjælper med at finde vej

Senior-mobil hjælper med at finde vej

Share

Doro Phone Easy 632 er en simpel mobil for dem der ikke ønsker en avanceret smartphone. Med nem GPS- og kompasfunktion er det dog muligt at finde vej med mobilen, og der er desuden kamera, vejrudsigt og e-mail

Svenske Doro oplever i stigende grad efterspørgsel på seniorvenlige mobiltelefoner med navigationsværktøjer. Derfor kommer Doro PhoneEasy 632 nu på markedet – en brugervenlig klaptelefon med GPS- og kompasfunktion, som gør det nemt at finde fra A til B. Man indtaster blot en adresse, og mobiltelefonen viser derefter vejen til bestemmelsesstedet.

”Vores undersøgelser viser, at flere og flere i de ældre målgrupper efterspørger GPS-funktion i deres mobiltelefon, uden at de er helt klar til en smartphone. For dem er Doro PhoneEasy 632 et godt alternativ. GPS- og kompasfunktionen er nem at anvende, og det giver en stor tryghed at vide, at man altid kan finde vej, hvis man fx er ude at gå en tur i skoven og skal finde tilbage til sit udgangspunkt”, siger Rudi Iversen, der er country manager hos Doro Danmark.

Se også:  Doro 8080 [TEST]: Bedstemor-mobilen er blevet brandlækker

Opdater telefonen direkte fra din computer

Doro Phone Easy 632 lanceres i fire farver: lys rosa, mokka/champagne, midnatsblå og perlesort. Mobilen er en opdateret udgave af den populære Doro PhoneEasy 622, og ligesom sin forgænger byder den nye model på indbygget kamera samt mulighed for nemt at dele billeder og video med venner og familie. ¨

Doro PhoneEasy 632 understøtter desuden e-mail, og vejrfunktionen opdaterer brugeren med både det aktuelle vejr og en fire-døgns prognose. Derudover er mobiltelefonen udstyret med Doros sædvanlige seniorvenlige funktioner som høj og tydelig lydkvalitet, stor skærm og store separate taster.

Ved hjælp af Doros egen cloud-baserede tjeneste My Doro Manager kan Doro PhoneEasy 632 fjernbetjenes fra en computer. Det giver brugeren og dennes familie mulighed for at opdatere mobiltelefonens indhold og indstillinger via internettet.

Se også:  Prisvenlige smartphones [TEST]: Mere for pengene i mellemklassen

Hos Doro, er man bevidst om, at den ældre målgruppes behov er under forandring. Det er ikke længere nok, at telefonerne er enkle at betjene, de skal samtidig udnytte nogle af teknologiens nye muligheder.

”Seniorerne er en hastigt voksende befolkningsgruppe, og vi oplever, at rigtig mange har mod på og lyst til at tage nye teknologier til sig. Doro PhoneEasy 632 imødekommer disse brugere ved at kombinere ny teknologi og høj brugervenlighed”, slutter Rudi Iversen.

Doro PhoneEasy 632 kan købes nu til 1.499 kroner.


TAGS
Doro
Mobiltelefon
ældre

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S