Home » Transport » Selvkørende bil: Kig på kortet og kør!
Selvkørende bil: Kig på kortet og kør!

Selvkørende bil: Kig på kortet og kør!

Share

Bilen kan naturligvis også, som det gælder andre GPS-navigationsanlæg, klare sig et stykke uden GPS-data og opretholde sin kurs, selv om den kører inde i tunneller, P-huse og lignende. Informationerne fra kameraer og IMU vil her yderligere sikre, at algoritmen alligevel nemt kan danne sig en præcis opfattelse af bilens position og holde styr på ruten og bilens manøvrering.

Ingen maskinlærings-algoritme er imidlertid født med viden om billeder eller bilkørsel. MIT brugte derfor først tusindvis af mandetimer på at træne algoritmen ved at lade en menneskelig chauffør gennemkøre kilometervis testruter (der i forvejen var godkendt til selvkørende biler) i en Toyota Prius, der havde fået indbygget de nævnte sensorer. På den måde tilegnede bilcomputeren sig efterhånden en god ide om, hvordan bilen skulle manøvrere i så mange forskellige færdselssituationer som praktisk muligt.

I eksempelvis et T-kryds kan en bil dreje til højre eller til venstre eller vende. Den kan for så vidt også køre ligeud, men det lærte systemet hurtigt, at der ikke er nogen menneskelig chauffør, der gør. Og til hvilken side, den så skulle dreje, afhang alene af målet.

Se også:  Førerløs 5G-bus kører turister rundt

På den måde lærte algoritmen at styre bilen trygt og hensigtsmæssigt på såvel hovedveje, motorveje, gaffelforgreninger, tilkørsler, frakørsler og vejkryds som rundkørsler og foretage fornuftige manøvrer i tvivlssituationer uden at være specielt oplært i ruten på forhånd. Kan bilen ikke umiddelbart overskue et færdselsproblem, vil den holde stille eller forsigtigt køre ind til siden.

MIT har jo ikke designet systemet til 100 % autonome biler, selv om sådanne også vil kunne gøre god brug af den grundlæggende ide med at parre visuelle data med udseendet af et simpelt digitalt. Systemet kan ovenikøbet gennemskue uoverensstemmelser mellem kort og kamerabillede, så hvis GPS-kortet til eksempel fortæller, at vejen snor sig og deler sig, selv om den i virkeligheden bare fortsætter ligeud, vil algoritmen konkludere, at den nok bør stole mest på videobillederne og vil manøvrere bilen derefter.

Se også:  Nu skal Microsofts Azure-platform også ind i selvkørende biler

Det nye system er designet til at sammenligne videobilleder af vejens forløb og beskaffenhed med et skematisk GPS-kort, der angiver målet og den overordnede rute.

Ser efter afstribning og vejtavler

Daniela Rus, der er direktør for Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory (CSAIL) under MIT og har været medudvikler af Variational End-to-End Navigation and Localization, forklarer, at når en selvkørende bil alene ved at analysere videobilleder af omgivelserne og sammenholde dem med et vejkort, kan afgøre, hvor den er, vil den også kunne køre sikkert gennem ukendte bymiljøer og landskaber, skove, bjerge osv.

Daniela Rus pointerer også, at MIT-algoritmen kan tage bestik af visuelle markeringer som vejstriber, hajtænder mv. til at afgøre, hvilken slags veje, den kører på, og hvad den derfor mest sandsynligt vil kunne komme ud for. Den intelligente algoritme kan også bide mærke i advarselstavler, lyskurve og lignende og reagere forsigtigt og korrekt.

TAGS
det smarte hjem
intelligent bil
selvkørende biler

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S