Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

6 tegn på at din konto er blevet hacket

Vi elsker netbank og shopper online som aldrig før. Men de mange transaktioner gør os sårbare over for cyber-kriminalitet. Hold øje med dine konti og sørg for at have sikkerheden i orden, lyder rådet fra Kaspersky Lab.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du skal ikke søge længe på nettet for at vide, hvad du skal gøre, hvis din konto er blevet hacket. Men hvordan kan du egentlig vide, at der er cyber-kriminelle på spil?

De cyber-kriminelle er snu som aldrig før. Ligesom andre indbrudstyve arbejder de helst i ly af mørket og vil således altid forsøge at begå deres lyssky gerninger uden dit medvidende. Alligevel efterlader de sig ofte spor. Her er således en seks tegn på en hacket konto, som du skal være opmærksom på:

1. Hold øje med enhver uautoriseret aktivitet: Hav altid et overblik over forventede transaktioner. Selv den mindste, uautoriserede overførsel kan være et tegn på, at der er fare på færde.

2. Ignorer aldrig notifikationer: Hvis du modtager en e-mail, hvor der står at dine kontooplysninger er blevet ændret, og du ikke selv har ændret dem, kan det være et tegn på, at din konto er blevet hacket.

3. Vær på vagt over for telefonsvindel: Hvis du bliver ringet op af en person, der hævder at være fra din kontoudbyder, insistér da på at ringe tilbage til dem på virksomhedens officielle hovednummer.

4. Stol ikke på teksten: Hvis du pludselig begynder at modtage sms’er eller opkald fra et telefonnummer, som din udbyder normalt ikke bruger, er der godgrund til at være på vagt.

5. Tjek ALLE dine e-mails: Hvis en e-mail eller anden form for online-kommunikation fra din udbyder ikke ser helt ægte ud, skal du ikke svare på den, uden først at få ægtheden bekræftet af din udbyder.

6. Hold øje med falske links: Hvis du oplever underlige aktiviteter på din konto, tjek da, om du for nylig har klikket på et link i en mistænksom e-mail. Du kan i så fald have været udsat for et såkaldt phishing-angreb.

”Den bedste måde at beskytte sig mod svindel og hacking på nettet, er ved at installere et solidt internetsikkerhedsprogram med funktioner, der sikrer dine betalinger og bankaktiviteter online”, siger David Jacoby, der er sikkerhedsekspert hos Kaspersky Lab.”

”Skal du beskytte dig mod mere sofistikerede angreb, skal du tilsvarende have en sofistikeret sikkerhedssuite. De mest avancerede cyber-kriminelle benytter sig i dag af såkaldte man-in-the-browser angreb. Her installerer de et ondsindet program på din pc, som usynligt ændrer legitime hjemmesider for dermed at tage kontrol over dine online bankaktiviteter. Webadressen, du kigger på, ser korrekt ud, og du vil også være logget ind på den rigtige hjemmeside. Men de cyber-kriminelle vil nu være i stand til at opfange dine transaktioner, stjæle dine kontooplysninger – og måske endnu værre, dine penge.”