Home » Smart hjem » Segways nye robotplæneklipper finder vej på din plæne uden kanttråd
Segways nye robotplæneklipper finder vej på din plæne uden kanttråd

Segways nye robotplæneklipper finder vej på din plæne uden kanttråd

Share

Med Navimow slipper du for at spænde kanttråd hele vejen rundt om din græsplæne. Robotplæneklipperen navigerer via avanceret satellit-teknologi og kommer med en app, der gør det muligt at afgrænse zoner

Segway udvider sortimentet af elektroniske køretøjer med en robotplæneklipper. Når det er Segway vi har med at gøre forventer vi smart teknologi udover det sædvanlige, og det ser det da også ud til at Navimow leverer.

Det er nemlig en af de allerførste robotplæneklippere, der ikke kræver at du spænder kanttråd hele vejen omkring græsplænen for at definere, hvor robotten må kører.

Avanceret satellit-teknologi

Exact Locating-teknologi, baseret på GNSS-satellit-signaler, giver Navimow evnerne til at orientere sig på plænen. I den tilhørende app dannes et kort over plænen og ud fra dette er det muligt at bestemme at afgrænse og bestemme hvor robotten må køre.

Se også:  Denon DNP-800NE [TEST]: Stor kasse, stort display, stor lyd

Indbyggede kameraer og sensorer gør den også i stand til at undgå forhindringer som krukker og legetøj.

Segway Navimow.

Og med sine tykke terrængående gummihjul er den i stand til at klare skråninger på op til 45 procent, mens en IPX6-klassificering gør den modstandsdygtig overfor regn og i stand til at tåle en omgang med trykluftsspuleren.

Segway Navimow.

Ikke for alle plæner

Den nye robotplæneklipper sælges dog med et vist forbehold. Inden købet tilrådes man at udfylde en tjekliste, der kan påvise om der skulle være forhindringer såsom træer, der blokere signalet eller andre udfordringer, der gør at robotten kan opnå optimal navigation. De første 1000 kunder bliver del af et pilot-program og får tildelt et antenneforlængelseskit, der øger stabiliteten af signalet.

Segway Navimow.

De første Navimow er på vej til Europa nu og der vil komme endnu en stor sending til september. Grundet den nuværende komponentmangel indenfor denne type produkter skal man nok ikke tøve for længe, hvis man vil sikre sig en Navimow til haven i denne sæson.

Robotplæneklipperen fås med flere forskellige størrelse batterier og sælges til følgende priser:

H500E, til plæner på op til 500 m2: 9.999 kroner
H800E, til plæner på op til 800 m2: 11.999 kroner
H1500E, til plæner på op til 1500 m2: 14.999 kroner
H3000E, til plæner på op til 3000 m2: 19.999 kroner


TAGS
navimow
robotplæneklipper
segway
smart hjem
Smarthome

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S