Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Segway Drift W1: Strøm under fødderne

Segways elektriske rulleskøjter er et utrolig sjovt og næsten vanedannende transportmiddel.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Elektriske transportmidler er for alvor begyndt at indtage gadebilledet. Men det er ikke bare løbehjul og cykler, der kan elektrificeres. Med Drift W1 har Segway skabt, hvad man vel bedst kan betegne som elektriske rulleskøjter, omend de i virkeligheden er i en kategori helt for sig.

Der er tale om to selvbalancerende fodplader med et hjul under hver. Tænd dem, træd op på dem, og læg så balancen den vej, du vil bevæge dig, så fører de dig afsted. Man skal være varsom, første gang man træder op, og det tager lidt tid at vænne sig til dem, men efter en halv times tid var vi godt kørende og nogenlunde fortrolige med dem.

Sjovt og vanedannede legetøj

De kan køre op til 12 km/t. og klare cirka 45 minutter på en opladning. Dernæst skal du vente omkring 3 timer, før der er strøm på dem igen.

[irp posts="3114948" name="Lorem ipsum dolor sit amet"]

Det er selvsagt ikke et transportmiddel, man tager de store pendlerture på. En lille ujævnhed eller sten på vejen, så falder du direkte på næsen. Men til strandparken, skatebanen eller indendørs arealer er Drift W1 et utrolig sjovt og næsten vanedannende legetøj.

https://www.instagram.com/p/BwRz82fBUSK/?utm_source=ig_web_copy_link