Home » Sikkerhed » Secuyou Smart Lock [TEST]: Gør terrassedøren smart
Secuyou Smart Lock [TEST]: Gør terrassedøren smart

Secuyou Smart Lock [TEST]: Gør terrassedøren smart

Share

Det er ikke kun almindelige dørlåse, der kan styres med mobilen. Nu kan terrassedøren også betjenes på afstand. Danske Secuyou har skabt en løsning

Vi er godt i gang med at udradere alle de små praktiske dimser, vi har været vant til at rende rundt med i lommerne. Kreditkort, kontanter, billetter og nu også nøgler kan erstattes af en app på din mobil.

Sæt en smart-lås i din dør, og du kan lukke dig ind med mobilen. Indtil videre har vi kun set smarte låse i form af almindelige dørlåse og hængelåse, men nu har danske Secuyou også skabt en lås til terrassedøren.

Ekstra sikkerhed

I en terrassedør låser døren typisk, når du lukker håndtaget ned. Er døren lukket, er den også låst. Der er sjældent en selvstændig lås, og ofte har man kun et greb indvendigt. Er der lukket indefra, kan du derfor ikke komme ind udefra.

Da døren således automatisk er låst, når den er lukket, er funktionen af en smart-lås derfor ikke helt den samme. I mange tilfælde er behovet nok heller ikke ligeså stort.
Vi testede Secuyou på en terrassedør med indvendigt greb. Det eneste, den her bidrager med, er, at den kan låse grebet, så du ikke kan åbne døren.

Se også:  Guide: Stop malware straks

Og hvorfor skulle man så ønske det? Det kan være, du har børn, som du ikke ønsker skal kunne komme ud, eller du vil tyverisikre døren ekstra, sådan at en indbrudstyv ikke kan vippe håndtaget op, hvis det lykkes ham at smadre glasset i døren. Har man udvendigt greb på døren, kan du låse dig ind udefra og låse efter dig, når du går ud den vej.

Nem installation

Vi kan ligeså godt sige det, som det er. Vores håndsmæssige evner rækker ikke langt. De smarte låse, vi har testet tidligere, har udfordret os. Det var ikke tilfældet med Secuyou. Da vi havde skruet vores gamle håndtag af døren, kunne vi uden problemer skrue Secuyou i de samme huller med de samme skruer.

Se også:  Hackere udnytter feriestressede medarbejdere

Det gik legende let. At få låsen koblet på mobilen gav heller ikke problemer. Du henter appen, tilføjer ny lås, så finder den din Secuyou. Du kan så vælge navn til den og en kode.

Når det er gjort, er der adgang til låsen med mulighed for at åbne og låse den. Ganske simpelt. Det er de grundlæggende egenskaber. Derudover er der mulighed for at dele adgang til din lås, hvilket formentlig vil være værdsat, hvis ikke du er den eneste i husstanden. Og det er desuden muligt at ændre navn på låsen.

Det forsøgte vi, men ikke med det store held. Den faldt tilbage på det gamle navn igen efter lidt tid. Koden prøvede vi også at ændre, men det var ikke muligt uden at fjerne låsen og oprette den påny.

Secuyou Smart Lock
  • Features
  • Installation
  • Funktionalitet
  • Design
  • Sikkerhed
  • Pris
3

Summary

Alt om DATA siger:

»Secuyou er nem at installere, men låsens måde at fungere på gav flere frustrationer end sikkerhedsmæssige fordele på det indvendige greb. På en dør med udvendigt greb, kan den give mere mening, omend der er potentielle huller i sikkerheden.«

Nøgletal:

Pris: 998 kr.
Materiale: Zink med overfladebehandling
Forbindelse: Bluetooth
Kompatibilitet: iOS

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
lås
Secuyou
sikkerhed
smarte hjem

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S