Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Seasonic Prime Titanium TX-1000: Fremragende strømforsyning

Den bedste med 1 kW. Flot loddearbejde.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Seasonic TX-1000 er en fremragende strømforsyning med en forrygende samlekvalitet. Ud over strålende loddearbejde har den japanske kondensatorer overalt plus mange polymer- og elektrolytiske caps og en ventilator med væskelejer.

Seasonics ingeniører har stræbt efter at levere tårnhøj effektivitet under alle belastningsvilkår plus tavs kørsel og øget driftssikkerhed. Hvad angår ydelsen, hører denne psu til i topklassen.

Den har stram regulering af belastning over hele linjen, den har forrygende ripple suppression uden brug af irriterende in-line-caps, og hold-up-tiden er helt i top.

Hertil kommer, at dens 5VSB-rails effektivitet er høj, og ved lave belastninger opnår psu’en nogle af de højeste effektivitetstal, vi hidtil har set.

Et andet aktiv er, at TX-1000 har seks PCIe-stik på dedikerede kabler. Man får ikke problemer med at fodre energisultne grafikkort, hvor brugen af et enkelt kabel med to PCIe-stik bør undgås.