Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
VM i fodbold kommer nu! Og hvis du er ligeglad med det, drømmer du måske alligevel om en større tv-skærm, så du kan få endnu bedre udbytte af sommerens øvrige sportsbegivenheder, eller vil have maksimal oplevelse ud af sommerfilm til regnvejrsdage.
Hvor stor skal tv-skærmen så være i dag? Til testen bad vi producenterne sende et ”stort tv”, som højst måtte koste 15.000 kroner. Fire af de vigtigste leverandører tog bolden op og sendte følgende: Et tv med full HD-opløsning, smart-tv-funkitoner, LED-panel og ikke mindst en skærm på 55”. En enkelt producent nøjedes dog med 50”, hvilket dog stadig er en imponerende rude at kigge på. Netop 50-55” synes at være det nye ”sort”, når der skal handles nyt tv. Vi er vokset fra de 42 tommer store tv’er og er nu klar til noget større og bedre.
Læs også: 7 skarpe råd før du køber stort tv
Det lyder måske voldsomt med en skærm i den størrelse. Men du behøver ikke flytte længere væk fra den og møblere stuen om. Som følge af at tv-signalet er blevet bedre, streamingtjenesterne tilbyder HD-opløsning og andre løbende forbedringer, kan du sagtens sidde ligeså tæt på en større skærm, uden at billedet bliver uklart og ubehageligt.
Nul eksterne bokse
De nye tv-modeller demonstrerer også, at vi er trætte af for mange eksterne bokse. Tv’et skal selv kunne optage udsendelser via en USB-forbundet harddisk, det skal helst have indgang for både kabel, parabol og antenne. Og der skal sidde lettilgængelige HDMI-stik udenpå, så vi kan tilslutte spillekonsol og fjerne den igen, når vi er færdige. De fire deltagere i denne test har alle en næsten identisk fordeling af stik bagpå og på siderne, så her er der enighed.
De fire tv’er har gennemgået en test, hvor vi har brugt alt fra et almindeligt digitalt antennesignal over streamingtjenester til Blu-ray-film af meget høj kaliber. På den måde kan vi kontrollere, hvordan hvert tv håndterer de mange muligheder, man har i dag.
De fleste skærme vil levere et fint billede med en Blu-ray-film i full HD. Det er når der er fart på billedet – fra for eksempel en fodboldkamp via antennen på taget – at tv’et virkelig skal stå sin prøve og panelets eller videoprocessorens eventuelle begrænsninger afsløres. Selvom de fire testdeltagere har næsten identiske data, og prismæssigt holder sig i nogenlunde samme leje, så er der reelt stor forskel i den måde, de opleves på.
Læs også: Tv’ets store forvandlingsnummer
Desuden vejer brugervenligheden tungt, ikke kun ibrugtagningen, men især den daglige betjening. Et tv er jo ikke længere blot noget, der styres med en programvælger, en tekst-tv-knap samt op- og nedknap for volumen. Med trådløst net, masser af apps og streamingtjenester stiller vi større krav end tidligere til, at almindelige tv-seere kan finde rundt i skærmmenuerne og nemt hitte de rigtige knapper på fjernbetjeningen.
Desværre har brugervenligheden ikke hos alle deltagere kunne følge den positive udvikling, der er sket indenfor de teknologiske landvindinger.
Læs testene her:
Panasonic TX-55AS650
Sony Bravia KDL-50W805B
Philips 55PFS6609
LG 55LB670B
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Læs testene her:
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Ordknuser
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
4,8 millioner fladskærme
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]