Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Se den svævende pladespiller på hi-fi-messe i weekenden

Hi-fi-messen Copenhagen HighEnd løber af stablen den kommende weekend, d 27. og 28. oktober. Der deltager dobbelt så mange udstillere som i 2017. Blandt trækplastrene er den svævende pladespiller fra Mag-Lev samt en højttaler med virtual reality.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Skandinaviens største hi-fi- og surroundmesse Copenhagen HighEnd den 27. og 28. oktober på lufthavnshotellet Clarion Copenhagen på Amager mødes allerede før åbningen med rekordstor interesse fra udstillerside. Dobbelt så mange udstillere som i 2017 har meldt deres ankomst. Også medierne strømmer til. Ikke færre end 20-30 journalister fra Sverige, Norge, Tyskland, England, Kina, USA, Rusland, Italien og Polen har meldt deres ankomst, og de vil få kunne møde repræsentanter for mange af de danske producenter som Vitus Audio, Alluxity, Gato Audio, Densen Audio, JERN, Buchard Audio, Lyd by Dissing, System Audio og SteelSeries, der vil vise, at de foruden gamingudstyr også kan lave hovedtelefoner med hi-fi-kvaliteter. Messen er den 21. i rækken, og der forventes 5000 gæster.

"Efter en sommer, hvor varmen ikke fik danskerne til at tænke ret meget på lækker hi-fi og surround, så er efteråret kommet, og tørsten efter nyheder er stor nu, kan vi mærke", fortæller Daniel Juel-Nielsen fra DHES, der er arrangør.

Markedet er i bevægelse, fortæller han også:

"I et stykke tid har efterspørgslen især ligget på Sonos-systemer til 3000-4000 kroner, men flere og flere begynder nu at købe dyrere produkter, for eksempel high end streamingsystemer", siger Daniel Juel-Nielsen, som også peger på, at retroprodukter i den dyre ende som JBL L100 Classic og Tannoy Legacy er noget, der trender lige nu. Det samme gælder hvid pianolak.

Svævende pladespiller og højttaler med virtual reality

Blandt nyhederne på messen er også norske Hagto Audio, der viser højttalere i håndsnedkererede kabinetter fra Hamran.no samt danske HaloSurround, som er seks højttalere i en glorie over hovedet, kombineret med virtual reality! Den svævende pladespiller Mag-Lev, hvis skive løftes med magnetisme, har også skandinavienspremiere.

Mød Ken Ishiwata

På messen er der også kræs for heldige kendere. Ken Ishiwata fra Marantz vil ved en lukket demonstration vise det ny KI Ruby stereoanlæg frem. Det er fremstillet for at fejre hans 40-års jubilæum som hi-fi-ambassadør. Han regnes i dag for en af de største influencers i verden indenfor high-end audio. Gennem årene har hans ekspertise ledt til eksklusive produkter fra Marantz brandet med ”KI Signature” - eller blot KI. I 1978 introducerede han for første gang produkter med ”special tuning”. Han udvalgte et eksisterende Marantz-produkt og forbedrede det ved at udskifte udvalgte komponenter for at øge lydkvaliteten. Nu har han har været med til at designe et KI Ruby high-end stereosæt bestående af en forstærker og en cd-afspiller. Det produceres i et begrænset antal på blot 1000 styk.

HIFI & Surround 2018 holdes på lufthavnshotellet Clarion Copenhagen, Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup. Åbningstiderne er lørdag den 27. oktober klokken 11 til 18 og søndag den 28. oktober klokken 11 til 17. Entreen er 125 kroner. Arrangørerne anbefaler gæsterne at tage metroen på grund af parkeringsforholdene i lufthavnen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere