Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt system skal sikre smarte biler

Kaspersky Lab er klar med prototypen på en ny it-sikkerhedsløsning, som skal sikre smarte biler mod hacking. Prototypen demonstrerer, at det er muligt at sikre kommunikationen mellem bilkomponenter, bilen og bilens eksternt tilsluttede infrastruktur imod interferens, hvilket gør, at biler med forbindelse til internettet i fremtiden kan få indbygget sikkerhed  .

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med hver ny generation får moderne biler nye intelligente teknologier til fjerndiagnosticering, telematik, automatiseret- og førerløs kørsel, fjernassistance og infotainment. Bilstyring er i stigende grad baseret på elektromekaniske motorer og bliver bygget op af mere og mere komplekse cyber-fysiske systemer med mange sensorer, applikationer, subnet og kommunikationsmoduler, som interagerer med både andre køretøjer og omgivelserne. Bilernes funktioner kan fjernstyres via digitale systemer, og netop derfor er smarte biler et stadig større mål for hackere. 

“Eftersom moderne biler bliver mere komplekse og smarte, er det ikke overraskende, at it-sikkerhedsbekymringer stiger i bilindustrien og blandt forbrugere. Selvom mulighederne og fordelene ved smarte biler er tydelige, så er der stadig et behov for at sikre bilsystemerne mod hackere.

Derfor tager vi et stort skridt fremad med vores prototype på et system til sikker bilkommunikation, så vi kan undgå, at mulighederne ender med at blive til fiaskoer,” siger Leif Jensen, nordisk direktør for Kaspersky Lab. 

Sådan fungerer løsningen

Det stigende antal tredjepartsapplikationer, kompleksiteten af systemerne i smarte biler og behovet for til stadighed at opdatere software hyppigere gør det svært at teste det endelige system i bilerne og sikre, at der ikke bliver overset nogen bugs, bagdøre eller problemer. SCU’ens opgave er at sikre, at der bliver indbygget it-sikkerhed i smarte biler fra starten – uanset tredjepartssoftware og systemer. 

Fakta:

• Softwaren har til formål at opretholde sikkerhedsprotokoller og sørge for stærk separation for at forhindre uønsket kontakt mellem diverse bilkomponenter.

• Platformen består af en række sikre komponenter, herunder KasperskyOS, som fjerner muligheden for udokumenteret funktionalitet og dermed mindsker risikoen for cyberangreb: Selv hvis en uautoriseret kode finder vej ind i teknologien, vil hackere ikke kunne bruge den, fordi udokumenteret funktionalitet som standard er forbudt. 

• SCU-prototypen er implementeret i ARMv7-arkitektur med anbefalet 128 MB RAM og IOMMU. Andre HW-platforme kan udvikles efter behov i overensstemmelse med kravene fra en bestemt fabrikant.

• Platformen giver løsningsrammen for specifikke tilpassede applikationer, så bilproducenterne kan udvikle og implementere unikke SCU’er i deres biler, baseret på specifik hardware og yderligere softwarekomponenter i overensstemmelse med deres fremstillingsplaner.
SCU’en er tilgængelig for produktfremstillere, designere, systemintegratorer og softwareudviklere over hele verden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere