Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Scosche SportclipAir: Bedst til træning

Bliv underholdt på løbeturen med SportclipAir, der vægter komfort på farten.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Både navn og design afslører, at denne hovedtelefon er lavet til sport.

Den sidder godt til, mens du motionerer. Du sætter den fast med en bøjle, der løber rundt om øret, og desuden er den sved- og vandafvisende og kan tåle at blive brugt hele året – uanset om det er en tur en regnfuld eftermiddag eller en hård intervaltræning i fitness-centret.

Hovedtelefonen er behagelig at bære i lang tid ikke mindst på grund af den fleksible og bløde bøjle og tre puder til ørerne, som gør det muligt at opnå perfekt pasform. Disse er i øvrigt både svedafvisende og bakterie-resistente. Det er også fint, at hovedtelefonen håndterer mobilopkald, så du kan bruge den til andet end sport.

SportclipAir gengiver musikken homogent, men detaljerne, den dybe bas og høje diskant er trådt i baggrunden.

Desuden skal du sørge for, at ørepropperne sidder godt til i øret, ellers er der nærmest ingen bas.Som sportshovedtelefon, du også kan bruge til andre formål, er Scosche godkendt, men som ren musikformidler kan du få bedre lyd til samme pris.

Scosche SportsclipAir. Bøjlen kan justeres, så hovedtelefonen passer efter dit øres form. Den sidder fint fast på en løbetur.