(Foto: Computerworld)

Stortest: De bedste bundkort

Jeremy Laird og Torben Okholm viser, at bundkort med de nye Intel-chipsæt gør sagerne interessante.

20. januar 2014 kl. 11.11

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det hele drejer sig om cpu’en. Det er det kendte refræn for alt, hvad der vedrører bundkort. Men er det rigtigt?

Vi tænker naturligvis på det faktum, at flere og flere pc-funktioner bliver flyttet over på cpu-kredsløbet. For ikke ret længe siden indeholdt cpu’en en kerne eller måske to kerner, hvis man var meget heldig. Og det var det. Alt lå på bundkortet, og det gjorde valget af bundkort superkritisk.

Så kom AMD med Athlon 64 i 2003, og alt var forandret. Athlon 64 flyttede hukommelsescontrolleren og nogle andre funktioner såsom et system-i/o for northbridge-chippen. Siden da er bundkortet blevet mere og mere ledigt og prøver at finde sin eksistensberettigelse.

Det skyldes, at sokler og ledninger koster penge, og billigere kort skal ikke bekymre sig om ledningsføring – men det er stadig fremtid. Lige nu rummer bundkortet endnu nogle vigtige funktioner såsom lager-interfaces, USB-controllere og andet. Hvis man hertil føjer sager som BIOS-kvaliltet og funktionalitet, kan man godt glemme alt om, at bundkort ikke længere betyder noget.

Lad os lægge ud med det standpunkt, vi har givet dig: at bundkort stadig betyder noget i disse glade integrationstider. Dernæst følger vi op med at konstatere, at når det gælder Intels seneste desktopteknologi, er det faktisk platformens dele, der virker mest interessante.

Vi ønsker ikke at træde i det, men den nye Intel Haswell-familie af processorer er noget af en skuffelse som desktopchips. Cpu-delen er knap nok bedre end den Ivy Bridge-forgænger ved standard-clockhastigheder, og dens overclocking er tilsyneladende heller ikke særlig appetitvækkende.

Jo, Haswell har betydelig bedre grafik. Iris 5300-grafik med 128 MB edram virker navnlig tiltrækkende til laptops og måske endda tablets, men integreret grafik på en desktop-pc? Hold op. Man vil stadig have en separat gpu, hvis man er blot nogenlunde interesseret i spil.

Og det er her, bundkortet kommer ind i billedet. Haswell-cpu’er er nok skuffende, men de bliver ledsaget af den nye LGA1150-sokkel og de nye Intel 8 Series-chipsæt. Meget opmuntrende.

Nu siger vi chipsæt. I virkeligheden vil ordet “chip” være mere dækkende. Nemlig platform-controller-hub’en eller PCH-chippen. Den gamle Northbridge-chip er blevet integreret i cpu’en.

Hvad er der så i en 8 Series-PCH? Noget spændende? Noget nyt? Lad os begynde med det 8 Series- chipsæt, der vækker størst opmærksomhed: Z87 (afløseren for vores tidligere favorit, Z77).

Festlighederne begynder med op til seks USB 3.0-porte. Føj hertil op til 14 USB 2.0-porte. Så er der en sekstet af SATA-porte på 6 Gbps. På den ene side er vi taknemmelige for de 6 Gbps. På den anden er lagergennemløb formentlig det område, hvor vi i forvejen spænder buen hårdest.

Stort set alle moderne ssd’er støder i forvejen på SATA 6 Gbps-grænsen. Bevares, drev med pci-e-interface er endnu ikke ret almindelige, men et bundkort burde kunne se længere fremad. Man bør have en platform, der er klar til det kommende udstyr, så man ikke risikerer at købe et smart pci-e-ssd for derefter at vente på et bundkort, man kan slutte det til.

Det er en skam, at vi skal vente mindst et par år på Intel-chipsæt og bundkort med indbygget support for noget, der er hurtigere end SATA 6 Gbps. Men man får dog Intel Rapid Storage med TRIM-funktionalitet. Den samlede pakke er altså så SATA som man kan få.

Der er endnu en hage ved alle de fine USB 3.0- og SATA 6 Gbps-detaljer, og det er det svage DMI 2.0-interface, der forbinder PCH-chippen med Haswell-cpu’er. Det er det samme DMI 2.0-interface, vi har set på Intels seneste to mainstream-platforme (altså det, der topper ved 20 Gbps).

Husk, at en enkelt USB 3.0-forbindelse kan ramme 5 Gbps. Der er altså seks af dem, seks SATA 6 Gbps-porte og alt, hvad der ikke har med grafik at gøre, tilsluttet via pci-e-ports. Det hele skal dele 20 Gbps. Det er noget af et dræn.

Og nu til grafikken. Selvom pci-e-sporene til grafik faktisk er i cpu’en, er det bundkortets chipsæt, der i praksis viser dem frem. I Z87’s tilfælde får man det hele. Det er altså 16 spor i enten 1 x 16-spors enkelt-gpu eller 2 x 8-spors dobbelt gpu-konfiguration.

Men tøv en kende. Da det er pci-e 3.0, bliver båndbredden fordoblet for hvert spor. Det betyder, at dobbelt-kortgrafik på en Z87 har lige så meget båndbredde som en dobbelt 16-spors konfiguration har med pci-e 2.0 net.

Billige chipsæt

Så kommer vi til Intel HD Audio og et gigabit ethernet-interface. Og op til otte ekstra pci-e-spor til ekstraudstyr. Hvad angår digitale display-interfaces, er de faktisk flyttet over på cpu-kredsløbet i Haswell. Men man kan stadig finde variation i form af de porte, som bundkortproducenter vælger at tilslutte.

Ligesom med det gamle Z77 er Z87 det eneste chipsæt i den nye 8 Series, der giver fuld adgang til overclocking-funktionerne i K Series-chips. Sådan ligger landet med Z87. Hvad med andre varianter? B- og Q-udgaverne henvender sig til skrivebordenes lønslaver. Derfor ignorerer vi dem. I stedet er det H87 og H81, der måske udløser et anseligt blink på din personlige bundkort-købsradar.

Hvad går man glip af med de mere mainstream-agtige bundkort-chipsæt? De mangler begge multi-gpu-support, så man kun kan køre et enkelt diskret grafikkort. Med H81 kan man kun køre to skærme fra den cpu-integrerede grafik i modsætning til chipsættene Z87 og H87.

Hverken H87 eller H81 understøtter officielt overclocking – men det har ikke forhindret AMD eller MSI i at tilbyde netop det på deres H87-bundkort. Man kan frygte, at det bliver fjernet af Intel på et senere tidspunkt.

Så er der Intels Rapid Storage-teknologi med raid-support, der ikke er tilgængelig på H81. Det samme gælder for Intels hurtigt-bootende Smart Response-teknologi. H81 begrænser også USB 3.0 og SATA 6 Gbps til to porte til hver. I øjeblikket ligner H81 noget af en fuser. Det giver måske nok et billigere bundkort, men det udelukker alt for mange funktioner efter vores mening.

Hvad med H87? Hvis man er stærkt opsat på at overclocke sin chip, mister man meget lidt. Det samme gælder muligheden for at skaffe sig noget sej multi-gpu-action. Faren består naturligvis i, at man kan risikere at skifte mening engang i fremtiden.

Hvis det sker, er man dækket ind med et Z87-kort, mens et H87 ikke kan hjælpe en. Det hele afhænger af, hvordan man vurderer forholdet mellem pris og muligheder.

Læs testene her:

Asrock Z87 Extreme3
Asus Sabertooth Z87
Asus Z87-Pro
Gigabyte Z87 G1 Sniper M5
Intel DZ87KLT-75K
MSI Z87-GD43
MSI Z87-GD65 Gaming

Du kan også læse hele stortesten samlet i Alt om DATA 17/2013, som kan købes her.

Hvis du har læst hertil, spekulerer du måske på, om vi overhovedet ved, at AMD eksisterer. Al den snak om Intel Haswell-processorer, Intel 8 Series-chipsæt og Intel LGA1150-sokler. Intel, Intel, Intel. Men hvad med stakkels gamle AMD?

Det er et ømfindtligt spørgsmål. AMD har ikke lanceret et rigtig nyt chipsæt i evigheder. Det eksisterende AMD 9 Series-chipsæt har tøffet rundt siden 2011. I de højtydende udgaver er chippen SB950. Den er faktisk ikke noget fremskridt i forhold til forløberen, SB850, eller SB750, der kom før den.

For eksempel har ingen af dem indbygget USB 3.0-support. Interessant nok har AMD-chipsæt til sine fusion-processorer eller APU’er USB 3.0-support. Det er et vidnesbyrd om, hvor AMD er på vej hen: Alt drejer sig om APU’er.

Det er derfor, de med spænding imødesete AMD 1000 Series-chipsæt – herunder 1090FX – skulle komme i 2012, men ingen har endnu set dem. Det er svært at få konkrete oplysninger om AMDs nuværende planer. Nogle kilder antyder, at AMDs næste vigtige cpu, Steamroller, bliver flyttet til den FM-sokkelfamilie, som bliver brugt af APU-produkterne.

Andre mener, at Steamroller aldrig når frem til desktoppen. I det lange løb bliver funktioner som pci-e-support mindre kritisk. Hvis man har planer om at integrere cpu og gpu, behøver man ikke bekymre sig om at levere båndbredde til specielle grafikkort.

AMDs strategi synes at bygge på en elimination af bundkort-chipsættet til fordel for en system-on-a-chip baseret på AMDs sagnomspundne HSA-arkitektur.

Betyder det en afsked med AMD-bundkort, som vi kender dem? Sikkert. Betyder det en afsked med AMD-bundkort? Det tvivler vi meget stærkt på.

Northbridge- chip

De gode, gamle dage. Da mænd var mænd, og cpu’er kun havde kerner. I dag har de en del mere, og det betyder, at tanken om ‘northbridge’/ ‘southbridge’ nu er slut.Northbridge forbandt cpu’en med bundkortet og videre til southbridge – nu klarer en hub-chip med begrænset funktiona-litet den opgave.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]