Home » Ekstern harddisk » SanDisk Extreme Pro Portable SSD [TEST]: Hårdført drev med fart på
SanDisk Extreme Pro Portable SSD [TEST]: Hårdført drev med fart på

SanDisk Extreme Pro Portable SSD [TEST]: Hårdført drev med fart på

Share

En sand sprinter i slidstærkt design, der tåler vand og støv. Billigt er drevet dog ikke

En af fordelene ved et eksternt drev er, at man kan tage det med på farten. Det kan give disken nogle knubs – særligt hvis man er fotograf, der arbejder i vildmarken, journalist i udsatte områder eller måske bare ganske enkelt lidt klodset med sit udstyr.

SanDisk Extreme Pro er skabt til at tåle den slags udfordringer. Den er testet til at kunne overleve fald på op til to meter, og den har en IP55-certificering, som sikrer, at den modstår trusler som vand og støv. Du skal ikke være sikker på, at den klarer en dukkert i vand, men et godt dansk skybrud bør du ikke være bange for.

Se også:  3 roterende hdd’er [TEST]: Den gamle harddisk kan stadig noget

Der er tale om en let og flad lille sag, som er nem at finde plads til i jakkelommen. Den kan endda hænges på rygsækken eller i bæltestroppen, da der er hul til karabinhage (medfølger ikke).

Imponerende ydelse

Det stærke design er ikke et dække for halvsløj teknologi. Her er faktisk fyldt til toppen af bægeret med det, der er muligt i et bærbart drev som dette.

Bag den hårdføre skal finder du et NVMe-baseret drev med understøttelse af USB 3.2 gen. 2×2 (20 Gb/s).

Læse- og skrivetider på op til 2000 mb/s er angivet. Det ramte drevet nærmest til punkt og prikke, da vi gav det en tur i CrystalDiskMark. Vi målte 2038 MB/s i sekventiel skrivehastighed og 2000 MB/s i sekventiel læshastighed.

Se også:  SureFire GX3 Gaming SSD [TEST]: Et godt køb til konsollen

Her er vi på et niveau, der er cirka fire gange højere end med en SATA-disk. Også i tilfældige skrivninger klarede drevet sig godt og ender samlet med en af de bedste præstationer i testen. Prisen er fornuftig taget ydelsen i betragtning.

///

Har du brug for ekstra lagerkapacitet til backup, dokumenter og filer?
Magasinet AOD bringer masser af spændende tests og indsigt om ssd’er, traditionelle harddiske og andre lagermedier.
Få et nyt magasin hver tredje uge med tests og indsigtsartikler


TAGS
ekstern harddisk
nvme
SanDisk
SSD

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S