Home » Mobiltelefon » Samsungs nye topmobiler er på trapperne – dét kan du forvente af Galaxy S22-serien
Samsungs nye topmobiler er på trapperne – dét kan du forvente af Galaxy S22-serien

Samsungs nye topmobiler er på trapperne – dét kan du forvente af Galaxy S22-serien

Share

Meget tyder på at Galaxy S22-serien præsenteres d. 9. februar. I blandt de nye smartphones vil ifølge rygterne være en supermobil der kombinerer det bedste fra S- og Note-serien i én telefon

Samsung har selv meldt ud, at lanceringen af årets topmobiler i Galaxy S22-serien sker i februar og de seneste dage har op til de flere læk, fra bl.a. @evleaks og @TechInsiderBlog, peget på at den konkrete dato bliver d. 9. februar. Således er der blot ganske kort tid til, at verden får lov de nye vidundere at se. Men selvsagt ikke kort nok til, at vi kan holde igen med gætteri og rygtespredning. Nogle rygter er mere holdbare end andre, så her gennemgår vi kun dem, der umiddelbart er mest hold i.

Samsungs officielle teaser for de nye mobiler i videoen nedenfor:

Processor med konsolkerner

Hvad der bør være næsten stensikkert er, at i det mindste nogle af de nye Galaxy S22 bliver udstyret med Samsungs splinternye Exynos 2200 processor. Det gælder sandsynligvis dem, der kommer til vores del af verden. Og det kan der faktisk være god grund til at begejstre sig over. På papiret ser den nye processor, som er skabt i samarbejde med AMD og bygger på samme grafikkerner som de nyeste konsoller, nemlig rigtig spændende ud.

De bedste Galaxy-features i én mobil

Galaxy S22-serien vil efter alt at dømme bestå af tre modeller. En Galaxy S22, en Galaxu S22 Plus og en Galaxy S22 Ultra. Præcis som de foregående år. Sidstnævnte er typisk den mest interessante fordi den får hele armen med specs og features, men måske endnu mere interessant i år, fordi det tyder på at man har valgt at forene S-modellernes stærke design og kameraegenskaber med Note-seriens unikke pen-funktionalitet. Ud fra lækkede billeder og rygter fra bl.a. @xeetechcare og @SuperSaftyder det på at mobilen vil blive udstyret med en integreret pen. Præcis ligesom Note-mobilerne, der blev taget af ud model-programmet sidste år.

Se også:  Så meget reducerer du klimaaftrykket, hvis du beholder din mobil et par år længere

https://twitter.com/SuperSaf/status/1485621411372802050?ref_src=twsrc%5Etfw%7Ctwcamp%5Etweetembed%7Ctwterm%5E1485621411372802050%7Ctwgr%5E%7Ctwcon%5Es1_c10&ref_url=https%3A%2F%2Fpublish.twitter.com%2F%3Fquery%3Dhttps3A2F2Ftwitter.com2FSuperSaf2Fstatus2F1485621411372802050widget%3DTweet

 

På skærmen vil vi formentlig se en række forbedringer, her iblandt anvendelsen af det nye stærke Gorilla Glass Victus+ samt ny LTPO-teknologi, som før det muligt at skifte opdateringshastigheden mellem 1 – 120 Hz, afhængig af indholdet. Rygterne lyder på at S22 får 6,01″ skærm og Galaxy S22 Plus får 6,55″ skærm – en anelse mindre end sidste års Galaxy S21-modeller. Galaxy S22 Ultra får ifølge rygterne 6,81″ skærm, som svarer stort set til Galaxy S22 Ultra.

Måske kontinuerlig zoom

Der vil helt også være en masse spændende opgraderinger i kameraet, men synes rygterne mere vaklende. Exynos-processoren understøtter 200 MP, så det er ikke umuligt at vi komme til at se høj en opløsning i Ultra-mobilen, men i og med at mobilen også skal kunne køre med Snapdragon-processorer, virker det mere sandsynligt at Samsung holder fast i de 108 MP, som vi har set på de seneste to generation af S Ultra-mobiler, og formentlig 50 MP eller 64 MP i de to mindre modeller. Der florerer desuden rygter om kontinuerlig zoom, så man i stedet for teleobjektiver fastlåst på 3x eller 10x optisk zoom, får et objektiv, der på flydende vis kan strække zoomen over en given vidde. Det vil give bedre kvalitet i de dele af spektret, der ligger udenfor den de fikserede brændvidder.

Se også:  Samsung Galaxy Tab S8 Ultra [TEST]: Enestående storskærmstablet
Fastholder prisniveauet

Priserne ser ud til at lægge sig nogenlunde i sporet af sidste års modeller, som tog et lille dyk, sammenlignet med forgængerne. Bloggeren Roland Quandt mener at de europæiske priser vil se således ud:

Samsung Galaxy S22 8/128GB: 849 euro
Samsung Galaxy S22 8/256GB: 899 euro
Samsung Galaxy S22+ 8/128GB: 1.049 euro
Samsung Galaxy S22+ 8/256GB: 1.099 euro
Samsung Galaxy S22 Ultra 8/128GB: 1.249 euro
Samsung Galaxy S22 Ultra 12/256GB: 1.349 euro
Samsung Galaxy S22 Ultra 12/512GB: 1.449 euro

Et lækket billede af de tre modeller fra Unbox Therapy.

Et lækket billede af de tre modeller fra Unbox Therapy.

Ikke kun mobiler

Hvad der umiddelbart virker ret sikkert er at Samsung, sammen med de nye Galaxy S-mobiler, vil lancere en ny serie af flagskibs-tablets. Hårdnakkede rygter og et stort læk fra Amazon tyder peger på, at der er en ny Galaxy Tab S8-serie i vente ved Samsungs event. Det er cirka halvandet år siden at vi forgængerne i Galaxy Tab S7-serien blev lanceret. De står stadig som nogle af markedets allerbedste Android-tablets, så det skal blive spændende at se, hvordan Samsung har forbedret dem.

Vil vi selvfølgelig være klar med al information om de nye produkter, så snart de bliver sluppet løs.


TAGS
Galaxy S21
galaxy s22
Samsung
smartphones

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S