Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsungs nye smarture byder på bedre batteri og omfattende sundhedsmåling

Samsung er klar med Galaxy Watch5 og Galaxy Watch5 Pro, der byder på holdbart design, lang batteritid og en enorm pallette af sundhedsfunktioner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsungs smarture fik en ordentlig overhaling sidste år, hvor de for første gang kom med Google Wear OS som styresystem, i stedet for Samsungs eget Tizen.

Det gav en række nye muligheder, men gik også udover batteritiden. Med den nye Galaxy Watch5-serie, som netop er introduceret ved et stort Unpacked-event, er der optimeret på dette. Batteriet på den mindste model er 13 procent større, mens det på den store Galaxy Watch5 Pro model er hele 60 procent større end sidste års modeller. De oplades desuden 30 procent hurtigere.

Et komplet billede af din sundhed

På sundhedsfunktionaliteten er der ligeledes sket en del. Galaxy Watch5-modellerne er udstyret med Samsungs BioActive-sensor, der blev introduceret sidste år. Sensoren bruger en enkelt chip, der kombinerer tre sundhedssensorer - optisk hjerterytme, elektrisk hjertesignal og bioelektrisk impedansanalyse, som leverer omfattende aflæsninger, der omfatter hjerterytme, iltniveau i blodet og stressniveauer.

BioActive-sensoren fungerer i kombination med den den nyligt introducerede temperatursensor, for at give brugeren en dybere forståelse af velvære. Temperatursensoren bruger infrarød teknologi til mere præcise aflæsninger, selv hvis temperaturen i dine omgivelser ændrer sig.

Hjertets sundhed kan overvåges med blodtryksmåling og EKG. Takket være et større overfladeareal og mere direkte kontakt med dit håndled skal Galaxy Watch5 være i stand til at registrere sundhedsdata mere nøjagtigt end før

Som sidste års modeller kommer urene også et unikt værktøj til måling af kropssammensætning. Det giver et komplet øjebliksbillede af brugerens generelle sundhed og en skræddersyet tilgang til at sætte mål, planlægge personlig træning og følge sine fremskridt.

Og når det er tid til at hvile, giver Galaxy Watch5-serien brugerne mulighed for at få data om restitution, herunder puls efter en intens træning og tilpassede anbefalinger om vandforbrug baseret på svedtab.

"Vi er dedikeret til at give vores Galaxy Watch-fællesskab de værktøjer, data og ressourcer, der er nødvendige for ikke blot at give dem en bedre forståelse af deres generelle sundhed og velvære, men også for at hjælpe dem på deres rejse. Og med Samsungs banebrydende BioActive-sensor giver vi brugerne det hidtil mest komplette billede af deres sundhed," siger Claus Holm som er IM director og landechef for Samsung i Danmark.

Skaber ideelle soveforhold

Sleep Scores overvåger søvnstadier, sammen med snorkeregistrering og iltniveauer i blodet, mens Sleep Coaching giver et skræddersyet månedlangt guidet program.

Gennem SmartThings-integration indstiller Galaxy Watch5 automatisk tilsluttede lys, AC-enheder og tv'er til forudbestemte indstillinger, der giver et ideelt sovemiljø.

Forbedret faldregistrering sikrer desuden at en nødkontakt bliver underrettet, hvis du eller din samlever snubler i hjemmet eller falder ud af sengen.

Endelig Google Assistant

Fraværet af Google Assistant har været et af de kritikpunkter vi har haft ved tidligere Galaxy Watches. Det kan vi ikke længere trække frem, for Google Assistant er integreret i Galaxy Watch5-urene. Du kan starte din yndlingssang på Spotify med blot din stemme ved hjælp af Google Assistant og snart kan du finde vej med Google Maps fra dit håndled uden en smartphone-forbindelse. Musikelskere får snart afgang til SoundCloud og Deezer via app-butikken.

Derudover giver One UI Watch4.5 en mere fyldig skriveoplevelse, nemmere måde at foretage opkald på og et væld af nye tilgængelighedsfunktioner.

Skabt til det aktive liv

Galaxy Watch5 er Samsungs første smartwatch med Sapphire Crystal-skærm, som giver et 60 % hårdere ydre lag. Uret har et minimalistisk design og leveres med nye neutrale farveindstillinger. Den store 44 mm-variant fås i Graphite, Sapphire og Silver, og den lille 40 mm-variant kan fås i Graphite, Pink Gold og Silver, som har en Bora Purple-rem, der passer til Galaxy Z Flip4.

Samsung Galaxy Watch5.

Galaxy Watch5 Pro fås i Black Titanium og Gray Titanium, med en 45 mm stor skærm og er endnu mere hårdført. Det er udstyret med forbedret safirglas, der er endnu hårdere, så den bedre modstår slitage og har et titaniumkabinet, der er fem gange mere holdbart og beskytter skærmen med fremskudt ramme. Galaxy Watch5 Pro leveres også med et helt nyt D-Buckle Sport Band, der giver robust holdbarhed med en slank og ren pasform.

Galaxy Watch5 Pro har også GPX, så du kan optage din vandretur og dele med andre i Samsung Health-appen. Du kan også downloade vandre- og cykelruter, når du træner til dit næste løb eller ønsker at ændre din rutine. Når du vandrer eller cykler, kan du holde øjnene på stien og væk fra kortet med Turn-by-turn-vejledninger . Når du er klar til at tage hjem, kan Galaxy Watch5 Pro føre dig derhen med Track back-funktionen, der fører dig tilbage ad den vej, du kom.

Samsung Galaxy Watch5 Pro.

Galaxy Watch5 og Galaxy Watch5 Pro kan forudbestilles fra i dag, og vil være tilgængelige i handlen fra d. 26. august.

Galaxy Watch5 starter ved 2299 kroner for Bluetooth-versionen og 2699 kroner for 4G-versionen, mens Galaxy Watch 5 Pro koster 3499 kroner for Bluetooth-versionen og 3999 kroner for 4G-versionen.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Bunker Holding A/S

Director of Technology

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Full stack-udvikler i et automatiseret DevOps-miljø
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere