Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsungs nye monstermobil scanner dit øje

Samsung er klar med Galaxy Note7. En toptunet kæmpemobil med kurvet skærm, elektronisk pen og indbygget irisscanner, der logger dig ind ved at scanne dit øje.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Galaxy Note er Samsungs serie af kæmpemobiler, rettet mod arbejde og kreativitet. Galaxy Note7 er den seneste i serien, og her er praktisk taget tale en forvokset Galaxy S7 på steroider, tilført et par spændende ekstrafunktioner. 

Den 5,7" store skærm har de karakteristiske kurver vi kender fra de seneste modeller i S-serien, og den er skabt i hårdført Gorilla Glass 5, der modstår det meste. Opløsningen er Quad HD (2560 x 1440 pixels). Ligesom tidligere Note-modeller kommer den nye Note7 med en S Pen, der gør det nemt at tegne og skrive på mobilen. I forhold til tidligere udgaver har den nye S Pen et opdateret design med smallere spids og forbedret trykfølsomhed. Det skal gøre fornemmelsen meget lig en almindelig pen. Med Screen off Memo-funktionen kan man lave noter uden at låse skærmen op og Samsung Notes gemmer automatisk alt skabt med S Pen i skyen.

Både pen og mobil er vand- og støvtætte efter IP68-standarden.   

Med Quad 2.3GHz + Quad 1.6Ghz, Octacore-processor og 4GB ram må vi gå ud fra at den nye mobil er mindst lige så lynhurtig som Galaxy S7. Det store 3.500 mAh bør ligeledes sikre en batterilevetid, der kan matche lillebroren.

Scanner dit øje

De to kameraer på henholdsvis 5 MP (F1.7) front og 12MP (F1.7) er identiske med de fremragende kameraer på S7, og det samme gælder i øvrigt mange af de andre features i mobilen. En afgørende nyhed er dog irisscanneren - en ekstra sikkerhedsfeature, der kan bruges til at låse mobilen op, logge på hjemmesider og andet. Ved at scanne dit øje tjekker den, at det er dig, der ønsker adgang. Det skal blive spændende at se, hvor godt irisscanneren fungerer, og om den reelt bringer nogen værdi til mobilen, som i forvejen er forsynet med den velkendte fingeraftrykslæser.    

Det finder vi ud af, når vi forhåbentlig snart kan teste mobilen, som kommer i butikkerne fra d. 2. september. Samsung Galaxy Note7 kommer med 64 GB indbygget hukommelse og får en vejledende pris på 6.699 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere