Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsungs foldbare er stærkt forbedret - her er Galaxy Z Fold2

Hvor forgængeren haltede er den nye version markant forbedret. Der er større skærm på fronten, bedre hængsel og ny software, som gør, at du kan udnytte det foldbare format til fulde.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi var ikke ovenud begejstrede for den første version af Galaxy Fold (læs testen af Galaxy Fold her). Der var lidt for mange knaster i konstruktionen til at helt kom i mål.

Men netop de knaster der er filet til på den nye version, som Samsung netop har præsenteret.

Først og fremmest har Galaxy Z Fold2 fået markant større frontskærm. Den er 6,2" imodsætning til forgængerens blot 4,6", og det betyder faktisk, at du har en fuldstørrelse smartphone, når mobilen er foldet sammen.

Samsung Galaxy Z Fold2. Samsung Galaxy Z Fold2 i lukket tilstand.

Den store udfoldede skærm er også vokset. Den er nu 7,6" og har lynhurtig 120Hz opdateringshastighed samt Dynamic AMOLED 2X teknologi, som man også finder i Galaxy Note20 Ultra.

Samsung Galaxy Z Fold2. Samsung Galaxy Z Fold2 i åben tilstand.

Lukkemekanismen er forbedret med nyt Hideaway Hinge, som har indbygget en sweeper-teknologi, der forhindrer støv og snavs i at komme ind. Det nye hængsel gør, at telefonen kan holdes åben i valgfri vinkel, og stå oprejst som en laptop. Man kan derfor drage nytte af alle funktionerne, som kommer med Flex Mode. Den blev introduceret med Galaxy Z Flip, og gør det eksempelvis muligt at se foto eller video på den nederste halvdel af hovedskærmen, mens kameratilstanden er aktiveret på den øverste halvdel, så du kan tage billeder eller filme noget nyt med det samme. Du kan også få et tastatur i den nederste af skærmen og tekst i den øverste, når du skriver i Word, så det minder om oplevelsen i en bærbar computer.

Nem multitasking

Softwaren er ligeledes optimeret med Multi-Active Window, der giver mulighed for nemt at justere skærmens layout. Du kan åbne flere vinduer fra samme app og se dem side om side. Med forbedret Multi Window Tray kan du åbne flere apps samtidig, og med Drag and Drop-teknologi, som du kender fra en computeren, kan du hive tekst, billeder og dokumenter fra én app til en anden.

Brugergrænsefladen justeres efter dine behov. Vælg den visning, som passer dig og dine behov bedst. Du kan skifte mellem en brugergrænseflade, tilpasset en stor skærm, og traditionel brugergrænseflade til en telefon.

Brugergrænsefladen i populære apps, som eksempelvis Gmail, YouTube og Spotify er specielt tilpasset Galaxy Z Fold2. På hovedskærmen kan du se Office-apps i Microsoft 365 som på en tablet.

Store kræfter og stærkt kamera

Galaxy Z Fold 2 er forsynet med en Snapdragon 865+, 12GB ram og 256 GB internt lager. Batteriet rummer 4365mAh, og der er mulighed for kablet opladning ved 25W, trådløs ved 10W og omvendt trådløs ved 5W.

Kameraet bygger langt henad vejen på teknologien fra Note20 Ultra, og kommer således med funktioner som Pro Video, Single Take, Bright Night og Night Mode.

På bagsiden er et trippelkamera med 12 MP vidvinkelkamera, 12 MP ultra vidvinkelkamera og 12 MP tele med 2 x optisk zoom. Dertil får du selfiekamera på 10MP i den store skærm, når Fold2 er foldet ud, og 10MP på fronten, når den er lukket. Der er også mulighed for at anvende det stærke bagkamera som selfiekamera, mens du bruger frontskærmen som spejl.

Kameraet er desuden optimeret med funktioner som Auto framing, der gør Galaxy Z Fold2 i stand til at fokusere på objekter i bevægelse, mens der filmes. Uanset om du folder dig ud på en dansevideo eller viser, hvordan du laver din favoritret, så sørger telefonen automatisk for, at du havner i fokus.

I Dual Preview anvendes frontskærmen og hovedskærmen samtidig, så både fotografen og objektet kan se, hvad der tages billeder af eller filmes på samme tid.

Gearet til produktivitet

Galaxy Z Fold2 har også adgang til mange af de samme produktivitets-funktioner som den nye Galaxy Note20 Ultra, herunder Office-integration, trådløs DeX m.m. Den er også blandt de første smartphones der kommer med Googles nye delingsfunktion, Nearby Share.

Vi fik et smugkig på Galaxy Z Fold2 tidligere i dag, og må konstatere at den virker meget lovende. Men en endelig dom kommer selvfølgelig først, når vi har testen den grundigt, så hold øje med siden her for vores anmeldelse.

Galaxy Z Fold2 kommer i farverne Mystic Black og Mystic Bronze og har salgsstart den 18. september. Den kan dog forudbestilles allerede nu. Specialmodeller bliver tilgængelige via samsung.com. Det indbefatter farverne: Metallic Silver, Metallic Gold, Metallic Red og Metallic Blue.

Samsung Galaxy Z Fold2 sælges til vejledende pris på 15.799 kroner.

Specifikationer for Samsung Galaxy Z Fold2:






























































































Produktspecifikationer for Galaxy Z Fold2
Skærm Hovedskærm

- 7.6'' QXGA+ Dynamic AMOLED 2X Display (22.5:18) Infinity Flex Display (2208 x 1768), 120 Hz, 373ppi

Ydre skærm

- 6.2'' HD+ Super AMOLED Display (25:9), 2260 x 816, 386ppi

Dimensioner & Vægt Foldet: 68.0 x 159.2 x 16.8mm (Bagkant ved hængsler) ~ 13.8 mm (Forkant), 282g
Åben: 128.2 x 159.2 x 6.9mm(Ram) ~ 6.0mm(Skærm), 282g
Kamera Ydre kamera 10MP Selfiekamera : F2.2, Pixel size: 1.22μm, FOV: 80˚
Frontkamera 10MP Selfiekamera: F2.2, Pixel size: 1.22μm, FOV: 80˚
Tripple bagkamera 12MP Ultra vidvinkelkamera: F2.2 ,Pixel size: 1.12μm, FOV : 123˚

12MP vidvinkelkamera: Super Speed Dual Pixel AF, OIS, F1.8, Pixel size: 1.8μm, FOV: 83˚
12MP Telephoto Camera: PDAF, F2.4, OIS, Pixel size: 1.0μm, FOV: 45˚
Dual OIS, 0.5x ut och 2x i optisk zoom, upp till 10x digital zoom, HDR10+ videoindspilning, Tracking AF

Processor Snapdragon 865+ 7㎚ 64-bit Octa-Core Processor
Hukommelse & Lagring 12GB RAM med 256GB intern lagring (UFS3.1)
Batteri 4500mAh (typiskt værdi) dual batteri.
Opladning Kablet 25W, trådløs 10W, omvendt trådløs 5W
OS Android 10
Netværk [4G]: Forbedret 4x4 MIMO, 7CA, LAA, LTE Cat.20

Op til 2Gbps download / Op til 200Mbps upload

[5G]: 5G Ready, Non-Standalone (NSA), Standalone (SA), Sub6

Tilslutning [Wi-Fi] 802.11 a/b/g/n/ac/ax HE80 MIMO, 1024QAM

[Bluetooth]* Bluetooth® v 5.0 (LE op til 2Mbps), USB typ-C, NFC, Plats (GPS, Galileo, Glonass, BeiDou)

[Ultra Wide Band]

SIM-kort Et eSIM og et Nano SIM
Betaling (Samsung Pay) Kredit- og betalingskort: understøtter NFC

Medlemskort, gavekort, transitkort, point service

Sensorer Fingeraftrykslæser (på siden), Accelerometer, Barometer, Gyro sensor, Geomagnetisk sensor, Hall sensor, Proximity sensor, Lyssensor
Autentisering Låsningstype: mønster, PIN, adgangskode
Biometrisk låsningstype: Fingeraftrykssensor, Ansigtsgenkendelse
Galaxy Z Fold2 har en fingeraftrykssensor på siden
Lyd Stereohøjtalare

Surround sound med Dolby Atmos teknologi (inkluderer Dolby Digital, Dolby Digital Plus.)
UHQ 32-bit &DSD64/128 stød*, PCM: op til 32 bits, DSD: DSD64/128
Afspilningsformat: MP3, M4A, 3GA, AAC, OGG, OGA, WAV, WMA, AMR, AWB, FLAC, MID, MIDI, XMF, MXMF, IMY, RTTTL, RTX, OTA, APE, DSF, DFF

Video Videoafspilningsformat: MP4, M4V, 3GP, 3G2, WMV, ASF, AVI, FLV, MKV, WEBM
TV-tilslutning: Trådløs Smart View (skærmspejlning 1080p I 30fps) / Forbundet: understøtter DisplayPort over USB type-C. Understøtter videodeling ved tilslutning gennem HDMI-adapter. (DisplayPort 4K UHD I 60 fps)
Sikkerhed Knoxplatform: overvåger og beskytter i realtid.
Beskyttelse mod virus og malware (fra McAfee)
Secure Folder: en sikker placering på din enhed for at isolere og beskytte indhold såsom apps, fotos, film og private filer.
Farver  [Hovedfarver]
Mystic Black, Mystic Bronze
[Mulige farver til hængslerne] *Metallic Silver, Metallic Gold, Metallic Red, Metallic Blue* Muligheden for at vælge en tilpasset farve til hængsler vil være tilgængelig på udvalgte markeder. Blandt andet i Danmark, Finland, Norge og Sverige.
I Boksen Galaxy Z Fold2, Datakabel, Rejseadapter, Ejection Pin, startguide,

Hovedtelefoner (USB Type-C) med lyd optimeret af AKG, Galaxy Z Premier Service brochure, Brand Story brochure


 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere