Samsung er klar med spændende kameranyt. ST80 har WiFi forbindelse samt en række andre stærke features
Der er jo ikke noget ved at tage billeder, hvis de bare skal ligge på kameraet, og man ikke kan dele dem med andre. Det burde nu heller ikke være et problem med Samsungs nye kompakte ST80.
Det har nemlig WiFi-forbindelse, så du kan sende dine billeder via email eller uploade dem til nettet direkte fra kameraet. De øvrige specifikationer lyder på 14,2 megapixel, 3 x optisk zoom, 3 tommer WQVGA touchskærm, mulighed for 720p 30fps H.264 video-optagelse samt “Smart Crop” feature til at rette op på vinklede skud.
ST80 er ude i september til en pris på 250 dollar (2231 kroner).