Home » Skærm » Samsung C27H800FCU [TEST]: Blæret bue til nogle formål
Samsung C27H800FCU [TEST]: Blæret bue til nogle formål

Samsung C27H800FCU [TEST]: Blæret bue til nogle formål

Share

En Samsung med kurver, der giver en intim oplevelse, men skærmen er ikke egnet til alt

Mens man efterhånden er gået helt bort fra kurvede skærme i tv-branchen (og tak for det!), har man ikke helt sluppet konceptet, når det handler om pc-skærme. Denne Samsung har en buet skærm, og når du sidder alene foran den, giver panelets krumning en tæt, nærmest intim, oplevelse. Det er især et plus ved spil og underholdning.

Samsungs Curved Display og Business er to andre betegnelser, producenten knytter til skærmen. Og i jobsammenhæng kan der være masser af steder, hvor det giver god mening at have skærmen mere for sig selv. Buen gør det jo om ikke andet svært for kollegerne ved siden af at kigge med.

Se også:  Philips 272B7QPJEB [TEST]: Optimal opløsning sikrer guldet!

Denne skærm har en svag krumning, som faktisk ser ret blæret ud på bordet. Skærmen monteres på en solid, men alligevel enkel fod, så den 27” store skærm ikke ser så voldsom ud. For selvom, den ”kun” er 27”, så syner den altså noget mere i landskabet. Vi har ingen problemer med, at billedet bliver forvrænget i hjørnerne, og til film og underholdning er buen faktisk ret fin. Sidder du til gengæld med et Excel-ark eller lignende, skal du lige vænne dig til, at alt ikke står snorlige på skærmen.

Det hvideste hvide

Der er de justeringsmuligheder af billedet, som vi forventer, og skærmen kan også hæves og sænkes. Desværre har den det med at hoppe lidt, hvis du slår hårdt på tasterne, og så er billedet ikke helt roligt.

Se også:  Samsung Galaxy Watch [TEST]: Specialsystem til Android-mobiler

Billedmæssigt er Samsung C27H800FCU ellers god til at vise hvidt helt hvidt, uden at billedet bliver for unaturligt skarpt. Til gengæld er skarpheden over hele skærmen ikke den bedste. Der er lidt mere ”fnidder” omkring bogstaver, end vi er vant til fra andre skærme.

Alt målt og vejet synes vi nok, at Samsung her fejler lidt for meget. Det buede design er specielt og bestemt en smagssag. Men resten af skærmen lever ikke helt op til prisen, der trods alt er i den lidt højere ende.


Samsung C27H800FCU
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
3

Sammenfatning

Testholdet mener:

Samsung C27H800FCU skiller sig ud i denne test ved at have en (flot) buet skærm. Hvide områder er flot hvide, uden at billedet er unaturligt skarpt. Faktisk er skærmen ikke superskarp, og billedet forvrænges lidt i hjørnerne.

Specifikationer:

Producent: Samsung
Navn: C27H800FCU
Skærmstørrelse: 27”
Opløsning: 1920 x 1080 px
Format: 16:9
Betragtningsvinkel: 178 /178
Lysstyrke: 200 cd/m2
Responstid: 5 ms
Tilslutninger: DisplayPort, HDMI
Dimensioner (m. fod): 614 x 540 x 281 mm
Vægt (m. fod): 6,3 kg
Pris: 2999 kr.

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Samsung C27H800FCU 27"
TAGS
pc
Samsung
skærm

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S