Home » TV » Samsung The Terrace [TEST]: Nyd sommerens tv-oplevelser på terrassen
Samsung The Terrace [TEST]: Nyd sommerens tv-oplevelser på terrassen

Samsung The Terrace [TEST]: Nyd sommerens tv-oplevelser på terrassen

Share

Med The Terrace har Samsung skabt et tv, som du uden bekymring kan installere udendørs og som endda har en lysstyrke, der gør det muligt at se tv, selv når solen står på

Selvom der er åbnet lidt op for publikumskapaciteten er det de færreste der kommer til se danskerne kæmpe for EM-titlen på tribunen i Parken eller for den sags skyld stå i vejkanten, når Tour de France rytterne drøner forbi eller sidde på en japansk arenabænk, når OL løber af stablen.

De fleste kommer til at opleve sommerens sportsbegivenheder fra tv’et derhjemme. Det betyder dog ikke, at du behøver burre dig inde, mens solskinnet forhåbentlig brager ned udenfor.

Med The Terrace har Samsung gjort det muligt at tage tv-oplevelserne med ud i det fri. Vi installerede 65″-modellen på firmaets terrasse for at se, hvor godt det er lykkes.

Tåler det danske sommervejr

Opsætningen kræver lidt mere mandkraft end et normalt tv. The Terrace vejer næsten fyrre kilo, måler tæt på 60 mm i bredden og kommer i en væsentligt mere bastant ramme end det typiske indendørs tv.

Rammen er skabt i stål og bidrager til at beskytte tv’et mod både vand, fugt og støv. The Terrace er ikke direkte vandtæt, men en IP55-certificering sikrer, at det kan holde til almindelig dansk sommerregn. Et skybrud skal man ikke forvente at det klarer. Direkte spuling med en vandslange overlevede det dog uden problemer, så man behøver ikke være sart med det.

Se også:  Samsung HWQ800T [TEST]: Hvis du går efter en magtfuld bas

De fleste vil dog formentlig. uanset hvad, installere det på en terrasse eller altan, hvor der er helt eller delvist overdækket. Det i øvrigt være en god idé at benytte det beskyttende cover, der følger med, når tv’et ikke er i brug, om ikke andet for at undgå, at skærmen bliver snavset af insekter, pollen m.m. Coveret kan også hindrer, at den sorte metaloverflade bliver ophedet. Rammen har nemlig tendens til at blive ret varm, hvis tv’et står i sollys. Temperatursvingninger er dog ikke noget tv’et tager skade af. Det tåler alt fra -31 til 50 °C.

Gode forbindelser

Vi testede tv’et på en stander, men i de fleste tilfælde vil det være mest oplagt at hænge tv’et på en væg, så det ikke optager mere end højst nødvendigt af den kostbare terrasseplads.

Forventningerne var store, da vi satte The Terrace op og gjorde klar til test.

Forventningerne var store, da vi satte The Terrace op og gjorde klar til test.

I modsætning til de fleste af Samsungs indendørs-tv’er er alle tilkoblinger indbygget direkte i tv’et, på bagsiden. Det giver god mening, for her er de beskyttet af et dæksel, som kan lukkes godt til. Der er hvad man kan forlange af tilslutninger, inklusiv tre HDMI 2.1 porte, så gamerne kan få fuld skrald på opdateringshastigheden (op til 4K / 120 fps understøttes).

Se også:  Samsung Galaxy Book Pro [TEST]: Stærk letvægter skaber bro til mobilen

Fjernbetjeningen er som udgangspunkt typisk Samsung, bortset fra at denne også er vejrbestandig, med en IP56-certificering, så den også tåler at ligge ude. Desværre er der ikke solceller, som ellers ses i mange af Samsungs nyere fjernbetjeninger. Det havde ellers givet særdeles god mening her. Man må bruge almindelige løse batterier.

Lyser om kamp med solen

Havde der ikke været tale om et Samsung-tv havde vi haft svært ved at tro på at det på nogen måde ville være muligt at se noget som helst på skærmen, når solen bragede ned fra himlen. Men Samsung er kendt for særdeles lysstærke paneler, og det er da netop også sådan et, der sidder i The Terrace. Skulle man nogensinde have betvivlet hvor QLED har sine fordele sammenlignet med OLED, så er der et stjerne-eksempel her.

TAGS
Samsung
sport
tv

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S