Home » Lagerenheder » Samsung SSD 980 [TEST]: Lynhurtig SSD til overkommelig pris
Samsung SSD 980 [TEST]: Lynhurtig SSD til overkommelig pris

Samsung SSD 980 [TEST]: Lynhurtig SSD til overkommelig pris

Share

Samsungs nye NVMe-SSD byder på læsehastigheder helt op til 3500 MB/s, men den koster ikke alverden

Samsung har sat standarden for lynhurtige SSD’er med SSD 980 Pro. Her er læsehastigheden helt op til 7000 MB/s. Men den er også hundedyr.

Med SSD 980 introducerer Samsung et mere prisvenligt alternativ for den, der ønsker fuld fart på filerne.

Imponerende hastigheder

Det er Samsungs første SSD uden DRAM. At udelade denne del er normalt ensbetydende med ringere hastighed, men ved at lade SSD’en forbinde direkte til værtsprocessorens DRAM er det muligt at bevare en høj hastighed – hvis altså computerens hardware er gearet til det.

Det er en NVMe M.2-SSD, men modsat SSD 980 Pro, som er PCIe 4.0-baseret, er SSD 980 PCIe 3.0-baseret. Det sætter begrænsninger for, hvor vild en hastighed, der kan opnås. Den rammer cirka det halve af SSD 980 Pro, men selv det er for så vidt ret vildt.

Se også:  Samsungs kommende topmobil kan have en stor game changer i ærmet

Med en angivet sekventiel læsehastighed på 3.500 MB/s og skrivehastighed på 3000 MB/s er den seks gange hurtigere end en typisk SATA SSD og væsentligt hurtigere end de drev, der normalt er monteret i markedets bedre laptops. Tilfældige læse- og skrivehastigheder ligger på henholdsvis 500 K IOPS og 480 K IOPS ifølge Samsungs egen angivelse.

Vi gav den naturligvis en tur i vores sædvanlige testmaskine, men selvom der her er adgang til PCIe 3.0 er gennemløbet i maskineriet ikke helt højt nok til at retfærdiggøre en SSD som denne. Vi opnåede 1.752 MB/s i læshastighed og 1.301 MB/s i skrivehastighed med CrystalDiskMark 8 og cirka det samme med Samsungs egen benchmark. Vi måtte derfor flytte den til en mere up-to-date-maskine, som gav 3.256 MB/s i skrivehastighed og 2.923 MB/s i skrivehastighed. Det bekræfter således fint Samsungs tal.

Få fuldt udbytte med Samsungs software

Der er anvendt sjette generation af Samsungs V-NAND-teknologi, optimeret controller og firmware samt den nye Intelligent TurboWrite 2.0, som øger ydeevnen i kraft af et markant større bufferlagerområde inde i enheden.

Se også:  Verbatim lancerer nyt gaming-brand med hurtige diske til pc og konsol

SSD’en kan administreres fra Samsungs brugervenlige Magician 6.3-software, der har fået en ny Full Power Mode, som tillader disken at slippe sin fulde ydeevne løs ved eksempelvis krævende arbejdsopgaver og spil.

Dynamic Thermal Guard-teknologi, nikkelbelagte controllere og mærkningsløsninger skal sikre, at den ikke overopheder, uanset hvor hårdt den presses. Vi fik den dog op på 60 grader, hvilket er i den høje ende.

Meget power for pengene

Blandt de absolut mest interessante egenskaber er prisen. Den testede 250 GB model fås til 499 kroner, mens 500 GB koster 699 kroner  og 1 TB fås for 1199 kroner. Det er ret stærke priser, i betragtning af hvor meget power du får pengene. Vil du give din computer et seriøst boost uden at rippe kontoen, så kan SSD 980 være det helt rigtige sted at starte.


TAGS
Samsung
SSD

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S