Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung lancerer digital parterapi

Vasketøj er grundlag for mange konflikter i de danske hjem. Derfor lancerer Samsung digital konfliktrådgivning med værktøjer til at tøjle de sure miner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Har du kogevasket din kærestes uldtrøje igen? Havnede der et par røde underhylere i maskinen med de hvide skjorter? Og hvis tur er det egentlig til at vaske tøj? De praktiske opgaver i hjemmet er en hyppig kilde til konflikter, og her er brok og bøvl om vasketøjet en klassiker. Det bekræfter en ny YouGov-undersøgelse foretaget for Samsung.

I undersøgelsen siger næsten halvdelen (46 procent) af de adspurgte danskere, at den hyppigste årsag til skænderier omkring vasketøj handler om, hvis tur det er til at vaske. Heraf siger 18 procent, at de ikke talte med hinanden resten af dagen efter en diskussion om vasketøj, og 11 procent siger, at de har talt dårligt om partneren på grund af vasketøj. Seks procent har endda forladt hjemmet resten af dagen som et resultat af skænderi omkring vasketøj. Der er brug for hjælp, og den er nu på vej.

"Det er ikke kompliceret at bruge en vaskemaskine, men alligevel kan tøjvasken skabe gnidninger. Hvem skal vaske? Hvilken temperatur skal uldtrøjen have, og hvilke farver må man vaske sammen? Vasketøjet kan sagtens give små misforståelser og diskussioner, og derfor lancerer vi nu en kampagne, der forhåbentligt kan give en bedre konflikthåndtering ude i hjemmene", siger Mathias Ekman, produktchef hos Samsung.

Samsung tilbyder konfliktløsning

For at hjælpe danskerne med at håndtere vasketøjskonflikter har Samsung lanceret tjenesten Clean your conflict – en webbaseret videotjeneste for par, der med hjælp fra en konfliktekspert, får råd og værktøjer til at håndtere konflikterne, når de opstår.

"Hverdagskonflikter kan tære på vores relationer, og mange gange kan små irritationsmomenter udvikle sig til større konflikter. Den type situationer kan presse os, og svække vores evne til at lytte, forstå og tænke. Jeg lægger sammen med parterne en plan for, hvordan de kommer videre i konflikterne og styrker relationen", siger Gustav Bates, konfliktekspert på Clean your conflict.

Vaskemaskinen kan forebygge konflikter

God dialog og professionel hjælp kan rydde op i konflikten, men der er også teknisk hjælp at hente. Flere af Samsungs vaskemaskiner er forbundet til en app, der hjælper med at vælge det rigtige vaskeprogram til tøjets mærke, farve og niveau af snavs og indstille, hvornår vasken skal være færdig.

"Vi kan ikke komme ud i hjemmene og hjælpe med vasketøjet, men det er tæt på. QuickDrive-vaskemaskinerne gør det for eksempel muligt at kontrollere og overvåge vasken via en app. Du får så at sige en personlig vaskeekspert i lommen med funktioner, der anbefaler det bedst egnede vaskeprogram og de bedste indstillinger til tøjet. En god investering for at undgå konflikter i forbindelse med vasketøjet", siger Mathias Eklund.

Tjenesten er tilgængelig på www.cleanyourconflict.com.

Resultater fra undersøgelsen:

• 18 procent af de adspurgte har det seneste år haft en konflikt om vasketøj med nogen i hjemmet
• Af de som har konflikter omkring vasketøj, har 64 procent haft konflikter mindst én gang om måneden
• Af de som har konflikter omkring vasketøj, har knap en fjerdel (24 procent) haft konflikter mindst hveranden uge og 13 procent har haft mindst én gang om ugen
• 2 procent har det været direkte årsag til at gå fra hinanden
• 18 procent har ikke talt med hinanden resten af dagen
• 11 procent har talt dårligt om partneren til andre
• 6 procent har sovet på sofaen eller andet sted som følge af konflikt om vasketøjet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere