Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

CES: Samsung klar med Galaxy S21 FE – det bedste fra topmobilerne til en skarpere pris

Galaxy S21 FE 5G giver dig kernefunktionerne fra Samsungs flagskibsmobiler, tilsat et par nye tricks, til en lavere pris.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ved CES-massen i Las Vegas har Samsung netop løftet sløret for Galaxy S21 FE 5G.

En mobil baseret på sidste års topmodeller, men slebet til, så prisen er blevet lavere, men med kernefunktionerne bevaret og et par nye features føjet til.

”Hos Samsung er vi fokuseret på at kunne levere de nyeste mobile innovationer til endnu flere mennesker. Vi fik god respons på Galaxy S20 FE og Galaxy S21-serien. Så vi anvendte den samme tilgang til S21 FE 5G og udstyrede den med de førsteklasses funktioner, der betyder mest for vores loyale Samsung Galaxy-fans,” Siger Claus Holm der er IM Director og Landechef i Samsung Danmark.

Velkendt design

Designet tager afsæt i Galaxy S21-serien, med den genkendelige Contour-Cut-ramme, der integrerer kamerahuset med kroppen. Mobilen måler 7,9 mm i tykkelsen, har en mat finish og fås i farverne Graphite, White, Olive og Lavender.

Processorkraften leveres af en Snapdragon 888-processor og Galaxy S21 FE 5G har en 6,41" Dynamic AMOLED 2X-skærm med 120Hz opdateringshastighed.

Batteriet har kapacitet på 4500 mAh og understøtter 25W-opladning, så du kan oplade mere end 50 % på kun 30 minutter.

Nye fotofunktioner

Kameraet er en af Galaxy S21-seriens vigtigste features og S21 FE 5G fører mange af fotokvaliteterne videre. Den er udstyret med det samme udvalg af kameraer, dog er der skuret ned for opløsningen på bagkameraerne. Her får du er maks 12 MP stillbilleder og 4K, 60 fps video. Til gengæld er den skuret op på 32 MP i frontkameraet.

Der kan zoomes optisk op til 3x og digitalt op til 30x.

Kameraet byder desuden på forbedret natindstilling, og der er kommet nye funktioner - eksempelvis mulighed for at fjerne objekter i baggrunden af et billede.

En mere personlig oplevelse

Brugerfladen er baseret på det helt nye Samsung One UI 4 system, med flere muligheder for at tilpasse hjemmeskærme, ikoner, meddelelser og baggrunde samt et nyt privatlivspanel, der samler sikkerheds- og privatlivskontrol på ét sted.

Samsung Galaxy S21 FE 5G er tilgængelig fra uge 2 (10.-15. januar) 2022 med følgende priser:
128 GB: 5.999 kroner
256 GB: 6.499 kroner




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere