Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung klar med årets TV-lineup - modeller op til 82"

Samsungs nye QLED TV'er byder på funktioner som Direct Full Array og Ambient Mode, som forbedrer både billedkvaliteten og brugeroplevelsen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ved et event i New York afslørede Samsung igår deres nye line-up af tv'er, som vil præge 

En af de største nyheder i år er Ambient Mode som kan forvandle den normalt sorte TV-skærm til et dekorativt lærred, der bliver en naturlig del af indretningen. Blandt nyhederne er desuden en ny panelkonstruktion med Carbon Mesh og Direct Full Array baggrundsbelysning, samt nye smarte funktioner, som en forenklet installationsproces og en opdateret udgave af One Invisible Connect-kablet.

Samsung viser desuden deres dedikation til udviklingen af store skærme ved at introducere flere nye modeller fra 75 tommer og opefter. Satsningen kommer som en reaktion på en øget efterspørgsel på større modeller fra flere markeder.

"Det her er helt klart vores mest innovative og sofistikerede portefølje til dato. Vi ønsker at imødegå den interesse for design og sans for detaljen, som vi oplever hos forbrugerne i dag", siger Tommy Nilsson, ansvarlig for TV/AV for Samsung i norden.

Nyheder fra årets TV-opstilling:

Ambient Mode

For at understøtte QLED TV’ets dekorative funktion, særligt når det er slukket, har Samsung tilføjet funktionen Ambient Mode. Med denne funktion kan skærmen fyldes med mønstret eller farven på den væg, som fjernsynet er monteret på og kombinere det med praktisk information som et ur eller dagens vejrudsigt. Ambient Mode justerer automatisk lysstyrken og farvetonen på skærmen efter rummet med en lyssensor. Hvis ingen er i rummet, slukkes Ambient Mode for at spare energi.

Direct Full Array

QLED topmodellen Q9F er udstyret med funktionen Direct Full Array som kontrollerer LED lyset med stor præcision ved hjælp af vidvinkel linser. Resultatet er en fantastisk billedkvalitet med lysstyrke og farve i kombination med den dybdeskabende sort.

One Invisible Connection

Samsung har videreudviklet One Invisible Connection-kablet, som nu også integrerer strømforsyningen i det transparente kabel, der går fra One Connect-boksen til TV’et. Løsningen er den første til at levere en enkel og stilren ledning til både strøm og data. Kablet er lavet af Teflon, der er modstandsdygtig over for høj varme og kendt for dets holdbarhed. Fordelen er, at man får større frihed til at indrette sit hjem, når digitalbox og andre enheder kan tilsluttes One Connect-boksen og placeres ude af syne og med afstand fra TV’et, og derefter tilsluttes skærmen med et enkelt og diskret transparent kabel.

Smart TV og Samsung Smart Things App

De tidligere separate enheder Smart View, Smart Home og Samsung Connect bliver nu samlet i den nye integrerede app Samsung Smart Things App. I den forbindelse forenkles installationsprocessen så brugeren kan anvende sin smartphone til stort set hele installationsprocessen.

Detaljeret Samsung 2018 TV-lineup

Årets TV-lancering indeholder over elleve modeller bestående af både QLED, Premium UHD, UHD og Ultra-Large-Screens, som vil være tilgængelige i både flade og buede designs i forskellige størrelser.

QLED TV

De nye QLED-modeller omfatter: 2018 Q9F (55”, 65”, 75”), Q8C (55”, 65”), Q8F (55”, 65”), og Q7F (55”, 65”, 75”). De har forbedret farve- og kontrastgengivelse, HDR10+ kompatibilitet, Ambient Mode, Smart TV-opdateringer, One Remote Control og One Invisible Connection.
Premium UHD

De nye modeller i Premium UHD-serien 2018 er NU8505 (55/65”) og NU8005 (49/55/65/75/82”). Premium UHD har funktioner som Dynamic Crystal Color, HDR10+ kapabilitet, stilrene installationsløsninger samt opdateringer til Smart TV med One Remote Control.
UHD

De nye modeller i UHD-serien 2018 er NU7405 (75/65/55/49") og NU7505 (49/55/65”), samt NU7105 (75/65/55/49"), NU 7125 (43/40’’) og NU7305 (49/55/65’’) som alle har kapacitet til at afspille op til 4K UHD og HDR materiale. De har et slankt og stilfuldt design og er enkle at installere med Smart TV-funktioner.

Ultra Large Screen TV

Modellerne NU8005, Q7FN og Q9F vil, lige som ovennævnte, være tilgængelige i størrelser fra 75 tommer og opefter. Efterspørgslen på disse størrelser har været stigende på det seneste for at få en mere imponerende og stærk TV-oplevelse derhjemme. Under lanceringen i New York blev det 146-tommers TV ’The Wall’, der er baseret på modulær Micro LED-teknologi, ligeledes vist, og Samsung siger, at det vil blive fremstillet til forbrugere.

Soundbar med Dolby Atmos

I løbet af året lanceres Samsungs nyeste soundbar N960 med Dolby Atmos, der forbedrer seeroplevelsen i hjemmet gennem sin kraftfulde surroundlyd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere