Home » Wearable » Samsung Gear S3 endelig klar til salg
Samsung Gear S3 endelig klar til salg

Samsung Gear S3 endelig klar til salg

Share

Den nyeste udgave af Samsungs populære smart-ure er endelig til salg på det danske marked

Samsung fremviste det nyeste smart-ur i rækken allerede tilbage i september måned på IFA-messen i Berlin, hvor vi fik lov til at snuse til det. Siden har der dog været stille omkring Samsung Gear S3, men nu er det endelig klar til det danske marked – lige i tide til julehandlen.

Samsung Gear S3 skal løfte succesen fra firmaets tidligere smart-ure, og det vil den gøre med både schweizisk design fra urdesigneren Yvan Arpa, og en forbedret skærm med specialudviklet Corning Gorilla Glass SR+, som gør uret ekstra modstandsdygtig. Der er også lang batterilevetid på 4-5 dage, indbyggede højttalere, så du kan svare opkald direkte på uret, og masser af andre funktioner som pulsmåler, gps osv.

Se også:  Nu er det stensikkert: OnePlus kommer med et smartwatch
To versioner

Samsung Gear S3 vil komme i to forskellige udgaver i form af modellerne Frontier, der er mere sporty i udseendet, og Classic, der er mere minimalistisk og elegant.

Prisen har endda også fået et nøk nedad i forhold til vores informationer i september, som da var på 3.499. Når er både Samsung Gear S3 Frontier og Gear S3 Classic i butikkerne til en vejledende udsalgspris på 2.999 kr.

Fakta om Samsung Gear S3: 1,0 GHz dual core-processor, en cirkulær Super AMOLED-skærm på 1,3”(360 x 360) 278ppi. Full Color Always On Display, Corning® Gorilla® Glass SR+. Operativsystem Tizen Wearable Platform 2.3.2, 22 mm urrem. 4 GB intern hukommelse og 768MB RAM. Bluetooth® 4.2, Wi-Fi b/g/n, Gear S3 måler 46 x 49 x 12,9. Gear S3 Frontier vejer 62 gram, Gear S3 Classic vejer 57 gram. NFC, MST, GPS/Glonass. 380mAh-batteri, trådløs opladning (WPC Inductive), Batterilevetid: 4 dage. Sensorer: Accelerometer, Gyro, HRM, Ambient light. IP68-klassificering, Kompatibilitet: Android 4.4 eller nyere og minimum 1,5 GB RAM.

Se også:  Smarte ure [STORTEST]: Hvilket smartwatch er det bedste?

TAGS
Samsung Gear S3
smart-ur
Smart-watch

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S