Home » Mobiltelefon » Samsung Galaxy Z Fold4 [TEST]: Fuldfed foldbar med kvalitetskameraer
Samsung Galaxy Z Fold4 [TEST]: Fuldfed foldbar med kvalitetskameraer

Samsung Galaxy Z Fold4 [TEST]: Fuldfed foldbar med kvalitetskameraer

Share

Samsungs flagskib inden for foldbare mobiler er forbedret og finpoleret, så der stort set ingen knaster er at spore længere. Især opgraderinger på kamera og software giver oplevelsen et ekstra nøk

Det er allerede et par generationer, siden vi sad med fornemmelsen af, at nu sad den i skabet. Samsung havde fundet en formel for den foldbare mobil, der var holdbar (bogstaveligt talt).

Med sidste års styrkede design (IP-certificering og stærkere aluminium) samt understøttelse af S-Pen blev den blot endnu stærkere. Den nye Fold har således et solidt fundament at bygge på. Derfor virker det fornuftigt, at Samsung ikke har vovet sig ud i drastiske forandringer. Man har bibeholdt det, der fungerede, og forbedret dér, hvor der var plads til det.

Tyndere og lettere

Designet lægger sig tæt op ad forgængeren. Havde vi ikke vist det, havde vi antaget, at skærmformaterne var identiske, men begge skærme, både den ydre og den indre, har fået lidt ekstra i bredden. Hvad man tydeligere bemærker, er, at Fold er blevet tyndere. I udfoldet tilstand er den imponerende slank, mens den i sammenfoldet stand ikke længere føles så meget som en klods som tidligere. Vægten er reduceret til 263 gram, Dermed er den faktisk ikke meget tungere end den største iPhone og lidt nemmere at have i lommen i kraft af det smallere design.

Se også:  Samsung klar med prisvenlige Galaxy-mobiler

Der er sket andre småoptimeringer hist og her. Hængslet er blevet en anelse slankere, det “usynlige” selfiekamera på den store skærm er blevet lidt mere usynligt, dog fortsat ikke helt usynligt, og så er glasoverfladerne, både foran og bagtil opgraderet til det nye Gorilla Glass Victus+, så man er sikret den største modstandsdygtighed overfor ridser og skrammer.

De to skærmdele lukker dog fortsat ikke helt tæt. Der er derfor en tendens til, at den store inderskærm er støvet, når man folder den ud efter at have haft mobilen i lommen. Her er stadig plads til forbedring.

Udover den ekstra vidde, som vi især værdsætter på frontskærmen, der nu har et 23,1:9-format, er der ikke sket det store med skærmteknologien. Men der er så til gengæld heller ikke så meget mere, man kan ønske sig, når begge skærme har Dynamic Amoled 2X-teknologi, 120Hz opdatering samt HDR10+ og 1200 nits lysstyrke på den store inderskærm. Det er enormt farvestærke og kontrastrige skærme begge to.

Se også:  Et digitalt liv i perfekt harmoni

Fuld fart på

Processoren er det bedste fra Qualcomm, den helt nye Snapdragon 8+ Gen 1, som sikrer kræfter i den bedste klasse.

TAGS
foldbar mobil
galaxy z fold
Samsung

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S