Home » Mobiltelefon » Samsung Galaxy Z Fold3 [TEST]: Redefinerer mobiloplevelsen
Samsung Galaxy Z Fold3 [TEST]: Redefinerer mobiloplevelsen

Samsung Galaxy Z Fold3 [TEST]: Redefinerer mobiloplevelsen

Share

Og det er ikke så lidt. Her åbner sig en Dynamic AMOLED 2X skærm med 120 Hz opdatering, 1200 nits og HDR10+-understøttelse. Den måler 7,6″, så vi er oppe i en størrelse, der svarer til en lille tablet. Formatet er dog mere kvadratisk end mange tablets. Det er glimrende. når du browser på nettet eller arbejder med tekst, men knap så ideelt til film i klassisk format, da man her vil få sorte bjælker i top og bund.

Til gengæld er ingen “notch” eller prikhul til at forstyrre billedet. Som en af de første mobilenheder har Fold3 et “synligt” selfiekamera, gemt under skærmen. Helt usynligt er det dog ikke. Når skærmbilledet er sort er det næsten ikke til at se, men når det er lysere, vil man ofte kunne skimte en lille pixeleret prik. Da den følger billedets farver er den imidlertid langt fra ligeså forstyrrende som et sort kamerahul.

Det er således en fremragende enhed til både video gaming. Det skyldes ikke mindst de rigtig fine højttalere, som det er lykkedes at klemme ind i Fold3. Med klar, bredspekret lyd og Dolby Atmos får du en flot omsluttende oplevelse.

Batteriet i Fold3 er ikke kæmpe stort. De 4.400 mAh rækker dog længere end ventet. Det er ikke et problem at komme igennem en dag ved almindelig brug. Gamer du meget bør du dog have opladeren i nærheden. Opladning sker relativt hurtigt, ved 25W, og der er mulighed for trådløs opladning ved 10W samt omvendt trådløs opladning af earbuds, ur og lignende ved 4,5W.

Se også:  Samsung klar med sejlivet smartphone til hårde miljøer

Kameraet, der gemmer sig inde bagved, er ikke af højeste kvalitet, men det betyder ikke det store, for det vil primært være til ansigtsgenkendelse og videochat man anvender det. Du har et væsentligt bedre kamera på fronten og der er tilmed mulighed for at at anvende bagsidens kameraer til selvportrætter, så du går ikke ned på gode selfie-muligheder.

Med et tryk på et lille ikon kan du få vist kamerasøgeren på frontskærmen og dermed tage billeder af dig selv med de gode kameraer på bagsiden, når mobilen er foldet ud. Kamerasoftwaren er desuden specialdesignet til det foldbare format. Folder du den halvt, vil søgeren eksempelvis sætte sig i toppen, mens kontrolknapper og galleri vil figurere i bunden. Vender du den vertikalt er søger og kontrolknapper i højre side, mens galleriet er i venstre.

Udnytter folden til fulde

Det er blot ét eksempelvis på, hvordan Samsung har optimeret softwaren til det foldbare format. Der er rig mulighed for at dele billedet op, så flere apps kan være synlige side om side på den store skærm. Visse apps kan også dele indholdet op, så du eksempelvis kan se din indbakke i den ene skærmdel, mens du kan læse en mail i den anden eller kan følge flere samtaler i WhatsApp ved at dele visningen op.

Se også:  Samsung Galaxy SmartTag+ [TEST]: Spor dine ting med stor præcision

Nogle af de mere avancerede muligheder understøttes kun af Samsungs apps eller et begrænset antal tredjepart-apps, men alle kan kan anvendes i den nye flex-tilstand, som deler skærmen op, når du bukker mobilen halvt, så indholdet er i den øverste del, mens et panel med relevante kontrolfunktioner dukker frem på den nederste del. Ligeledes er det muligt at skifte visningsformat for alle apps. En del apps understøtter også App Continuity, så de åbner på den store skærm, hvis du har brugt dem på den lille.

Er der tale om besked-apps vil tastaturet som udgangspunkt lægge sig i den nederste del, når skærmen er bukket. Det samme gælder note- og tekst apps som Word og Samsung Notes. På den måde får du, hvad der svarer til en lille bærbar.

Notesbog på steroider

Udover tastaturet er der med Fold3 kommet en helt ny mulighed for at skrive tekst. Den foldbare mobil understøtter nu pen. Det er en funktion, vi har haft på ønskelisten fra starten, og det er svært at overvurdere, hvor stort et potentiale den åbner for.

TAGS
foldbar mobil
Galaxy Fold
Samsung
smartphones

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S