Selvom det var et fascinerende bekendtskab var vi ikke ovenud begejstrede for Samsungs første forsøg ud i de foldbare mobiler (læs testen af Samsung Galaxy Fold her). Der var simpelthen bare lidt for meget, der ikke helt var slebet til endnu. Især konstruktionen, med en stor sprække mellem de to skærmdele, og så en ret lille frontskærm, gjorde at dens formåen som mobiltelefon føltes hæmmet.
De knaster er mere eller mindre slebet til på efterfølgeren, Galaxy Z fold2. Samtidig er der sket en række optimeringen i softwaren, som gør at vi for alvor begynder at se lyset i den store af Samsungs foldbare smartphones (læs vores test af den mindre og mere lommevenlige, Samsung Galaxy Z Flip her).
Men først til konstruktionen. Vi har stadig at gøre med en stor enhed. Lidt af en klods i sammenfoldet stand. Den er faktisk blevet en anelse tykkere og tungere end forgængeren, men det giver sig heldigvis også udslag i skærmstørrelserne, der proportionelt er vokset mere end vægten.
Den indvendige skærm er, i udfoldet tilstand, 7,6″. Vi nærmer os således noget, der minder om en iPad mini. Dog er skærmformatet 22,5:18, altså mere kvadratisk end den gængse tablet. Det er godt til nogen ting, knap så godt til andre. Eksempelvis får du ret store sorte rammer, hvis du ser film i standard 16:9-format, og Instagram kan lige nu kun vises som en stribe på midten af skærmen.
Den helt store forandring er dog sket på yderskærmen, på fronten af mobilen. Den er vokset fra forgængerens 4,6″ til 6,23″, og det gør altså en forskel i oplevelsen, som ikke bør underdrives. Fra at føles som om man stod med en forældet Android-mobil i et overdimensioneret design, så får du faktisk en fuld smartphone-oplevelse, blot ved at bruge frontskærmen. I daglig brug havde vi slet ikke behov for at folde Z Fold2 ud ved trivielle opgaver som at tjekke mails, Facebook m.m. Her var vi fuldt dækket ind med frontskærmen. Eneste lille hage er, at den har et ret specielt format – 25:9. Den er således meget høj og meget smal, og det betyder, at tastaturet bliver lidt småt og sammenklemt, når du skriver beskeder. Med store fingre som undertegnedes resulterede det i lidt flere fejltryk end normalt.
Frontskærmen er heller ikke helt af samme kvalitet som den indre skærm. Dermed ikke sagt, at det ikke er en forrygende skærm, for det er det i den grad, den byder blot ikke på Samsungs allerstærkeste teknologi. Den er forbeholdt inderskærmen, som giver den hele armen med Dynamic Amoled 2X, 1768 x 2208 p, HDR10+ og 120 Hz opdateringshastighed. Det er ret imponerende at man har kunne klemme så stærk teknologi ind i en skærm, der samtidig er foldbar, men det er altså lykkedes, og det resulterer i et billede, der er helt eminent. Du kan se skærmfolden svagt, hvis du skriver på et hvidt tekstark eller bladrer gennem Facebook, men du lægger ikke mærke til den, når du ser billeder, video eller spiller.