Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Samsung Galaxy Z Flip4: En foldbar mobil af fineste støbning

Forbedringer i design, ydelse, batteri, kamera og software gør den nye version af Samsungs Flip-mobil til en fuldendt og fornøjelig oplevelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Flip er tidens bedste bud på en foldbar mobil for "almindelige" brugere. Den har et format, der er håndterbart og fylder minimalt i lommen, og så har den ikke mindst en pris, der er til at have med at gøre.

Denne formel fik Samsung banket på plads sidste år, og det har gjort at Flip faktisk, som den første foldbare, er en populær mobil, som man ikke sjældent ser "ude i felten".

At ændre drastisk på opskriften, nu hvor hvor den har bidt sig fast i mobilkundernes bevidsthed, vil derfor virke mærkeligt. Det gør Samsung da heller ikke. Med den nye Flip4 er der i stedet finjusteret, hvor det giver mening, så det, der allerede fungerede godt, fungerer endnu bedre.

Mere kompakt og robust

I sit design lægger den sig tæt op ad forgængeren. Kanterne er dog lidt fladere, hængslet lidt mindre, og så er den faktisk en anelse mere kompakt, på trods af at skærmformaterne er præcis de samme som forgængerens. Det er lykkes at reducerer højde og bredde en anelse, takket være en smallere skærmramme.

Tykkelsen er dog den samme, mens vægten faktisk er øget nogle få gram. Flip4 føles umådeligt robust. Den er konstrueret med slidstærkt Armour Aluminium i kanter og hængsel og det nye Gorilla Glass Victus+ som beskyttelse af både coverskærm og bagside. En IPX8-certificering sikrer, at den tåler en dukkert i ferskvand, ned til 1,5 meter i 30 minutter.

Vi savner stadig en nemmere måde at folde den ud med én hånd og kunne godt ønske at skærmdelene foldede helt fladt mod hinanden, så man undgå at der kommer støv på inderskærmen, mens mobilen er lukket. Men det er småknaster, som er til at leve med.

Coverskærmen kan mere

Coverskærmen er 1,9" ligesom sidste års model og af samme fine Super Amoled-kvalitet med 260 x 512 pixels. Du kan dog gøre en del mere med den. Der er ikke bare mulighed for at tilgå notifikationer, beskeder, opkald samt en lang række nyttige widgets som ur, kalender, vejrudsigt, timere, diktafon, alarmer, musikafspilning mm.; du kan også skræddersy coverskærmen i langt højere grad end før med forskellige urtemaer og oplysninger samt levende animerede baggrunde i farver, AR-Emojis, billeder fra dit eget arkiv og meget andet. Det løfter oplevelsen betydeligt.


Der også mulighed for at skyde selfies med mobilen i lukket tilstand, hvor man udnytter det stærke kamera på bagsiden og bruger coverskærmen som billedviser. Klik blot på powerknappen to gange, så aktiveres kameraet. Du kan nemt skifte mellem foto, video og portræt-tilstand, når du swiper til siden, og hvis du swiper op, skiftes der mellem hovedkamera og vidvinkel. Et dobbelt-tap på skærmen skifter mellem bredformat og højformat, mens volumenkontrollen fungerer som udløser.

Lysstærke fotos

På papiret ser kameraerne ud til at være næsten identiske med forgængerens. 12 MP på dem hver med Dual Pixel PDAF og OIS på hovedkameraet. Der er dog anvendt en ny sensor, som lukker 65 procent mere lys ind samt en stærkere billedmotor, som ved hjælp af kunstig intelligens optimerer kvaliteten. Resultaterne er rigtig fornuftige, om end der ikke er samme farvestyrke og kontrast som i Samsungs bedste mobilkameraer.

Under svage lysforhold er præstationerne heller ikke på samme niveau. Er kamerakvaliteten det vigtigste for dig, er der således mere at hente i en S22+ til cirka samme pris, men så må du til gengæld undvære det foldbare design, som giver nogle helt unikke mulighed for at skyde billeder og video. Flextilstanden forvandler mobilen til et lille fotostudie, når du folder den halvt. Som på en tripod står kameraet oprejst af sig selv, mens du ser billedet på den øverste skærmdel og har kontrolknapper på den nederste. Du kan også få vist kamerabilledet på coverskærmen, og på den måde filme dig selv til eksempelvis YouTube-videoer lignende.

Der er også et anstændigt 10 MP-kamera i toppen af den store skærm, og det tager udmærkede selfies; dog en anelse blegere, end hvis du bruger hovedkameraet.

Derudover rummer kameraet stort set alt fra Samsungs imponerende udvalg af funktioner, herunder de nye Stående Video, som laver lækre slørede bokeh-effekter i dine videoer og automatisk indramning, som sørger for at holde alle personer inden for rammen.

Flextilstanden fungerer nu også på de mest populære sociale medier som Facebook, Instagram og WhatsApp, så du kan eksempelvis kan lave live-streams, mens du har mobilen bukket. I Google Meet fungerer den også, og her det nu blevet muligt at se video sammen med vennerne via live-deling.

Stærk motor og større batteri

På ydelse er der intet at klage over. Man har anvendt den nye Snapdragon 8+ Gen 1. Det er pt. den stærkeste processor, man kan få inden for Android-verdenen og imponerende nok præsterer Flip4 en lille smule bedre end nogen anden mobil, vi har testet med denne processor. Vores benchmarks i Geekbench 5 herunder:

Der er 8 GB og mulighed for op til 512 GB lager. Dertil kommer Wi-Fi 6, 5G og Bluetooth 5.2, så man er rigtig godt kørende på trådløse forbindelser.

Batterikapaciteten har fået et pænt boost sammenlignet med sidste års model. Den er vokset til 3700 mAh, og selvom det ikke synes af meget sammenlignet med de fleste af markedets nyere Android-mobiler, er det rigeligt til at holde mobilen i drift i minimum et døgn. Mange af de ting, man foretager sig, klares nemlig på den lille skærm, som slet ikke sluger så meget strøm som den store. Også opladningen er blevet et nøk bedre. Den sker ved 25 W kablet og 15 W trådløst. Strøm fra mobilen kan deles med andre enheder ved 4,5 W.

Det er forbedringer, der mærkes i den daglige brug af mobilen, og Flip4 hæver således den foldbare oplevelse et yderligere niveau, ikke mindst, fordi der også i softwaren er strammet op hist og her.

Med den nyeste model holder Flip-mobilen solidt sin status som det mest indlysende køb lige nu, hvis du ønsker en mobil, der kan foldes.

Her er Samsungs oversigt over Flip4’s specifikationer:





















































































Galaxy Z Flip4
Skærm Hovedskærm 6.7-inch FHD+*
Dynamic AMOLED 2X
Infinity Flex Display (2640 x 1080, 22:9)
120Hz adaptive refresh rate (1~120Hz)*Målt diagonalt er Galaxy Z Flip4's hovedskærm 6,7" i det fulde rektangel og 6,6" med hensyn til de afrundede hjørner; det faktiske synlige område er mindre på grund af de afrundede hjørner og kamerahullet.
Frontskærm 1.9-inch Super AMOLED Display*
260 x 512* Målt diagonalt er Galaxy Z Flip4's Cover Screen-størrelse 1,9" i det fulde rektangel og 1,8" med de afrundede hjørner; det faktiske synlige område er mindre på grund af de afrundede hjørner.
Dimension & Vægt Foldet 71.9 x 84.9 x 17.1mm (Hinge) - 15.9mm (Sagging)
Foldet ud 71.9 x 165.2 x 6.9mm

* Tykkelsen af Galaxy Z Flip4, når den er foldet ud, omfatter ikke rammen af hovedskærmen.

Vægt 187g
Kamera Frontkamera 10MP Selfie Camera
F2.4, Pixel size: 1.22μm, FOV: 80˚
Kameraet under skærmen 12MP Ultra Wide Camera

F2.2, Pixel size: 1.12μm, FOV: 123˚

12MP Wide-angle Camera
Dual Pixel AF, OIS, F1.8, Pixel size: 1.8μm, FOV: 83˚
AP 4㎚ Octa-Core Processor
Hukommelse 8GB RAM with 512GB internal storage
8GB RAM with 256GB internal storage
8GB RAM with 128GB internal storage

* Tilgængeligheden kan variere alt efter marked eller kanal. Den faktiske lagerplads kan variere alt efter marked, model, filstørrelse og format.
Batteri 3,700 mAh (typical) dual battery

* Typisk værdi testet under laboratoriebetingelser af tredjepart. Typisk værdi er den anslåede gennemsnitsværdi under hensyntagen til afvigelsen i batterikapacitet blandt de batteriprøver, der er testet i henhold til IEC 61960-standarden. Den nominelle (mindste) kapacitet er 3595 mAh. Den faktiske batterilevetid kan variere afhængigt af netværksmiljø, brugsmønstre og andre faktorer.

Opladning Hurtigopladning*: Op til 50% opladning på ca. 30 minutter med en 25 W-adapter** eller højere
Fast Wireless Charging 2.0***
Wireless PowerShare*****Kabelopladning kompatibel med QC2.0 og AFC. Resultater fra interne Samsung-laboratorietests, udført med 25 W rejseadapter, mens den har 0 % strøm tilbage, med alle tjenester, funktioner og skærmen slået fra. Den faktiske opladningshastighed kan variere afhængigt af den faktiske brug, opladningsforhold og andre faktorer. **25W strømadapter sælges separat. Brug kun Samsung-godkendte opladere og kabler.**25W strømadapter sælges separat. Brug kun Samsung-godkendte opladere og kabler***Trådløs opladning kompatibel med WPC****Wireless PowerShare er begrænset til smartphones fra Samsung eller andre mærker med WPC Qi trådløs opladning, f.eks. Galaxy Z Fold4, Z Flip4, S22-serien, Z Fold3 5G, Z Flip3 5G, S21 FE 5G, S21-serien, Z Fold2, Note20-serien, S20-serien, Z Flip, Note10-serien, S10-serien, S9-serien, S8-serien, S7-serien, S6-serien, Note9, Note8, Note FE, Note5, og wearables som Galaxy Buds2 Pro, Buds2, Buds2, Buds Pro, Buds Live, Watch5, Watch5 Pro, Watch4, Watch4 Classic, Watch3, Watch Active2, Watch Active, Gear Sport, Gear S3, Galaxy Watch og Galaxy Buds. Fungerer muligvis ikke med visse former for tilbehør, covers eller enheder af andre mærker. Kan påvirke modtagelse af opkald eller datatjenester, afhængigt af dit netværksmiljø.
Vandafvisende IPX8

* IPX8 er baseret på testbetingelser for nedsænkning i op til 1,5 meter ferskvand i op til 30 minutter. Anbefales ikke til brug på stranden eller i poolen. Ikke støvafvisende.

OS Android 12
One UI 4.1.1
Netværk og forbindelse 5G*, LTE**, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/ax, Bluetooth® v5.2

*5G-tjenester understøttes kun på steder, hvor 5G-netværket er aktiveret. Kræver optimal 5G-forbindelse. Den faktiske hastighed kan variere afhængigt af marked, operatør og brugermiljø.

**Disponibiliteten af LTE-modellen varierer alt efter land og operatør. Den faktiske hastighed kan variere afhængigt af marked, operatør og brugermiljø.

Sensorer Capacitive Fingerprint sensor(side), Accelerometer, Barometer, Gyro sensor, Geomagnetic sensor, Hall sensor, Proximity sensor, Light sensor
Sikkerhed Samsung Knox, Samsung Knox Vault
SIM Card One Nano SIM* and one eSIM**

*SIM-kort sælges separat. Tilgængeligheden kan variere afhængigt af marked og operatør.

**eSIM-tilgængeligheden kan variere afhængigt af softwareversion, region og operatør. Kontroller med din operatør, om dit mobilnetværk understøtter eSIM.

Farver Bora Purple, Graphite, Pink Gold, Blue
[Bespoke Edition] Front/Back(Yellow, White, Navy, Khaki, Red), Frame(Silver/Black/Gold)* Tilgængeligheden kan variere fra marked til marked.