Det er få Android-baserede high-end-tablets, der ser i dagens i disse tider, men Galaxy Tab S7+ kan, om nogen, klassificeres som en high-end-tablet. Her har den fået hele armen med det nyeste og stærkeste Samsung har at byde på indenfor mobilteknologi.
Den er skabt i slankt og let aluminiumsdesign og som de nyere Samsung-mobiler har Galaxy Tab S7+ en hurtig 120 hz skærm af Super Amoled-typen. Den står forrygende flot og med sine 12,4” er den tæt på samme størrelse som mange bærbare pc’er.
Med en stærk Snapdragon 865+ som motor, er kræfterne også på et niveau, der gør, at du uden problemer kan køre almindelige pc-opgaver, endda også tungere grafisk arbejde. Det er med længder den bedste Android-tablet på markedet til arbejdsbrug. Den er tæt integreret med Microsoft- og Adobe-programmer, så du kan gøre det, du er vant til på din pc og nemt synkronisere dit arbejde.
Bare det af at swipe rundt i menuen, mellem apps, på sociale medier eller websider føles mærkbart mere smidigt og responsivt end vi har oplevet på en Android-tablet før. Vores benchmark-resultater i Geekbench 5 viser også kræfter af en heftig kaliber:
Den medfølgende S-Pen, med hurtig 9 ms respons, giver dig de samme smarte funktioner til notetagning, tegning, oversættelse, fjernstyring og meget andet, som man kender fra Samsungs Galaxy Note-mobiler (der medfølger nye apps til notering og tegning, i form af Clip Studio Paint, Canva og Noteshelf). De giver næsten endnu større nytte på en stor skærm som den du får i Tab S7+.
Det er desuden muligt at tilkøbe et komplet tastatur, med fuldstørrelse taster og touchpad. Det har en kvalitet, der nærmer sig en bærbar pc, og således er det faktisk til at holde ud at arbejde på det meste af en arbejdsdag.