Samsung Galaxy Tab S3 [TEST]: God – men mangler lidt X-faktor

Samsung Galaxy Tab S3 [TEST]: God – men mangler lidt X-faktor

Share

Her har vi fat i en high end-tablet, men det afspejler sig ikke helt i kvalitetsoplevelsen

Det er lidt svært at se, hvorfor Samsung Tab S3 skal være så kostbar, når man kan få en Apple iPad Pro med højere opløsning og større skærm til næsten samme pris – eller den fremragende Huawei M5, der er noget billigere.

Heller ikke første-håndsindtrykket overbeviser. Tab S3 er noget ordinær at se på, og rammen omkring skærmen er lidt vel stor. Bagsiden er ret plastik-agtig, og i det hele taget er kvalitetsfølelsen ikke særlig høj.

Men når vi får startet tabletten, hører klagerne op. Selvom skærmen blot er 9,7” stor, så syner den af mere i praksis. Grunden er, at Super Amoled-skærmen har en dybde i farverne, der gør, at den bogstaveligt talt stjæler billedet. På det punkt er den ganske enkelt fremragende.

Se også:  Bruger du tablets?

peterSæt en film på, og så vil du opleve en klarhed, detaljering og dybde i billedet, som berettiger prisniveauet. Det er dog ikke til at komme udenom, at 9,7”-skærmen trods alt er synligt mindre end for eksempel iPad Pros 10,5”-skærm og Huaweis skærm på 10,8”. De små tomme-forskelle gør en forskel. Det opdager du, når du for eksempel sidder med tabletten på skødet.

Lydmæssigt er Tab S3 fint med. De indbyggede højttalere er godkendt, men under iPad Pro-niveau. Brug i stedet hoved-telefonudgangen, for så er lydoplevelsen både dynamisk og klangrig. Samsung har på dette felt fået hjælp af hovedtelefonspecialisten AKG.

I brug opleves Samsung både kvik og hurtigreagerende. Kameraet er fint, og skriver du med et eksternt tastatur fungerer eksempelvis Microsoft Word bestemt godt sammen med Android-styresystemet.

Se også:  Huawei lancerer kraftfuld tablet til overkommelig pris

Samsung Galaxy Tab S3
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris

Sammenfatning

Testholdet mener:
Alt i alt er Samsung Tab S3 en god tablet, men prisen hænger ikke helt sammen med oplevelsen. Når du skal lægge næsten 7000 kroner for en tablet, skal oplevelsen være noget særligt. Det er den ikke her.

Producent: Samsung
Navn: Galaxy Tab S3 SM-T825NZKANEE
Processor: I.o., 8-kernet
Hukommelse: 32 GB
Lager: Nej
Skærmstørrelse: 9,7”
Skærmopløsning: 2048 x 1536 px
Styresystem: Android 7.0
Mobilt: netværk Ja
Tastatur: Tilkøb
Dimensioner: 238 x 169 x 6 mm
Vægt: 0,82 kg
Pris: 6882 kr.

3.5
Del denne