Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung satser alt på kameraet i ny topmobil

Samsung Galaxy S9 ligner sin forgænger, men der er sket opdateringer i det indre. Især kameraet har fået en ordentlig overhaling med blandt andet dobbelt blænde og 960fps slow motion.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I aftes præsenterede Samsung de nye flagskibstelefoner, Samsung Galaxy S9 og S9+.

Designet er i det store hele lig med Galaxy S8 og S8+, der kom på markedet sidste år. Detaljer som placeringen af fingeraftrykslæseren er heldigvis justeret, så den nu sidder i sikker afstand fra kameraet, og desuden er der kommet Dolby Atmos i de indbyggede stereohøjtalere.

Infinity-displayet er som på forgængerne - 5,8" og 6,2" for henholdsvis Galaxy S8 og Galaxy S8+. Begge mobiler er udstyret med octa-core-processor (2,7 GHz Quad + 1,7 GHz Quad) og 64 GB lagerplads, som man udvides med microSD. Galaxy S9 byder på 4 GB ram og  3.000 mAh batteri mens Galaxy S9+ har 6 GB ram og 3.500 mAh batteri.

Dobbelt blænde

Det er ubetinget på kamerafronten, der er sket mest. Mobilerne er de første, der har dobbelt blænde. Det betyder, at de kan justere lysindtaget, ligesom på et "rigtig" kamera. Blændeværdien spænder fra F1.5 - F2.4, hvilket bør betyde, at mobilerne er i stand til at håndtere lysforhold fra blændende dagslys helt ned til den mørkeste indendørsbelysning.    

Dertil kommer en ny Super Slow-mo funktion, som minder en del om den vi allerede kender fra Sonys Xperia-mobiler. Med hastighed på 960 billeder i sekundet, er det muligt at få ultralangsomme videoer i flydende kvalitet.

Galaxy S9 og S9+ har desuden automatisk Motion Detection, som automatisk begynder at optage, når der registreres bevægelse i billedet (igen en feature Sony introducerede for et par generationer siden).

Bagkameraet har opløsning på 12 MP, mens frontkameraet har 8 MP.

Skab dine egne emojis

Af andre nyheder i mobilerne kan nævnes AR Emoji, som gør det muligt for brugerne at skabe personlige emojis. AR Emoji analyserer 2D-billeder af brugeren og registrerer mere end 100 ansigtsegenskaber for at generere en kopi i 3D, der imiterer ansigtsudtryk som blink og nik med hovedet. Med AR Emoji kan man - udover at dele sine følelser i en video - også skabe en række personlige emojis i standard GIF-format og dele dem via de fleste beskedtjenester.

Mobilerne er desuden de første med appen SmartThings forudinstalleret. Således fungerer Galaxy S9 og S9+ som styreenhed for det smarte hjem.

Gør mobilen til en arbejdsstation

Som tilbehør kan man nu få dockingsystemet DeX Pad, som gør det muligt at forvandle Galaxy S9 og S9+ til en arbejdsstation, der kan styres med en mus - eksempelvis til redigering af dokumenter eller til at spille spil i fuldskærmstilstand på en større skærm.

Brugeren kan også konvertere mobilen til et tastatur eller en TouchPad ved hjælp af DeX Pad.

Telefonerne er beskyttet af Knox 3.1, som er Samsungs nyeste sikkerhedsplatform. De er også støv- og vandtætte og IP68-klassificeret (kan klare vanddybder på op til 1,5 meter i 30 minutter). Telefonerne understøtter tre forskellige biometriske autentificeringsmuligheder – iris, fingeraftryk og ansigtsgenkendelse. En nyhed er Intelligent Scan, en verificering som kombinerer iris-scanning og ansigtsgenkendelse, så du hurtigt og nemt kan låse telefonen op.

Galaxy S9 og S9+ er tilgængelige i Danmark fra og med den 16. marts 2018 i farverne Midnight Black, Titanium Gray, Coral Blue og den helt nye farve Lilac Purple. De vejledende priser er 6.699 kroner for Galaxy S9 og 7.499 kroner for Galaxy S9+.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Testmanager med agilt mindset
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere