Home » Mobiltelefon » Samsung Galaxy S22 Ultra [TEST]: Mobilen der har det hele
Samsung Galaxy S22 Ultra [TEST]: Mobilen der har det hele

Samsung Galaxy S22 Ultra [TEST]: Mobilen der har det hele

Share

Genkendelse af din håndskrift er også blevet bedre. Det er ret imponerende, hvor godt mobilen formår at tyde vores  håbløse kragetæer.

Galaxy S22 Ultra forvandler sig til en notesblok, så snart du tager pennen ud. Du behøver ikke låse mobilen op for at skrive simple noter.

Galaxy S22 Ultra forvandler sig til en notesblok, så snart du tager pennen ud. Du behøver ikke låse mobilen op for at skrive simple noter.

Der er også kommet et par nye features, eksempelvis Quick Note, som gør det nemt at gemme indhold i en note direkte via browser, galleri eller beskeder. Dertil kommer Collaboration View, som gør det muligt at foretage pen-indstillinger på mobilen, mens du tegner eller skriver på en Samsung-tablet. Den funktion vil vi kigge nærmere på, når vi tester den nye Galaxy Tab S8 Ultra.

Det er en fuldblods S-Pen, trådløst forbundet til mobilen, så du har mulighed for at anvende “Lufthandlinger” til eksempelvis fjernstyring af kamerapræsentationer og meget andet. Penne udvider således mobilens muligheder betydeligt, hvis du gør den til en del af din daglige brug af mobilen. Er man ikke lige pen-typen, kan du blot stikke den i mobilen og aldrig mere tænke på den. Det er en ren bonusfeature i en forvejen komplet mobil.

Se også:  Samsung Galaxy Tab S7 FE [TEST]: Fuld af fremragende funktioner
Intelligent kamera

På papiret ser det ikke ud som om, der er sket det helt store med kameraet siden sidste års topmobil, Galaxy S21 Ultra. Faktisk er den grundlæggende konfiguration stort set identisk. Der er 108 MP hovedkamera, to telekameraer med henholdsvis 3x og 10x optisk zoom samt et 12 MP ultravidvinkel-kamera med 120 graders synsfelt suppleret af laser autofokus.

Sensoren i hovedkameraet er dog vokset, så du får mere lysstærke pixel, og der er desuden tilsat nyt antirefleksivt glas på linserne, som giver klarere billeder, men det er først og fremmest i kraft af en stærkt forbedret motor til kunstig intelligens, at kameraet kan tilbyde et stort antal nye funktioner.

Se også:  Alt det bedste fra Samsung i én mobil

Portræt-funktionaliteten er generelt forbedret, så kameraet er skarpere til at forstå, hvad der hører til personen i fokus – hår, skæg osv. – og hvad der hører til baggrunden. Det er sjældent, den skyder galt. Derfor har Samsung dristet sig til at tage funktionaliteten et skridt videre, så portrætfunktionen også fungerer i nat-tilstand, med 3x zoom og endda med kæledyr som model. Samsung lover at dyrets pels bliver fint separeret fra baggrunden. Vi havde ikke et kæledyr til rådighed, kun et syntetisk pelstæppe. Som det ses på testbilledet nedenfor, kan Galaxy S22 Ultra godt skelne pelsen fra gulvtæppet i baggrunden, dog bliver nogle af hårene lidt slørede i spidserne.

Vi havde ikke et kæledyr at test på, så det lådne tæppe her får lov at demonstrere kameraets evne til at separere de fine hår fra baggrunden.

Vi havde ikke et kæledyr at teste på, så det lådne tæppe her får lov at demonstrere kameraets evne til at separere pelset behåring fra baggrunden.

Portræt-funktionaliteten er også ført videre til videooptagelser, hvor det nu er muligt at skabe et lækkert filmagtigt look med slørede for- og baggrund omkring personerne i fokus. En funktion, som vi også har set på Apples seneste topmobiler. I Galaxy S22 Ultra er der mulighed for at styre graden af sløring. Funktionen virker ganske fint. Så fint, at det er sjældent, at vi vælger at optage standardvideo, efter den er kommet til. Det er dog ret besynderligt, at man på dansk har valgt at kalde funktionen “Stående Video”. Et eksempel på funktionen herunder:

Videokameraet er ligeledes forbedret med en ret overlegen ny funktion, der sørger for at holde en person eller en gruppe af personer inden for rammen af billedet. Kameraet fikserer fokus på ansigterne og skifter vinkler samt zoomer ind og ud for at holde dem i centrum. Funktionen er også tilgængelig på forsidens selfiekamera. Se et eksempel herunder. Mobilen står helt stille under optagelsen. Det er Auto Framing-funktionen, der ændrer kameraets vinkel, når personen flytter sig.

Kameraet er nu også selv i stand til at justere billedfrekvensen mellem 60 Hz og 120 Hz under videooptagelser, så resultatet bliver optimalt, uanset lysforhold. Med automatisk optimering drevet af kameraets kunstige intelligens er der i det hele taget gjort rigtig meget for, at du får det bedste ud af det ret avancerede kamera uden at skulle gøre noget for det eller være en haj til kamerateknologi. “Tag ét funktionen”, som blev introduceret sidste år, giver, med et enkelt klik på udløseren, en række forskellige stillbilleder og videoer, der gør brug af kameraets mange muligheder, så man har en hel pallette af interessante skud bagefter.

TAGS
Galaxy
galaxy s22
Samsung
smartphones

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S