Home » Mobiltelefon » Samsung Galaxy S22 Ultra [TEST]: Mobilen der har det hele
Samsung Galaxy S22 Ultra [TEST]: Mobilen der har det hele

Samsung Galaxy S22 Ultra [TEST]: Mobilen der har det hele

Share

Galaxy S22 Ultra er et overflødighedshorn af intelligent mobilteknologi og stærke features. For meget af det gode? Læs dommen her …

Tidligere havde Samsung to serier af topmobiler: S-serien og Note-serien. Note-serien blev pensioneret sidste år, men de vigtigste funktioner fra den er nu ført over i S-serien.

Den nye Galaxy S22 Ultra er på den måde lidt af en supermobil. Den rummer ikke blot Samsungs bedste kamerateknologi, som traditionelt hører S-mobilerne til, du får tilmed en S-Pen oveni, som var Note-mobilernes varetegn.

Med andre ord – al Samsungs fineste mobilteknologi i én mobil.

Stor, men håndtérlig

I sit design er det generne fra Note-serien, der skinner igennem. De buede kanter samt den flade top og bund er klassisk Note.

Det bastante kameramodul, som har præget Samsungs seneste topmobiler er glædeligvis forsvundet. Kameralinserne stikker et stykke ud fra bagsiden af mobilen, og man undgår derfor ikke, at den vipper en smule, når man betjener den, mens den ligger på et bordet, men den er elegant og stilsikker i sin fremtoning.

Se også:  Tæt på Xiaomi 12S Ultra: Se vores billeder med Xiaomis første Leica-mobil

Trods den ret store skærm føles den forholdsvis let. Den ligger godt i hånden, og selvom det ér en tohåndsmobil, klares meget alligevel relativt nemt med én hånd. Der er gjort, hvad der kan gøres for at presse skærmen helt ud til kanterne, så du får mest mulig skærm på mindst mulig plads. Skærmen buer en smule i siderne, men heldigvis ikke så meget, at man risikerer fejltryk, når man holder mobilen.

Der er en velfungerende fingeraftrykslæser indbygget i skærmen og foruden pinkode, mønster m.m, er det muligt at logge ind med ansigtsgenkendelse, som dog kan være en anelse sløv.

Holder til det meste

Samsung har gjort sig umage for at beskytte mobilen. Skulle du være uheldig at glemme den i sandkassen eller tabe den i poolen, er du ret sikker på, at den overlever. Den er IP68-certificeret for vand- og støvtæthed.

Se også:  Samsung giver dig orker og elvere i 8K

Et fald på et flisegulv er der også en chance for, at den slipper helskindet fra. Rammen er skabt i det særlig stærke Armour Aluminum, mens bagside og skærm er af Gorilla Glass Victus+ – den stærkeste type, der kan opdrives.

S22 Ultra er derfor noget af det mest hårdføre, du kan finde, hvis ikke du skal ud i en decideret håndværkermobil.

Enestående skærm

Skærmstørrelsen er den samme som sidste års Galaxy S21 Ultra. Det velvoksne display på 6,8″ giver god plads til at grifle dine noter ned med den nye pen. Skærmen er baseret på Dynamic Amoled X2-teknologi, som vi har set i tidligere modeller, men med betydelige forbedringer.

1 2 3 4Næste

TAGS
Galaxy
galaxy s22
Samsung
smartphones

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S